- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lettenhove, Constantin Bruno Kervyn de - Letter - Letterkenny - Letterstedt, Jacob - Letterstedt'ske Forening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter langsomt ud af det politiske Liv. Han
har skrevet en Række hist. Værker, der hviler
paa et stort Arbejde, men hvis Værdi i høj
Grad formindskes ved den ubeherskede kat.
Fanatisme. De vigtigste er: Histoire de Flandre
(6 Bd, 1847—56), Études sur les chroniques de
Froissart
(1856), Lettres et négociations de
Philippe de Commines
(2 Bd, 1867), Œuvres de
Jean Froissart
(25 Bd, 1867—77), Chroniques
relatives à l’histoire de la Belgique sous la
domination des ducs de Bourgogne
(3 Bd,
1870—77), Relations de la Belgique et de
l’Angleterre sous le règne de Philippe II
(10 Bd,
1882—91), Les Huguenots et les Gueux (6 Bd,
1883—85) og Maria Stuart (2 Bd, 1889).
P. M.

Letter, paa deres eget Sprog Lattveeschi,
hedder Folket i den nyoprettede Østersøstat
Letland (Latvija), i alt c. 1050000 Indb.
hvoraf 450000 i det næsten rent lettiske
Kurland, 392000 i den større sydlige Del af Lifland,
175000 i Vitebsk. Mod N. grænser de til Ester,
mod Ø. til Russere, mod S. til Litauere.
Sammen med de sidstnævnte, hvis Navn er det
samme som L., og med de nu uddøde
Oldpreussere, danner L. den baltiske Gren af den
indoeuropæiske Æt. L. er middelhøje, mest
blonde, delvis stærkt finskblandede. Tidlig i
Middelalderen trængte søfarende finske
Stammer ind, og endnu i 13. Aarh. ejede de hele
Letlands Kyst og meget af Kurlands, men nu
har L. genvundet det altsammen paa nær en
forsvindende Rest af Liver ved Kurlands
Nordvestspids Domesnæs. L. er et fredeligt Folk af
Agerdyrkere og Hyrder; deres Historie indledes
først, da de i Korstogstiden mister Friheden.
Uden at samle sig om en national Kongeæt og
Adel, kuedes og kristnedes L. i 13. Aarh. af
tyske Ordensriddere og løsreves fra det
gr.-kat. Østen. Da Ordensridderne blev
protestantiske, maatte L. følge Trop, paa nær de
sydøstligste, der som polske Undersaatter forblev
rom.-kat. L. delte Skæbne med Venderne; de
blev gjort livegne og turde ej drive Handel
og Haandværk. Dog prøvede Ridderne ej at
fortyske dem, vilde endda knap nok tillade dem
Brugen af Tysk, der regnedes for en kulturel
og økonomisk Forret; de Underkuedes Sprog,
Lettisk, Estnisk o. s. v., kaldtes under eet for
»Utysk«. Alligevel var det Tyskere, der lagde
Grunden til en Folkelitteratur paa Lettisk, og
den protestantiske Trosform har sikkert
fremmet L.’s kulturelle Opvaagnen. Russervælden
blev ingen national Fare, omend den ortodokse
Kirkes Propaganda har vundet 50000 L.
Tværtimod søgte Russerne snarest at støtte L. for
derved at undergrave Tyskernes Herredømme.
Vigtig var Livegenskabets Ophævelse, der brød
de tyske Erobreres værste Tyranni over de
Indfødte. L. kunde frit pleje deres Sprog i
Kirke og Skole, udfoldede en livlig
Virksomhed i Handel, Industri og Litteratur, grundede
Dampskibsselskaber og adskillige Tidsskrifter.
Nogen egl. skarp Kamp mellem L. og Tyskere
var der endnu ikke Tale om i 19. Aarh., men
ved den russ. Revolution 1905 brød de
Indfødtes Had mod Erobrerne ud i lys Lue, og
adskillige tyske Godsejeres Slotte blev
stormede. Tysklands nationale Partier iværksatte
en Hjælpeaktion, hvis Agitationsbølger selv
naaede til Danmark, og indflydelsesrige
Tyskere i Letland hjalp af et ærligt Hjerte
Russerne med at »genoprette Ordenen«, hvorefter
Nabolandene fyldtes med lettiske Flygtninge.
Under Verdenskrigen blev L.’s Omraade
Krigsskueplads fra 1915 og kom under tysk
Militærstyre. Altyskerne tænkte sig allerede her at
kunne virkeliggøre deres højtflyvende Planer
om fuldstændig at udjage de Indfødte og
erstatte dem med tyske Nybyggere. Men
Tysklands Nederlag forpurrede Virkeliggørelsen. L.
rev sig løs fra Rusland 1918 og grundede
deres egen Stat, som hidtil har haft Held til at
hævde sig mod de farlige bolschevikiske
Naboer mod Ø. og 1922 har indgaaet en Entente
med Litauen, Estland, Polen og Finland. (Litt.:
G. Merkel, »Die Letten« [Leipzig 1800]; Fr.
Schiern
, »Tysk Kultur og Rusland« [1867; i
»Nyere hist. Studier«, II, S. 500, Kbhvn 1879];
Waeber, »Anthropologie der Letten«
[Dorpat 1879]; v. Dorneth, »Die L. unter den
Deutschen« [2. Opl., Berlin 1887]; Vilh.
Thomsen
, »Berøringer mellem de finske og
baltiske Sprog« [Kbhvn 1890]; Bielenstein,
»Die Grenzen des lettischen Volksstammes«
[Petrograd 1892], med stort Sprogatlas).
G. S-e.

Letterkenny [’£etəkeni], By i det
nordvestlige Irland, Grevskab Donegal, ligger ved Svilly,
er Sæde for den kat. Biskop af Raphoe, har et
biskoppeligt Seminarium og en smuk, kostbar
Domkirke (indviet 1901), c. 2500 Indb.
N. H. J.

Letterstedt [’lætərstæt], Jacob, sv. Mæcen,
f. 15. Decbr 1796 i Østergötland, d. i Paris 18.
Marts 1862. L., der opr. hed Lallerstedt,
var først Landmand, senere Forpagter af Järva
Brænderi ved Sthlm. Da hans økonomiske
Forhold ved forsk. Uheld og uheldige
Spekulationer var blevne yderst slette, forlod han 1819
i al Hemmelighed sit Fædreland og begav sig
til London. Han skrev sig nu Latterstedt, men
forandrede snart p. Gr. a. den eng. Udtale sit
Navn til L. Fra London sejlede L. til det gode
Haabs Forbjerg, der dengang udraabtes som et
forjættet Land, og hvortil Udvandringen
virksomt støttedes af den eng. Regering. Marts
1820 ankom han dertil uden Pengemidler, men
han arbejdede sig snart op ved Giftermaal, og
ved kloge Spekulationer lykkedes det ham at
skabe sig en god økonomisk Stilling. Hans
første Skridt var fuldt ud at betale sine Kreditorer
i Sverige og udslette Erindringen om den
Maade, hvorpaa han i sin Tid havde forladt dette
Land. Lidt efter lidt samlede han en stor
Formue, af hvilken en betydelig Del er kommet
hans Fædreland til Gode. 1841 var L. blevet
sv.-norsk Konsul i Kapstaden, og 1857
udnævntes han til Generalkonsul. Efter sit andet
Ægteskab ændrede L. ganske vist de Planer, han
tidligere havde haft om at skænke hele sin
Formue til saadanne Formaal, ved hvilke
Industrien i Sverige kunde fremmes, men det
hindrede ham ikke i at skænke sit Fædreland
storartede Donationer, der for bestandig har
forenet hans Navn med den sv. Videnskabs og
Industris Historie.
(A. B. B.). A. M. D.

Letterstedt’ske Forening [’lætərstætskə-].
I sit Testamente foreskrev J. Letterstedt, at af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free