Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lenkiewitz, Utilia - Lenkoran - Lennander, Karl Gustaf - Lenne - Lennep - Lennep, Jakob van - Lenngren, Anna Maria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danske Aktører, som snart efter aabnede Teatret
paa Kongens Nytorv. Dér blev L. den første
Fremstiller af Holberg’s Nille og Magdelone,
men da hun var død, inden Rosenstand-Goiske
begyndte sin »Dramatiske Journal«, findes
ingen samtidige Efterretninger om hendes Spil.
Dog giver hendes Valgsprog »Det er Naturen,
som skal komme Folk til at le« og navnlig den
Udtalelse, som Hortulan efterlod, at hun
»aldrig havde sét Publikum, men desto tiere hørt
det«, nogen Oplysning i Retning af, at hun har
været en virkelighedstro Skuespillerinde med
Lune, og hendes Portræt i det kgl. Teaters
Foyer røber, at hun ogsaa har haft Betingelser
for at kunne fremstille Damer af Stand. Hun
optraadte sidste Gang 30. Apr. 1770 som
Flaminia i »Den kokette Enke« og Doraminta i
»Hver Mands Ven«. (Litt.: Edgar Collin,
»Holberg’ske Skuespillere« i Jubeludgaven af
Holberg’s Komedier, III [Kbhvn 1884]).
R. N.
Lenkoran, By i Transkaukasien, Guv. Baku,
ligger i frugtbare Omgivelser nær ved Kysten
af det kaspiske Hav og har c. 8000 Indb.
Havnen ligger 3 km fra Byen og er aaben for alle
Vinde. Der udføres Bygningstømmer, Frugt og
Bomuldsfrø. 12 km V. f. L. ligger den hede
Svovlkilde Mianku. L. var forhen Hovedstad i
den persiske Prov. Talysh.
M. V.
Lennander, Karl Gustaf, sv. Kirurg, f.
20. Maj 1857 i Kristiansstad, d. 15. Marts 1908
i Upsala. L. blev Student 1875, cand. med. 1881
og Licentiat fra det Karolinske Institut 1886.
Han disputerede for Doktorgraden med en Afh.
om Tracheotomi ved Croup 1887 og
promoveredes 1888. Fra 1891 var han Prof. i Kirurgi
og Fødselshjælp i Upsala og udfoldede her en
Virksomhed, som blev af stor Bet. ikke blot for
den sv. Kirurgi, men ogsaa for den
internationale. Ganske særlig studerede han
Underlivsorganernes Sygdomme og kæmpede ivrigt for
den kirurgiske Behandling af Blindtarms- og
Bughindebetændelserne. Meget Arbejde ofrede
han paa at oplyse Føleevnens Forhold i
Bughulen. Sin betydelige Formue efterlod han som
Legater til Fremme af den medicinske
Forskning; det største opkaldtes efter hans Moder
og hedder Elisabet og K. G. L.’s Fond.
J. S. J.
Lenne [’lænə], venstre Biflod til Rhinens
Biflod Ruhr, i Westphalen, udspringer paa Kahler
Astenberg (819 m o. H.), strømmer mod VSV.
til Altenhundem, derpaa mod NV. gennem en
smuk, industririg Dal, til den efter et 131 km
langt Løb udmunder ved Syburg 96 m o. H.
Efter L. er L.-Gebirge opkaldte, hvis højeste
Punkt er Homert (660 m).
N. H. J.
Lennep [’lænæp], By i preuss. Prov.
Rheinland i Regeringsdistriktet Düsseldorf, 10 km
SV. f. Elberfeld. L. er Sædet for en Amtsret,
et Handelskammer, en Filial af Rigsbanken og
har et Realprogymnasium. Betydelig
Kamgarnsspinderi (1000 Arbejdere) samt Klæde-, Filt-
og Jernvarefabrikation. L. fik Stadsret 1276 og
skylder sin Industri Indvandringen af Vævere,
der i 14. Aarh. flygtede fra Köln, samt af
Protestanter under Reformationstiden. (1910) 13123
Indb.
N. H. J.
Lennep [’£ænæp], Jakob van, holl. Forf.
(1802—1868). Efter at have fuldendt det jur.
Studium i Leyden nedsatte han sig i sin
Fødeby Amsterdam som Advokat. Samtidig kastede
han sig over Litteraturen og udfoldede en
meget frugtbar Virksomhed som Forf., hvorved
han vandt sig en fremskudt Plads ikke blot bl.
sin Samtids Forfattere, men overhovedet i sit
Lands Litteratur. Han har forsøgt sig i alle
Digtekunstens Arter, som Lyriker, Dramatiker
og som Forf. af hist. Romaner, der især skulde
befæste hans Ry, og hvori han viser sig som en
Elev af Walter Scott. De henter som oftest
deres Stof fra Hollands Fortid og giver
overordentlig malende og levende Skildringer af
denne. Deres Stil er bred og rolig, men velordnet
og fængslende. En fuldstændig Fortegnelse over
hans Værker, som er anbragt bag i hans
Levnedsbeskrivelse, optager halvtredsindstyve tæt
trykte Sider. Her kan da kun nævnes Navnene
paa et Par af hans allerberømteste Romaner:
»De roos van Dekama« (2 Bd, 1836), »De
lotgevallen van Ferdinand Huyck« (2 Bd, 1840),
»De lotgevallen van Klaasje Zevenster« (5 Bd,
1865). Desuden har han besørget en
kommenteret Udgave af Vondel’s samlede Værker i 12
Bd. L.’s Prosaværker er udkomne i Rotterdam
(23 Bd, 1856—72), hans poetiske Værker i 13
Bd (1859—72) og i senere mere ell. mindre
fuldstændige Udgaver. (Litt.: Biografi af A.
Beloo og J. ten Brink).
A. I.
Lenngren [’længr.en], Anna Maria, f.
Malmstedt, sv. Digterinde, f. 18. Juni 1755
vistnok i Upsala, hvor hendes Fader dengang var
Privatdocent, d. 8. Marts 1817 i Sthlm. Ved
hendes Fødsel herskede der stor Nød i
Fædrenehjemmet, idet Faderen, der var Herrnhuter,
endog nogen Tid ikke maatte meddele
Undervisning. Senere blev Forholdene noget lysere.
Datteren fik i Hjemmet en udmærket, endog
lærd Opdragelse og studerede bl. a. ogsaa de
døde Sprog samt oversatte Digte fra Latin. Hun
røbede imidlertid ogsaa tidlig et selvstændigt
Digtertalent og skrev allerede som ganske ung
en Mængde Digte: Lejlighedsdigte, et episk
Digt, samt en ganske mærkelig Satire
»Tekonseljen«, hvori hun livfuldt og kraftigt satiriserer
over Fruernes Sladder og Husholdningspjat.
Tappert forsvarer hun ogsaa i denne
Kvindekønnets Ret til litterær Produktion, og hun
fortjente sit Ophold ved talentfulde
Oversættelser af Operaer for Hovedstadsscenen. Som
ugift var hun saaledes ganske en Type paa
Tidens lærde og litterære Damer. Men fra sit
Giftermaal (1780) med en Embedsmand og
Journalist, Sekretær C. P. L. (en
overbevisningstro Voltairianer, Kehgren’s Ven og dennes
Medredaktør af »Stockholmsposten«) forandrede
hun ganske Taktik. Hun trak sig tilbage og
gjorde sig en Ære af at være en prosaisk
Husmoder, som holdt et hyggeligt Hjem for de
»akademiske« Herrer. Som Forfatterinde
optræder Fru L. kun anonymt i Modsætning til
den tidligere »Mamsell Malmstedt«. Dog
udviklede hun nu, delvis under Samarbejde med
Kellgren, dels under Paavirkning af
dansk-norske Satirikere (Wessel, Storm, Zetlitz, Weyer)
samt fr. og tyske Forf. sit Forfatterskab til et
langt højere Standpunkt end nogen Sinde før,
og hun skrev nu de fortræffelige Digte, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
