Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen, Nils - Larsen, Niels Jakob - Larsen, Ole Hansen - Larsen, Sofus Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Larsen, Nils, norsk Pianist, f. i Kria 7.
Juni 1888, studerede med Martin Knutzen,
senere i Berlin med Vianna da Motta og Rud.
Ganz. Først offentlig Optræden 1908. Har
gentagne Gange optraadt i Kbhvn og Kria samt
foretaget Turneer i Norge og Danmark. Ved
Siden af sin Solistvirksomhed viet
Klaverpædagogikken særlig Opmærksomhed. Har udg. 4
Hæfter Sange og Klaverstykker.
I. H.
Larsen, Niels Jakob, dansk Politiker
og Journalist, f. 24. Novbr 1845 i Lumbsaas i
Odsherred. L. var Husmandssøn og fik sin
Børneundervisning i Almueskolen. 1862 kom
han paa Blaagaards Seminarium, men han
stræbte videre frem, forberedte sig under
privat Vejledning til Artium og blev Student 1865,
cand. jur. 1870. L. var fra en Egn, hvor
Bonde-vennebevægelsen havde dybe Rødder, og fra
tidlig Tid var han paavirket af den. 1871
begyndte han at skrive til Provinspressen, og
hans politiske Interesser og Forbindelser med
ledende Venstrepolitikere bragte ham til 1873
at tage virksom Del i Stiftelsen af det forenede
Venstres Hovedorgan »Morgenbladet«, hvis
Redaktør han var fra dets Begyndelse indtil 1881.
Han var en dygtig Journalist med godt politisk
Blik og en hvas polemisk Pen. 1877 sluttede
han sig til den Berg’ske Gruppe og deltog ivrig
i Kampen mod de daværende Moderate. 1881
valgtes han til Folketingsmand for
Stubbekøbing-Kredsen, hvilken han repræsenterede
indtil 1903, da han væsentlig p. Gr. a. svækket
Helbred trak sig tilbage. L. havde af politiske
Grunde været med til at gennemføre E.
Brandes’ Valg paa Langeland og den dermed flg.
Forbindelse mellem den Berg’ske Gruppe og
det litterære Venstre, hvilken bl. a. gav sig
Udtryk i E. Brandes’ Optagelse i
»Morgenbladet«’s Redaktion. I Virkeligheden stod dog L.
den Brandes’ske Retning meget fjernt, og det
varede ikke længe, før denne Modsætning gjorde
sig aabent gældende og tillige førte til en
Adskillelse mellem L. og hans tidligere
Hovedmedarbejder ved »Morgenbladet«, Hørup. L.,
som snart erhvervede Indflydelse i Folketinget,
var stærkt medvirkende til den Adskillelse, som
1884 indtraadte mellem Hørup-Brandes paa
den ene og Berg paa den anden Side, og til
den samtidige Tilnærmelse mellem Berg og de
Moderate, som førte til Dannelsen af »det
danske Venstre«. I Midten af 1880’erne deltog L.
sammen med Berg i de store Agitationsmøder,
men 1887 førte Stillingen til
Forhandlingspolitikken til en Adskillelse imellem dem, idet L.
med Varme sluttede sig til denne Politik. Siden
1887 stod han i nær politisk Forbindelse med
F. Bojsen, med hvem han deltog i
Margarinekampagnen mod Hørup 1888, i
Reformpolitikken 1891—94 og i Forliget 1894. Fra 1881 til
1903 var L. et indflydelsesrigt Medlem af
Finansudvalget og var 1892—95 dets Formand.
Ogsaa i jur. Spørgsmaals Behandling deltog
han med Iver og Kyndighed, og 1892 var det
ham, som gav Stødet til Nedsættelsen af
Proceskommissionen, af hvilken han ogsaa blev
Medlem. I det hele har L. taget saare virksom Del
i Rigsdagsarbejdet, og ved sin skarpe logiske
Sans, sin udstrakte Kundskab og betydelige
kritiske Evne har han øvet Indflydelse paa
mange Sagers Behandling og paa den politiske
Udvikling i det hele. Af Bet. har ogsaa hans
Arbejde, for Dyrebeskyttelsessagen o. a. humane
Formaal været. 1891—1918 var han Formand
for de mindre Landejendomsbesidderes
Brandforsikringsforening for Østifterne, og 1904—13
Censor ved de jur. Eksaminer.
N. N.
Larsen, Ole Hansen, dansk
Landøkonom, f. 24. Aug. 1875 i Helsinge som Søn af
en Gaardejer. Efter praktisk Uddannelse
1889—96, en Tid afbrudt ved Læsning til
Præliminæreksamen (absolveret 1895), besøgte han Tune
Landboskole og blev Landbrugskandidat 1899,
virkede derefter som Landbrugslærer og
Konsulent, bl. a. for de samvirkende sjællandske
Landboforeninger 1906—13 og ansattes Aaret
efter som Prof. i alm. Landbrugslære ved
Landbohøjskolen. L. har af Hensyn til sin
Uddannelse foretaget talrige Rejser i Ind- og Udland,
saaledes 7 Studierejser til forsk. europ. Lande
og Nordamerika. Foruden Lærergerningen paa
Landbohøjskolen udfører L. en omfattende
Virksomhed i Landbrugets Foreningsliv,
saaledes har han bl. a. været Formand for
Foreningen af danske Landbrugskandidater
(1911—17) og for de sjællandske Landboforeningers
Planteavlsudvalg (1918—19), og han har været
Leder af det landøkonomiske Driftsbureau
siden dets Oprettelse 1918. Som saadan har han
sammen med Konsulent Dokken udarbejdet
Bureauets aarlige Beretninger. Baade som
Foredragsholder og Skribent udfolder han en,
paa omfattende Viden og klar
Fremstillingsevne bygget, meget paaskønnet Virksomhed.
Særlig er der Grund til at nævne hans
betydelige Skrift: »Landbrugets Historie og Statistik«.
H. H-l.
Larsen, Sofus Kristian, dansk
Biblioteksmand og Filolog, f. i Kbhvn 10. Septbr
1855, blev Student 1872, Cand. philol. 1880 og
Dr. phil. 1889 (Studia critica in Plutarchi
scripta moralid). 1883 ansattes han som Assistent
ved Universitetsbiblioteket, hvis Chef han blev
1909. Som saadan vil hans Navn særlig være
knyttet til den haardt tiltrængte, men længe
forsømte planmæssige Konservering af
Bibliotekets værdifulde Haandskriftsamlinger, et
Arbejde, der desuden har fremkaldt interessante
boghistoriske Undersøgelser fra hans Haand,
som Redegørelsen for Renaissancetidens
Posebind (1920). Med den om stor Lærdom og
Skarpsindighed vidnende Afh. »Endnu en Gang liden
Kirstin og Prins Buris«, der 1898 fremkom i
»Aarb. f. nord. Oldkyndighed«, indledede han
en aarelang Beskæftigelse med den danske
Middelalders Folkevisedigtning. I Afh. »Kritiske
Studier over vore Folkeviser«, der 1902
offentliggjordes i Tidsskriftet »Dania«, gjorde han
udførligt Rede for den Metode, der efter hans
Mening bør anvendes ved Visernes Restitution,
og i det store Værk »Niels Ebbesen’s Vise med
kritisk Kommentar« (1908) bragtes den i
praktisk Anvendelse over for en enkelt Vise. I
Sammenhæng med Folkevisestudierne staar
Behandlingen af andre Sider af middelalderligt
Kulturliv (»Kvindeligt Haandarbejde i
Middelalderen« [1915] og »Antik og nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
