- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
639

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lely, Peter - Lem - Lem, Peter Mandrup - Lemaire, Philippe - Lemaire de Belges, Jean - Le Maire-Strædet - Le Maire-Øer - Lemaitre, Frédérick Antoine Louis Prosper

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portrætmaler. Som saadan indtog han en
ganske dominerende Stilling i England — hvilket
ogsaa gav sig Udslag i den store Formue, han
samlede sig, og som han benyttede til at
erhverve en Mængde Kunstværker —, indtil han
fordunkledes af Kneller —. han efterlignede
v. Dyck, raadede over en kraftig Kolorit og en
Gratie, der særlig kom hans Kvindeportrætter
med de fint formede Hænder til gode, men dog
ofte giver Indtrykket af udvortes Manér; i det
hele har adskillige af hans Arbejder vel meget
Hastværks- og Rutinepræg. For Karl II malede
han de saakaldte 11 »Skønheder« (i
Hamptoncourt), Damer ved Kongens Hof. Mange
Værker af L., især i England; Portrætter af ham
i Mus. i Braunschweig, Firenze, Petrograd,
Sthlm, Paris m. m. I Kunstmuseet i Kbhvn
findes et Dameportræt af L.
A. Hk.

Lem, se Lemmer.

Lem, Peter Mandrup, dansk Violinist,
f. i Kbhvn 1760, d. smst. 12. Jan. 1828. L. fik
sin første Uddannelse af sin Fader, derefter af
Koncertmester Joh. Hartmann, gjorde allerede
Opsigt som Barn og havde sin egl. Debut som
Koncertspiller 1770 i »Det musikalske Selskab«.
Aaret efter rejste han med kgl. Understøttelse
til Udlandet for at søge videre Uddannelse,
opholdt sig navnlig i Wien og Italien, og
vendte 1783 tilbage til Kbhvn, fik 1785 fast
Ansættelse i det kgl. Kapel og efterfulgte 1793
Hartmann som Koncertmester. Kort efter blev han
udnævnt til Prof. L.’s Bet. for Koncertlivets
Udvikling i Kbhvn har været meget betydelig
og banebrydende i fl. Retninger. Ikke alene som
Virtuos og Solist indtog han en fremragende
Stilling — hvad man særlig beundrede hos ham
var hans overordentlige Færdighed, hans
ualmindelig elegante Buestrøg og smagfulde
Foredrag — ogsaa som Kammermusikspiller og
Leder af det harmoniske Selskabs Koncerter
indlagde han sig store Fortjenester, og ikke
mindre som Lærer for de unge. Bl. hans
Kompositioner omtales af Samtiden baade Symfonier,
Violinkoncerter, Klaversagér, et Oratorium m.
m.; men intet af alt dette vides at være
bevaret. (Litt.: V. C. Ravn, »Musikforeningens
Festskrift«, I [Kbhvn 1886]).
S. L.

Lemaire [lö’mæ.r], Philippe, fr.
Billedhugger, f. 9. Jan. 1798 i Valenciennes, d. 2. Aug.
1880 i Paris. L.’s Kunst, uddannet under
Cartellier, tilhører den strengt antikiserende
Retning. Hans Hovedværk er Højrelieffet for
Gavlfeltet paa Madeleine-Kirken i Paris,
forestillende Kristus som Verdensdommer og Magdalena
gaaende i Forbøn for Synderne. Endvidere
modelerede han for Versailles-Museet Statuer af
Ludvig XIV og Kléber, et Mindesmærke for
General Hoche (til samme By), Kompositioner
til Gavlfelterne i Isaakskirken i Petrograd,
Tuilerihaven o. m. a. Museet i Valenciennes
ejer adskillige af hans Værker, saaledes
Ungdomsarbejdet »Alexander«, hvorpaa han 1821
vandt den store Rom-Pris, »Ung Pige med
Sommerfugl« m. m.
A. Hk.

Lemaire de Belges [lö’mæ.r-dö-’bælз], Jean,
fr. Forf., f. i Hennegau 1473. Han traadte tidlig
i Tjeneste hos Hertugen af Burgund, hvis
Historiograf han blev, og til hvis Ære han har
skrevet fl. Digte; han var særlig yndet af
Margrete af Østerrig, Kejser Maximilian’s Datter,
til hvem han rettede sine Epîtres de l’Amant
vert
(1505). Hans Hovedværk er Les
Illustrations de Gaule et Singularités de Troye
, som
han paabegyndte 1500 (udkom 1510—13), men
aldrig fik færdig; i dette store, noget konfuse
Værk har han behandlet Frankernes Historie
i Tilknytning til den i Middelalderen alm.
Antagelse, at de opr. nedstammede fra en trojansk
Helt. L. hører til den Digterskole, der kaldes
Les Rhétoriqueurs; hans Sprog er i Alm.
opstyltet og svulstigt og fuldt af Latinismer, men
hans Vers, der paa fl. Punkter bryder med den
middelalderlige Metrik, er omhyggelige i
Formen og røber Paavirkning saavel fra klassiske
Digtere, især Ovid og Vergil, som fra ital. L.,
der nød stor Anseelse hos Samtiden, er en af
de første humanistiske Digtere i Frankrig og
kan betragtes som en Forgænger for Pleiaden.
Kr. N.

Le Maire-Strædet [lö-’mæ.r-], Estreche
de le Maire
, Stræde ved Sydspidsen af
Amerika mellem Sydøstspidsen af Ildlandet og
Staten-Øen, 25—30 km bred, opdaget 1615 af
Schouten og Le Maire og i lange Tider benyttet i
St f. Magalhaes-Strædet.
N. H. J.

Le Maire-Øer [lö-’mæ.r-], to smaa Øer i
det store Ocean, hørende til Salomons-Øerne og
beliggende N. f. Choiseul.
N. H. J.

Lemaitre [lö’mæ.tr], Frédérick Antoine
Louis Prosper
, fr. Skuespiller, f. i Havre
28. Juli 1800, d. i Paris 26. Jan. 1876. Efter 2
Aars Konservatorieundervisning begyndte L. sin
dram. Livsbane i en af Palais-Royal’s
Kælderbeværtninger, hvor Gæsterne, medens de spiste,
drak og røg, underholdtes med Sangforedrag
o. l. 1820 blev L. engageret til Odéon, hvor han
forsøgle sig som Tragediens Fortrolige. 1823 gik
han til Ambigu-Comique, hvor han 12. Juli slog
igennem som Robert Macaire i L’auberge des
Adrets
. Stykket havde den første Aften, da en
ældre anset Skuespiller tungt og alvorlig
udførte Titelrollen, ingen Lykke gjort, men L.
vendte Stemningen ved sit snart burleske, snart
dæmoniske Spil. Stykket blev et Tilløbsstykke
for lange Tider, og L. var med eet Slag
Publikums Yndling. I en Rk. Roller bevarede han
denne Plads, og da han 4 Aar senere (1827)
engageredes til Porte-St-Martin-Teatret, fulgte
Lykken ham. Ved første Optræden her (19.
Juni) i det store Melodrama »30 Aar eller En
Spillers Liv« greb og forfærdede han Publikum
ved sin hensynsløse Lidenskab. L. skiftede i de
flg. Aar jævnlig Scene, medens han samtidig
gik fra Triumf til Triumf lige beundret af det
store naive og det lille kunstforstandige
Publikum, snart i store Melodramaer som »Richard
d’Arlington« paa Porte-St-Martin, det af ham
selv tilrettelagte »Robert Macaire« paa Folies
Dramatiques
og »Kean« paa Variétés, snart i
romantiske Digterværker som »Lucrezia
Borgia« (Gennaro) af Hugo og »Beatrice Cenci«
(Cenci) af Custine paa Porte-St-Martin og »Ruy
Blas« paa Renaissance. I denne sidstnævnte
Rolle naaede L. sin Kunsts Højdepunkt som en
fuldt ud menneskelig og dog paa samme Tid
poesistraalende Legemliggørelse af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free