- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
610

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lehmann, Peter Martin Orla - Lehmann, Theodor - Lehmann, Vilhelm Otto Valdemar - Lehmann-Filhés, Rudolf - Lehmann-Haupt, Karl Ferdinand Friedrich

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Kundgørelse af 28. Jan. 1852, men han
gjorde det uden derfor at opgive sit principielle
Ejderstats-Standpunkt. Maaske, sagde han 1852,
gaar Vejen til Ejderen nu ikke over Kolding,
men over Altona, og i sin mundtlige Motivering
af den Betænkning, han som Landstingets
Ordfører afgav om Forslaget til en
Grundlovsindskrænkning til Fordel for Ministeriet Bang’s
konstitutionelle Fællesforfatningsudkast, udtalte
han de under den daværende Situation meget
uforsigtige Ord, at i Stedet for, at Ejder-Flaget,
saaledes som Danmarks Fjender med
Fortrøstning havde set hen til, skulde stryges paa den
Dag, da Fællesforfatningen traadte i Kraft,
vajede det nu »saa stolt og frejdigt som nogen
Sinde«. — L. udfoldede i øvrigt i den anden
Halvdel af 1850’erne en meget betydelig
Virksomhed i Landstinget. Han var Hovedbæreren
af dets Arbejde og Ordfører for alle dets
vigtigste Udvalg. Der udviklede sig i disse Aar
et afgjort fjendtligt Forhold mellem ham og
Bondevennerne, hvilke han ved sin første
Indtræden i Rigsdagen 1851 havde staaet ret nær.
L. kom for Bondevennerne til at staa som
Typen paa det »nationalliberale Hovmod«, og
han paa sin Side sparede ikke paa skarpe
Udfald som det om »den plebejiske Aands onde
Instinkter« o. l. — Da 1860—61 den Hall’ske
Politik syntes de Nationalliberales venstre Fløj
for valen og nølende, kom L. til at staa for
denne Gruppe som Repræsentanten for en
kraftigere ejderdansk Politik, og Hall ansaa det
derfor rigtigt Septbr 1861 at optage L. i
Regeringen som en Slags Garant for, at den rette
nationale Kurs bibeholdtes. L., der overtog
Indenrigsministeriets Portefeuille, virkede ogsaa
miden for Regeringen for at fremkalde en
Afgørelse i saa vidt muligt udpræget ejderdansk
Retning, og hans uforbeholdne Udtalelser paa
Regeringens Vegne voldte tit den forsigtigere
Hall Vanskeligheder. Martskundgørelsen 1863,
Novemberforfatningen og Allianceforhandlingen
med Sverige og Norge bragte L. nær til hans
politiske Ønskers Maal, men des større blev
hans Skuffelse og Sorg ved den Gang,
Begivenhederne tog efter Frederik VII’s Død.
Legemlig Svaghed slog sig til, og fra 1864 var L. en
brudt Mand. Han aftraadte 31. Decbr 1863
sammen med det øvrige Hall’ske Ministerium og kom
efter den Tid ikke til at spille nogen politisk
Rolle, af Bet. (Litt.: C. E. F. Reinhardt,
»Orla L. og hans Samtid« [1871]; O.
Lehmann
, »Efterladte Skr«, I—IV]; Jul.
Clausen
. »Af Orla L.’s Papirer« [1903]).
N. N.

Lehmann [’le.man], Theodor, holstensk
Politiker (1824—62), en Fætter til Orla L. Han
deltog 1848—50 frivillig i Opstanden og blev
Officer; blev 1851 Sagfører i Kiel og valgtes
1859 til den holstenske Stænderforsamling, hvor
han snart blev en af Ordførerne for
Oppositionen mod Danmark. Ogsaa tog han 1859 Del i
Stiftelsen af den tyske Nationalforening og fik
Jan. 1861 dennes holstenske Afdeling til at
udtale sig for Slesvigs og Holstens nøjeste
Tilslutning til det under Preussens Ledelse samlede
Tyskland, idet han paa Forhaand gav Kong
Vilhelm Tilnavnet »Erobreren«. Han blev
derfor tiltalt Højforræderi, men frifundet.
E. E.

Lehmann, Vilhelm Otto Valdemar,
dansk Officer, f. 7. Juli 1817 i Kjøbenhavn,
d. smst. 10. September 1894. Han blev
Sekondløjtnant ved oldenburgske Infanteriregiment
1835, Premierløjtnant 1839, gennemgik Højskolen,
blev Premierløjtnant ved Ingeniørkorpset og
ansattes ved sammes Bygningstjeneste i Kbhvn.
1848 tog Krigsminister Tscherning ham til
Adjutant, men ved dennes Afgang kom han til
Ingeniørdetachementet paa Als og forestod i
Foraaret 1849 Anlægget af optiske Telegraflinier
fra Sønderborg til Nyborg og Fredericia, i hvis
Forsvar han s. A. deltog, som Kaptajn. Fra
1849—56 var han ansat ved Kongerigets
Vejtjeneste, men var tillige 1850 og 1851 Direktør
for de milit. Telegrafer. Som saadan overdroges
det ham 1852 at udføre det første
elektromagnetiske Telegrafanlæg i Danmark, nemlig Linien
Helsingør—Hamburg, der aabnedes 1. Februar
1854. 1856—63 gjorde L. Tjeneste ved
Kjøbenhavns Fortifikation, og desuden havde han
fra 1857—63 Sæde i Rigsraadet som Medlem
for 2. Kreds, han forestod endvidere
Anskaffelsen af det første Felttelegrafmateriel, der 1863
sendtes til Dannevirke-Stillingen. 1860—68 var
han Lærer i Tysk ved den kgl. milit. Højskole,
hvilken Virksomhed afbrødes ved Krigen 1864,
da han gjorde Tjeneste ved den aktive Armés
Ingeniørkommando.

L., som 1845—69 var Bestyrer for de
militære Bygningsarbejder paa Bornholm og
1845—55 tillige af Arbejderne i Frederiksværk
og Næstved, ansattes 1867 ved 1.
Ingeniørdirektion, men afskedigedes 1869 med Obersts
Karakter. Aaret efter udnævntes han til Oberst
af Forstærkningen og Chef for Kbhvn’s
Væbnings 1. Bataillon, hvilken Stilling han beholdt
til 1876. 1870—82 var han
Borgerrepræsentant i Kbhvn, hvilket Hverv han røgtede med
stor Iver og Interesse. Han er oftere optraadt
som Forf. især paa Telegrafvæsenets Omraade,
navnlig i Blade og Tidsskrifter.
P. Nw.

Lehmann-Filhés [’le.man-?], Rudolf, tysk
Astronom, f. 12. Apr. 1854 i Berlin, d. 30. Maj
1914 smst., hvor han studerede Astronomi, blev
1881 Privatdocent og 1891 Prof. ved Univ. smst.
Foruden enkelte Afh. i Fagskrifter vedrørende
Himlens Mekanik har L. skrevet: »Die
Bestimmung von Meteorbahnen« (1883), »Ueber die
Bestimmung einer Doppelsternbahn aus
spectroskopischen Messungen der im Visionsradius
liegenden Geschwindigkeitscomponente« (1894).
J. Fr. S.

Lehmann-Haupt [’le.man-’ha^upt], Karl
Ferdinand Friedrich
, tysk Arkæolog,
og Historiker, f. 1861 i Hamburg, Dr. jur. i
Göttingen 1883, og 1887 Dr. phil. i Berlin; s. A.
Amanuensis ved ægypt. Museum, 1893 Docent
og 1901 Prof. smst. i Oldtidshistorie, foretog
1898—99 en Undersøgelsesrejse til Armenien, blev
1901 kaldet til gladstonesk Prof. ved Univ. i
Liverpool, en Stilling, han fratraadte under
Verdenskrigen, hvorefter han blev Prof. i
Innsbruck. L. udgav »Schamash-schum-ukin König
v. Babylonien« (1892), »Altbabylonisches Mass.
und Gewichtssystem« (1893), »Zwei
Hauptprobleme der altorientalischen Kronologie« (1898);
»Babylons Kulturmission« (1903); »Materialien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0625.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free