- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
471

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsson, Hans - Larsson, Sverre Brynjulf - Larsson, S. M. - Lartet, Édonard - Lartigue, Jean - Lartigues System - L'art pour l'art

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

videnskabelige Værker som hans æstetiserende
Smaaafbandlinger, opr. offentliggjorte i »Göteborgs
Handels- och Sjöfartstidning« og »Dagens
Nyheter«, og hans første lille Skrift, »Intuition«
(1892) vakte baade ved sin Stil og Tankegang
Opmærksomhed i en Tid, hvor netop det
intuitive ikke ellers stod i Kurs. 1912 formulerede
han sine Synspunkter skarpere i Bogen
»Intuitionsproblemet, särskilt m H. t. Henri
Bergson’s Teori«. Han uddybede sine Tanker i
Essayssaml. »Studier och meditationer« (1899),
»Ideer och makter« (1908) og »Reflexioner för
dagen« (1911) o. fl. Den mere videnskabelige
Retning ansloges ikke blot ved Disputatsen om
Kant, hvis Tanker han Gang paa Gang vender
tilbage til, men ogsaa ved Værket om den
digteriske Fantasi, »Poesiens logik« (1898) og
»Kunskapslivet« (1909), hvor han, ligeledes fra
et logisk Standpunkt, trækker Linierne op til
en Opdragelsespsykologi. Skaaning, som L.
er, kan han ikke frigøre sig fra et vist Hang til
Drømmerier, og det forbavsede derfor ikke, at
han 1907 udgav en Digtsamling »På vandring«,
hvor netop det drømmende saa ejendommeligt
kommer til Orde; men det kunde heller ikke
overraske, at Verdenskrigen fandt ham rustet
til at udgive klare Studier over hvilke
Fordringer, denne stillede til det sv. Folk,
»Vänstersynpunkter« (1914), »Filosofien och
politiken« (1915), ell. at han, da Krigen gik sin
Gang, søgte tilbage til sin Barndoms og
Ungdoms Indtryk og blev Romanforfatter.
Ejendommelige er de to Hjemstavnsskildringer
»Hemmabyarna« (1916) og »Ideerna i Stabberup«
(1918), som blev Resultatet, og ejendommelig
mere end nogen anden Filosofiprofessor er
denne Skribent, der skriver et Sprog saa rent
og smukt og klart, at det er en Fornøjelse at
studere det. Alle hans Bøger er da ogsaa
udgivne gentagne Gange, og nylig er
Udgivelsen af H. L.’s Skr begyndt med to ny Arbejder
»Under världskrisen« (1920) og »Den grekiska
filosofien« (1921).
O. Th..

Larsson, Sverre Brynjulf, norsk
Tegner og Maler, f. i Kria 8. Juli 1881, d. i Kria
12. Septbr 1920. Han nød privat
Tegneundervisning, gik saa fl. Aar paa den kgl. Kunst- og
Haandværksskole i Kria. Han følte tidlig
Tilbøjelighed for den satiriske Tegning, blev snart
paavirket af Beardsley’s raffinerede Liniestil,
derpaa i kraftigere Retning af Edv. Munch og
moderne fr. Kunst. Foruden sine Tegninger har
han raderet og litograferet nogle Blade.
Kunstmuseet i Kria ejer enkelte Arbejder af denne
Art. Desuden var han en ganske søgt
Bogkunstner, har bl. a. leveret Friser og Vignetter
til den store ny »Norges Historie« (1908 ff.) og
til en stor Række Bogomslag m. m. Som Maler
havde han nydt Erik Werenskiold’s, Harriet
Backer’s samt 1904 Prof. Tuxen’s
Undervisning, men slog senere under moderne fr.
Paavirkning ind paa en bredere, malerisk
Impressionisme. Han malede Landskab, Portræt og
dekorativt Figurmaleri. Han udstillede paa
Statens aarlige Udstillinger i Kria fra 1905. I sine
sidste Aar var han Overlærer i dekorativ Kunst
ved den kgl. Kunst- og Haandværksskole i Kria.
(Litt.: Indgaaende Karakteristik i
Tidsskriftet »Norsk Bokkunst«, I [1917]; Tidsskr. »Kunst
og Kultur« [1919], S. 196).
C. W. Sch.

Larsson, S. M., sv. Maler, se Larson.

Lartet [lar’tæ], Édonard, fr.
Palæontolog og Oldgransker (1801—71), er Begrunder af
de systematiske Undersøgelser af sydfranske, i
Urtiden af Mennesker beboede Klippehuler;
Født i Saint-Guérand i Gers, begyndte han
tidlig at undersøge de talrige Huler i de
sydfranske Bjerge for der at finde Ben og Tænder
af Forverdenens Dyr, som han derpaa
videnskabelig bestemte. Ved sine Udgravninger blev
han snart opmærksom paa, at i mange Huler
kndtes Sager af Sten og Ben, som hidrørte fra
Menneskets Virksomhed. For at være vel kendt
med disse hidtil lidet paaagtede Genstande gav
han sig til at studere danske Stensager og
godtgjorde snart, at det store Flertal af Hulerne
havde været beboede i en fjern Fortid, da
Metaller var ukendte, saaledes at Mennesket levede
i en ren Stenalder. Denne gik, som han
paaviste, saa langt tilbage i Tiden, at der i en Del
af dette gl. Tidsrum havde levet Elefanter i
Sydfrankrig og i en flg. Tid Rensdyr, hvis Ben
benyttedes af Urfolket til mange Redskaber.
Ved sine Undersøgelser fandt han en virksom
Medarbejder i den eng. Oldgransker Henry
Christy (opr. Hattemager), der bar Udgifterne
ved Udgravningerne af Hulerne, og hvis store
Samlinger af ham ved hans Død
testamenteredes til British Mus. Da et Oldgranskermøde
1866 i Schweiz vedtog Afholdelsen af en
international, arkæologisk-antropologisk Kongres i
Paris 1867 under Verdensudstillingen, kaaredes
L. til Præsident. L. var ogsaa Præsident for det
antropologiske Selskab i Paris. Resultaterne af
sine Fund og Studier udgav L. i videnskabelige
Tidsskrifter og i Skriftet Covernes du Périgord
(1864). Sønnen Louis L., f. 18. Decbr 1840 i
Castelnau-Magnoac, d. i Seissan i Gers 20. Aug.
1899, Prof. i Geologi i Toulouse, undersøgte paa
en af Hertugen af Luynes bekostet Ekspedition
til Palæstina de geologiske Forhold omkr. det
døde Hav. Hans Arbejde herom i Hertugen af
Luynes’ Voyage d’exploration à la Mer Morte
(1870) har i lang Tid været Hovedværket for
Kendskab til Geologien i disse Egne. (Litt.:
L’Anthropologie X, S. 497—98).
V. S.

Lartigue [lar’tig], Jean, fr. Søofficer og
Hydrograf (1791—1876). 1820—24 berejste han
Kysterne af Brasilien, La Plata og
Sydamerikas Vestside. 1844 anstillede han vigtige
hydrografiske Undersøgelser i de vestindiske
Farvande; senere var han ansat i Marinens Dépot
des cartes et des plans
. Han har udgivet
Description de la côte du Pérou (1824) og
Exposition du système des vents (1840).
C. A.

Lartigues System [lar’tigs-], se
Enskinnebaner.

L’art pour l’art [’l-a.f-pour-l-a.r] et
æstetisk Slagord, der maaske lader sig føre tilbage
til Kant’s Lære om det Skønnes Interesseløshed,
men navnlig er udformet og hævdet af fri
Skribenter som Victor Cousin, Sainte-Beuve og
stærkest af Théophile Gautier, efter hvis Paastand
det kunstneriske Arbejde ikke bør have nogen
anden Higen ell. Hensigt end »det Skønne i sig
selv«: Kunsten skal være sig selv nok. Bliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free