- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
721

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leto - Letopolis - Letrilla - Letronne, Jean Antoine - lette - Lette, Wilhelm - Letten - Lettenhove, Constantin Bruno Kervyn de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

homeriske Hymne til den deliske Apollon elskedes
hun af Zeus, medens Hera allerede var blevet
hans Dronning. L. blev derfor p. Gr. a. Hera’s
Skinsyge jaget fra Sted til Sted over hele
Jorden, indtil hun endelig ved Bjerget Kynthos
paa Delos fødte de guddommelige Børn.
Navnlig i ældre Tid nød L. overmaade stor
Anseelse. I Boiotien synes hun saaledes opr. at
have været opfattet som Zeus’ rette Ægtefælle;
selv da senere Dyrkelsen af Hera som
Himmeldronningen indkom, bevaredes Dyrkelsen af
L., der endog havde Forrangen ved Ofringerne.
Her var ogsaa Skuepladsen for de allerede hos
Homer omtalte Niobe- og Tityos-Sagn. Som
særlig Gudinde dyrkedes hun i Argos, Xanthos
i Lykien o. a. St., navnlig i det sydvestre
Lilleasien. Sammen med Apollon og Artemis
dyrkedes hun rundt omkr. i hele Hellas, men i
klassisk Tid træder hun i det hele i Skyggen
for sine Børn.
H. A. K.

Letopolis kaldtes al Grækerne en oldægypt.
By, Hovedstad i en egen Nomos (Letopolites),
der laa V. f. Nilen omtr. 20 km N. f. de store
Pyramider. Det ægypt. Navn, der hyppig
forekommer i Indskrifter, var Sekhem e. l.,
Kopternes Ushem ell. Bushem, hvoraf Stedets arab.
Navn Ausim er en Omdannelse.
Hovedguddommene var Hathor, som Grækerne vistnok her
sammenlignede med Leto, og Horos. (Litt.:
J. de Rougé, Géographie anc. de la
Basse-Égypte
[Paris 1891]).
V. S.

Letrilla [læ’trilja] (sp.), Formindskelsesform
af letra, en lyrisk Form, mest strofisk, som
navnlig er hyppig i Spaniens ældre Poesi. Den
slutter sig nær til den nationale Romanceform,
men Verslinierne er i Alm. kortere; ofte er der
anvendt Omkvæd. L. var sædvanligvis bestemt
til at sættes i Musik, og Indholdet er erotisk,
spøgefuldt, raisonnerende ell. satirisk. Af
Góngora, Quevedo o. a. berømte Digtere i 17. Aarh.
findes talrige L.; i 18. Aarh. benyttedes
Formen især af Iglesias de la Casa, og endnu i 19.
Aarh. har Bretón de los Herreros anvendt den
med stort Held og elegant Lethed.
E. G.

Letronne [lötrån], Jean Antoine, fr.
Arkæolog og Historiker (1787—1848), studerede
i Paris klassiske Sprog og Historie, foretog
1810—12 en Studierejse til Italien, Schweiz og
Holland og udgav 1813: Essai sur la
topographie de Syracusa
og vandt 1816 Prisen ved
Instituttet for Recherches sur les fragments
d’Héron d’Alexandrie
(trykt 1851). L. blev s. A.
Medlem af Instituttet, 1831 Prof. i Historie og
Arkæologi ved Collège de France, Direktør for
Antiksamlingen m. m. ved det kgl. Bibliotek
og 1840 Generalinspektør over Rigets Arkiver.
Hans fleste Arbejder drejer sig om Tolkningen
af gr. Indskrifter fra Ægypten, hvoraf et rigt
Materiale var vundet ved Napoleon’s
videnskabelige Ekspedition 1798 og ved senere Fund.
L.’s Hovedværk er Recueil des inscriptions
grecques et latines de l’Égypte
(1842—48), med
Atlas, fortsat af Brunet de Presle. L. udgav
ogsaa La peinture historique murale chez les
Grecs et Romains
(2 Bd, 1835—37) og efter
Resterne af et Haandskrift i Paris Fragments
des poëmes géographiques de Scymnus de Chio
et du faux Dicearque
(1840). Da hans
mangfoldige i Tidsskrifter spredte Afh. har blivende
Værd, udgaves de paa ny af Fagnan (6 Bd,
1881—86). (Litt.: E. Egger, La vie et les
travaux de L.
[i Journal de l’Instruction
publique
, 1848]; Walckenaer, Éloge de L. [i
Recueil de notices historiques, Paris 1850]).
V. S.

lette, Letning (Søv.), kaldes den Manøvre,
hvorved et Skib fra at ligge til Ankers gaar
over til at sejle. I Dampskibe foregaar Letningen
ved, at Ankret hives op (lettes) og lægges paa
Plads, og Maskinen sættes i Gang. I Sejlskibe
er Manøvren mere kompliceret. Kæden hives
saa meget ind, at Ankret netop kan holde,
medens Sejlene sættes. Sejlene gøres derefter los
og sættes saaledes, at Vinden, der ved
Ankerligningen sædvanligvis er ret for ind, kan virke
til at dreje Skibet, indtil Sejlene kan fylde og give
Skibet Fart. Agtersejlene sættes efter den Kurs,
der skal styres, naar Skibet er kommen let;
medens Forsejlene stilles saaledes, at de virker til
Drejning i den rigtige Retning. Naar Sejlene
er sat, hives Ankret hjem, og naar det er let
(hævet fra Bunden), drejer Skibet for
Forsejlene, indtil Vinden kommer paa Bagsiden af
Agtersejlene og fylder dem, hvorefter
Forsejlene ogsaa stilles efter Sejladsen. De fulde Sejl
giver derefter Skibet Fart, hvorved Roret
bringes til at virke, saa Skibet kan sejle væk i
den ønskede Retning.
C. B-h.

Lette [’lætə], Wilhelm, preuss.
Embedsmand og Politiker (1799—1868). Skønt han 1817
fik en Maaneds Fængselsstraf for at have
deltaget i Wartburg-Festen og 1823 1/2 Aars for
at have udbredt K. Follen’s oprørske Digte,
blev han dog 1825 ansat i Statstjenesten, 1835
Overretsraad i Posen og 1840
Overregeringsraad i Frankfurt, endelig 1843
Gehejmeregeringsraad i Indenrigsministeriet og 1845
Præsident for et Landbrugskollegium. Han viste
fremragende Evner som
Forvaltningsembedsmand og arbejdede særlig for at forbedre
Bøndernes Stilling. Marts 1848 var han
Grundlægger af den konstitutionelle Klub i Berlin og
blev senere Medlem af den tyske
Nationalforsamling, hvor han hørte til det maadeholdne
Parti; blev 1851 Medlem af Preussens første
og 1852—58 af dets andet Kammer, men
afskedigedes 1854 fra sit Embede p. Gr. a. sin
frisindede Holdning. 1867 valgtes han til den
nordtyske Rigsdag. Desuden havde han
væsentlig Del i Dannelsen af Berlins store
Haand-værkerforening og 1864 i Foreningen til at lette
Kvinder Adgang til selvstændigt Erhverv (siden
kaldt »L.-Verein«); var ligeledes 1858
Medstifter af de nationaløkonomiske Kongresser.
E. E.

Letten, en Grund i Smaalands Farvandets
østlige Del, S. f. Sjælland. Den ligger S. f.
Løbet og V. f. Lilleø, og har under 2 m
Vanddybde i en Udstrækning af 2 1/2 km.
Bundarten er Sand og Tang.
G. F. H.

Lettenhove [’£ætə(n)ho.fə], Constantin
Bruno Kervyn de
, belg. Historiker og
Politiker (1817—91). Han var Tilhænger af
Belgiens kat. Parti og valgtes 1861 til Rigsdagens
andet Kammer; 1870, da Katolikkerne fik
Magten, blev han Indenrigsminister, men inden
længe maatte han gaa af, og han trak sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free