- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Roncière le Noury, Camille Adalbert Marie Clément, baron - La Roque - Larose - La Rothière - Larousse, Pierre - Larra

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


La Roncière le Noury [la-rå’siæ.r-lö-nu’ri],
Camille Adalbert Marie Clément,
Baron, fr. Admiral, f. i Italien 31. Oktbr 1813,
d. 14. Maj 1881, blev Officer 1830 og steg
efterhaanden til Viceadmiral. 1852 tog han som
Stabschef ved Flaaden ærefuld Del i
Krim-Krigen. Ved sin Hjemkomst spillede han først en
fremtrædende Rolle ved den første
Verdensudstilling i Paris og ledede senere (1856) en
videnskabelig Ekspedition i de arktiske Farvande.
1858 Stationschef ved Newfoundland, 1860
Eskadrechef i Middelhavet, hvor han opererede ud
for Syrien og frelste de kristne Flygtninge i
Beirut 1861. Som Kontreadmiral 1865—67
opererede han med en Pansereskadre i de
meksikanske Farvande og vendte hjem som
Viceadmiral. 1870 stilledes L. R. i Spidsen for den
Transportflaade, der skulde være optraadt i
Østersøen; da det imidlertid trak i Langdrag
med dens endelige Udrustning, og Krigen til
Lands tog en for Frankrig uheldig Vending,
blev hans Ekspedition opgivet; i dens Sted
ansattes L. R. som Chef for Marinetropperne i
Paris’ Forter. Som Divisionschef til Lands
deltog han med Ære i Slaget ved Champigny samt
i et Angreb paa Bourget. 1871 valgtes han til
Medlem af Nationalforsamlingen. 1875 afbrødes
hans politiske Virksomhed derved, at han
overtog Kommandoen over Middelhavseskadren;
men efter en Tale, hvori han dadlede
Regeringen, fik han Afsked s. A. L. R. er Forf. til fl.
maritime Værker.
C. W.-S.

La Roque [la-’råk], se Boyer, L.

Larose [la’ro.z], se Bordeaux-Vine.

La Rothière [la-rå’tiæ.r], Landsby i det fr.
Dept. Aube, 36 km Ø. f. Troyes, bekendt p. Gr.
a. det der stedfundne Slag 1. Febr 1814 mellem
Napoleon og de Allierede under Blücher. Efter
Slaget ved Leipzig Oktbr 1813, hvor Napoleon
blev slaaet og derfor maatte gaa tilbage og ud
af Tyskland, rykkede de Allierede ind i
Frankrig i fl. Grupper. Napoleon’s Plan gik ud paa
at søge at slaa dem enkeltvis, og han vendte sig
først mod Styrken under Blücher; han tvang
denne 29. Jan. i en Kamp ved Brienne (4 km NV.
f. L. R.) til at gaa noget tilbage til Trannes (5 km
SØ. f. L. R.); her fik Blücher Forstærkninger
fra Hovedhæren, medens Napoleon med sine
svage Kræfter (c. 45000 Mand) indtog en
Stilling ved L. R. Højre Fløj (Gérard’s Korps)
støttedes til Byen Dienville s. Aube. I Centrum til
begge Sider af L. R. stod Victor’s Korps, der
tillige havde besat fremskudte Stillinger ved
Petit Mesnil og La Gibrie; mellem L. R. og
Petit Mesnil stod 23 Gardeeskadroner under
Nansouty og bag ham 30 Eskadroner under
Grouchy. Den venstre Fløj (Marmont’s Korps)
var stærkt tilbagebøjet og strakte sig fra
Chaumesnil til Morvilliers. Som Reserve for den
svagt besatte, c. 7 km lange Stilling stod bag L.
R. 3 svage Gardedivisioner under Ney. Blücher,
der raadede over c. 100000 Mand, begyndte
Angrebet Kl. 1 Efterm. Gyulai’s Korps angreb den
fr. højre Fløj, men uden Held, medens Sacken’s
Korps og Olsuwien’s Infanterikorps i Forening
med Rytteriets Hovedstyrke rykkede mod det
fr. Centrum. Nansouty’s Rytteri, der gik frem
til Angreb, kastedes, og det lykkedes det russ.
Fodfolk at tage L. R. efter en heftig
Artilleribeskydning af Byen, der dog delvis
tilbageerobredes for en Tid af en af den fr. Gardes
Divisioner. Paa den fr. venstre Fløj kunde
Marmont’s svage Kræfter ikke modstaa
Angrebet af V. tyske Korps under Wrede, og saavel
Morvilliers som Chaumesnil erobredes. Trods
alle Anstrengelser for at standse Fjenden maatte
Napoleon tiltræde Tilbagetoget til Troyes, efter
at Kampen havde varet fl. Timer efter Mørkets
Frembrud. Tabet var paa begge Sider c. 6000
Mand.
(B. P. B.). E. C.

Larousse [la’rus], Pierre, fr. Leksikograf
(1817—75), fik sin Uddannelse i Versailles, var
i længere Tid Provinsskolebestyrer og derefter
Lærer ved en stor Opdragelsesanstalt i Paris.
Sammen med Boyer grundlagde han her 1851
»Klassisk Bibliotek« for Skoleungdommen, hvori
han selv offentliggjorde fortræffelige
Undervisningsafhandlinger; ligeledes for Skolen udgav
han Lexicologie des Écoles og L’École Normale.
Hans Hovedfortjeneste er imidlertid en
Genoptagelse og Fortsættelse af den berømte
Encyklopædi fra 18. Aarh.: Grand dictionnaire
universel du XIXe siècle
(15 Bd, 1864—75,
Supplement 1878 og 1887), hvorpaa han ofrede et
stort og utrætteligt Arbejde. En lille, meget
billig Folkeudgave Dictionnaire complet illustré
har opnaaet over hundrede Oplag.
S. Ms.

Larra, 1) Mariano José de, sp. Forf.,
f. 24. Marts 1809 i Madrid, d. smst. 13. Febr
1837. Trods sin korte Levetid blev L. en af
de mest berømte Forf. i 19. Aarh.’s sp. Litt.
Hans Liv var uroligt og ulykkeligt. Som Barn
bragtes han af sin Fader, der var Militærlæge,
til Frankrig og opdroges der til sit 9. Aar;
saa længe kunde han saa godt som ikke sit
Modersmaal. Men 1817 kom L. atter til
Spanien, lærte Sproget, og ledet af en ivrig Læselyst
tilegnede han sig en betydelig
Kundskabsmængde, til han begyndte at studere Jura i
Valladolid. En ulykkelig Kærlighed afbrød hans
Studium og prægede hans Sind og Livsopfattelse med
dybe Mærker. Nogen Tid efter bosatte han sig i
Madrid, hvor en ny Forelskelse fængslede ham,
og hvor han efter et kort og mislykket Forsøg
paa at følge Embedsvejen gav sig til at leve af
sin Pen. Den Liberalisme, der vovede sig frem
under Dronning Maria Cristina’s Beskyttelse i
Ferdinand VII’s sidste Leveaar, gav L. Mod til
1832 at begynde et satirisk Tidsskrift, El
Pobrecito Hablador; her var han ret kommet paa
sin Hylde og henrev sine Landsmænd ved sin
Aandrighed og Humor; men 1833 fik Censuren
forpurret Foretagendet. Dog efter Kong
Ferdinand’s Død blev der paa ny Alburum for en
frisindet Samfundssatire, og under Navnet Figaro,
fra den Tid hans stadige Forfatternavn, skrev han
fra 1833 en Rk. Artikler, der befæstede hans
Ry; navnlig Revista Española og El Español
nød godt af hans Medarbejderskab. 1835 besøgte
han Paris og London paa en længere Rejse.
Men hans Liv var og blev præget af Ulykke.
Der laa oprivende Lidenskaber og mørkt,
menneskefjendsk Mismod paa Bunden af hans Sjæl;
med sin stærke, tunge Nationalfølelse var han
alt andet end blind for det haabløse Uføre,
hvori Nationen var ved at synke; dertil kom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free