- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
466

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Knud Erik - Larsen, Lars (dansk Industridrivende) - Larsen, Lars (norsk Maler) - Larsen, Lars Peter - Larsen, Niels Frederik - Larsen, N. U. A.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstakademiet; 1887 udstillede han sit første
Portræt, der efterfulgtes af en Række dygtige
Portrætter som Prof. Th. Stein’s for
Udstillingskomiteen, og Genrestykker, bl. hvilke et af de
betydeligste, »En Barnedaab i Frederiksborg
Slotskirke« (1894), blev købt til Nationalgaleriet.
Som et Hovedværk af L. kan nævnes det
farvefine Stemningsbillede »Sommeraften« (1900), to
unge Piger i Baad paa en maanebeskinnet Sø.
Foruden »En Barnedaab« findes endnu to af
L.’s Arbejder paa Kunstmuseet, »Portrætstudie«,
udstillet 1887, og »Bette Dorthe« (1905). Af hans
andre betydeligere Værker er »Sommeraften«
1900 solgt til den bayerske Prinsregents
Samling, »En Bondebegravelse« til Galeriet i
Budapest 1905, »Faderens Portræt« til Sthlm-Mus.;
»Kunstnerens Familie spadserende ved
Stranden« til Mus. i Odense, fl. af hans Landskaber
til Mus. i Aarhus og Ribe. Hans Altertavle
»Kristus i Emaus« (1903) findes i
Markus-Kirken i Kbhvn, det meget store og indholdsrige
»Nadveren« i Johannes-Kirken, Aarhus;
nævnes som Hovedværker bør desuden
»Høstmanden« (1902), »Fra Ribe Domkirkes Indvielse«
o. fl. jyske Folkelivsbilleder. Bl. hans
smukkeste og mest karakterfulde Portrætter kan
fremhæves Arkitekt Storck og Maleren A.
Helsted, begge for Udstillingskomiteen,
Overførster, Kammerherre Müller, Frederiksborg-Mus.,
Borgemester Borup og Overpræsident
Oldenburg, begge paa Kbhvn’s Raadhus, Konsul Hey,
Konsul Muus o. fl. højst indtagende
Barneportrætter; af saadanne har han desuden udført
to i Litografi.
(S. M.). P. J.

Larsen, Lars, dansk Industridrivende, f.
31. Jan. 1821 i Kbhvn, d. 28. Decbr 1902, kom
kort før sin Konfirmation i Sadelmagerlære,
blev Svend 1840 og drog straks til Tyskland,
hvorfra han vendte tilbage 1848. Aaret efter blev
han Værkfører hos Hofstolemager C. B. Hansen,
og med eget Borgerskab ledede han fra 1853
selvstændigt Tapetsererværkstedet hos denne.
1867 overtog han sammen med en Søn af C. B.
Hansen hele dennes Virksomhed, som han med
Prædikatet Hofmøbelfabrikant var
Medindehaver af til 1894. Hans Navn er for øvrigt
særlig knyttet til »Foreningen for Lærlinges
Uddannelse i Industri og Haandværk«; da den var
stiftet (1874), blev han dens Formand, hvad
han var til sin Død.
R. B.

Larsen, Lars, norsk Maler, f. i Kria 23.
Aug.. 1876. Han var 1897 og 1898 Elev af den
kgl. Tegneskole i Kria (under Osc. Wergeland)
samt 1900—01 (under Joh. Nordhagen).
Desuden har Erik Werenskiold’s Tegninger til
Asbjørnsen’s Eventyr og Gerh. Munthe’s
Landskaber haft bestemmende Indflydelse paa hans
Kunst. Han maler Landskaber, helst Motiver
med Bondegaarde fra Østlandet ell. Dalførerne,
saavel som Prospekter fra det gl. Kria og
Bondestueinteriører. Hans Arbejder er
sympatiske, dygtig og solidt gennemførte. Et Par af
hans Arbejder findes paa det kgl. Slot i Kria.
Han har udstillet paa Statens aarlige
Udstillinger i Kria fra 1898, paa »De unges Udstilling«
smst. 1899—1904; Separatudstilling i Kria
Kunstforening 1909.
C. W. Sch.

Larsen, Lars Peter, dansk Missionær i
Indien, f. 8. Novbr 1862 i Baarse i Sydsjælland,
hvor hans Fader var Smed, blev 1882 Student
1888 cand. teol. 1889 blev han i Dansk
Missions-Selskabs Tjeneste sendt til Indien, hvor han
virkede i Madras, særlig bl. unge engelskdannede
Hinduer. Under et Ophold i Hjemmet traadte
han ud af Missionsselskabets Tjeneste (1899)
og optog derpaa et Missionsarbejde bl.
Studenterne i Madras, understøttet af et Udvalg i
Danmark med Prof. P. Madsen som Formand.
1910 blev L. Prof. i bib. Eksegese og
Religionshistorie ved The United Theological College
i Bangalore, en Præsteskole, som fl.
Missionsselskaber, der arbejder i Sydindien, havde
oprettet i Fællesskab. Hans Løn udredes stadig af
det danske »Udvalg for L. P. L.’s Mission«,
hvis Formand f. T. er Prof. V. Ammundsen. Ved
sin karakterfulde kristne Personlighed, sin
klare Tanke og sin sympatetiske Forstaaelse
for ind. Tankegang har L. i hele Sydindien
vundet en overordentlig Anseelse, baade hos
Europæere og Indere, Kristne og Ikke-Kristne, og
under sine Ophold i Danmark har han øvet en
skattet og indflydelsesrig Virksomhed som
Foredragsholder og Prædikant. Ved Kbhvn’s Univ.
har han fl. Gange holdt missionshistoriske
Forelæsninger. En saadan Forelæsningsrække
foreligger i hans fortrinlige Bog,
»Hindu-Aands-liv og Kristendommen« (1907). Desuden har
han udg. forsk. bib. Studier: »Gaven og
Opgaven. Vejledning til Fordybelse i Efeserbrevet«
(1906), »Tro« (1907), »Vejledning til Fordybelse
i Korintherbrevene« (1908), »Bøn« (1915).
Særlig Opmærksomhed vakte »Korset« (1912)
ved sin vægtige, om end i Formen nænsomme
Kritik af den overleverede Forestilling om Kristi
Død som en stedfortrædende Straflidelse, der
skulde forandre Guds Sind fra Vrede til
Kærlighed. — 1918 blev L. af Univ. i Lund
udnævnt til Dr. theol., honoris causa. (Litt.:
»Meddelelser om L. P. L.’s Mission bl. Indiens
Studenter«, Nr 1—50 [1900—20]).
L. B-n.

Larsen, Niels Frederik, dansk
Industridrivende, f. 2. Decbr 1814 i Kbhvn, d. smst.
26. Decbr 1881. Udgaaet fra et meget fattigt
Hjem blev han efter sin Konfirmation sat i
Handskemagerlære, og 1837 drog han som
Svend til Udlandet, hvor han blev i 5 Aar.
1843 etablerede han sig i Kbhvn, og hans
Forretning blev hurtig den betydeligste i sin Art
i Danmark. Da han 1863 anskaffede en
Tilskæremaskine, kom han til at tilskære alle Kbhvn’s
Handskemageres Handsker, hvorved disse blev
et saa ensartet Produkt, at de skaffede
Danmark en stor Handskeudførsel, navnlig til
England. 1858—67 var han Borgerrepræsentant,
1870—78 Formand for de kbhvn’ske
Handskemageres Forening, og særlig maa desuden hans
Stilling i den grundtvigske Menighed nævnes.
Hans gæstfri Hjem var næsten som
Menighedens Samlingssted, og han var paa mange
Maader virksom for den, saaledes for dens fri
Fattigpleje, for dens Bestræbelser for fri
Skolegerning o. s. v. (Litt.: H. P. Barfod, »Fra
gl. grundtvigske Hjem«, II [Kbhvn 1922]).
(C. N.). R. B.

Larsen, N. U. A., se Sinding-Larsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free