- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
829

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilleasien - Lille Bjørn - Lillebonne - Lilleborg - Lille Bælt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mineure [2 Bd, 1845]; V. Cuinet, La Turquie
d’Asie
[1891]; Ramsay, Historical Geography
of Asia Minor
[1890]. Kort skyldes Kiepert
[1890—92]).
V. S.

Lille Bjørn (astron.), se Bjørnen.

Lillebonne [lil’bån] (Oldtidens Juliobona),
By i Nordfrankrig, Dept Seine inférieure,
Arrondissement Le Havre, Bomuldsvæveri og
-spinderi. Byen, der var en vigtig rom. Koloni,
har Ruiner af et rom. Teater og en Kirke med
et Klokketaarn fra 16. Aarh. 7000 Indb.
N. H. J.

Lilleborg. Omtr. midt i den klippefulde
Skovstrækning Almindingen paa Bornholm
ligger Ruinerne af den gl. kgl. Fæstning L., næst
Hammershus Øens betydeligste Ruin fra
Middelalderen (fredlyst). Borgen er rimeligvis
opført engang i 12. Aarh., men om dens Historie
vides saa godt som intet. Den er formentlig
bleven ødelagt 1259 under Urolighederne som
Følge af Jakob Erlandsen’s Fængsling, og det
var Bispens Broder Andreas, der i Forening
med Fyrst Jaromar af Rügen stormede og
tilintetgjorde den. Som en lidet paaagtet Ruin
henlaa Borgen derfor til Beg. af 19. Aarh., da
Holtzførster Römer foranstaltede den
undersøgt. Senere har Nationalmuseet ladet foretage
omfattende Udgravninger paa Stedet, hvorefter
Anlægget nu i det hele træder klart frem.
Borgen har været opført paa Toppen af en omtr.
16 m høj, langstrakt og stejl Klippeknude, der
har været omgiven af den nu delvis udtørrede
Borre Sø. Den c. 1600 m2 store, ovale Borggaard
omsluttedes af en svær Mur, hvoraf Rester staar
igen med en Højde af indtil 3 m. Til den
indvendige Side af denne Ydermur har der sluttet
sig fl. Bygninger, hvis Fundamenter endnu ses,
og desuden har der været et firkantet Taarn
med 2,4 m tykke Mure; dette udgør den
anseligste Del af Ruinen, men kun dets underste
Parti er bevaret. Paa to modstaaende Sider af
Klippeknuden spores fremdeles Rester af
Murpiller, der har strakt sig ned til Borre Søen og
sandsynligvis repræsenterer to
Trappenedgange. Materialet er overalt Kampestenskvadre;
hist og her er der fundet Mursten. — Ved de
forsk. Undersøgelser er der fremdraget en stor
Mængde Sager (Husgeraad, Vaaben, Mønter
etc.), der væsentlig peger hen paa 13. Aarh.’s
Midte. (Litt.: P. Hauberg, »L.«, i
»Bornholmske Samlinger« VI, 1911).
C. Ngd.

Lille Bælt, den vestlige Forbindelsesvej
mellem Kattegat og Østersøen, skiller Fyn og
Ærø paa den ene Side fra Jylland, Slesvig og
Als paa den anden Side. Mod N. begrænses det
af en Linie fra Æbelø til Bjørnsknude, den
yderste Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord,
mod S. af en Linie fra Pøls Huk, Sydøstpynten
af Als til Sydpynten af Ærø, og det skilles fra
Farvandet S. f. Fyn af en Linie fra Hornenæs,
Fyns Sydvestpynt uden om Lyø til Nordpynten
af Ærø. L. B. har en Længde af 120 km og en
Bredde, der veksler mellem c. 700 m, ved
Snoghøj, og c. 30 km mellem Helnæs og
Slesvig. De største Indskæringer paa den jyske
Side er: Vejle Fjord, Kolding Fjord, Mosvig,
Hejlsminde, Haderslev Fjord og den store Bugt,
der dannes paa Slesvigs Kyst mellem Halk
Hoved og Nordkysten af Als; fra denne udgaar
mod N. Sandvig, mod V. Genner Fjord, uden
for hvilken ligger Barsø, mod SV. Aabenraa
Fjord mellem Knudshoved og Varnæs Hoved,
og endelig mod S. Als Fjorde der skiller den
nordlige Halvdel af Als fra Fastlandet
(Sundeved) og danner sammen med Als Sund en smal
dyb Forbindelse mellem Farvandet N. f. Als og
Sønderborg Bugt. Som en Fortsættelse af Als
Fjord skærer Augustenborg Fjord sig i
sydøstlig Retning ind i Als. Paa Fyns Side er
Indskæringerne mindre: Baaring Vig mellem Bogense
og Stavrshoved, Gamborg Fjord, der skilles fra
L. B. af Halvøen Fønsskov, Fønsvig, Tybrind
Vig mellem Aalehoved og Ivernæs ell.
Wedellsborg Hoved, Helnæs Bugt, Ø. f. Halvøen
Helnæs. I denne Bugt ligger de smaa Øer Illum Ø,
Horsehoved Ø og Vigø. — Enkelte Dele af L.
B. har særlige Navne, saaledes Tragten,
det indsnævrede Farvand fra Trællenæs til
Fredericia; Snævringen, det krogede Løb
mellem Fredericia og Stenderup Hage; i dennes
sydlige Del ligger Fænø med Fænø Kalv og
den N. f. liggende landløse Grund Flessingen,
der paa det grundeste har 2 1/2 m Vand. Fænø
deler Bæltet i to Løb, nemlig Hovedløbet
mellem Fænø og den jyske Kyst, og Fænø Sund
mellem Fænø og Fyns Kyst; dette sidste Løb
kaldes ogsaa Øjenæs Sund, Troldlykke eller
Lillesund, og fortsættes i sydøstlig Retning af
Gamborg Fjord. S. f. Stenderup Hage ligger
midt i Farvandet den landløse Grund Flækøjet,
hvorpaa den mindste Dybde er 4 m Vand.
Farvandet fra denne Grund til Brandsø, der ligger
midt i Farvandet mellem Wedellsborg Hoved
og Hejlsminde, er fuldstændig rent og kaldes
Bredningen. S. f. denne indsnævres
Farvandet af Øer med omliggende Flak og Grunde,
nemlig Baagø med Ægholm og den landløse
Grund Remmen, Aarø med Aarø Kalv og paa
Flakket NØ. derfor de ubeboede smaa Øer
Bastholm og Græsholm, Linderum og endelig Thorø,
der ligger 3 km S. f. Assens, og skilt fra Fyn
ved det smalle, krogede Thorø Sund, der kun
kan besejles af smaa Skibe. Mellem den
nordlige og sydlige Del af L. B. fører tre
Forbindelsesveje, nemlig Hovedløbet mellem Baagø og
Fyn, Fyrrenden og Aarøsund. For med
Sikkerhed at kunne besejle den sydlige Del af
Hovedløbet, mellem Asnæs Rev og Thorø Rev paa den
ene Side, Baagø og Aarø Landgrunde paa den
anden, er der N. f. Assens bygget et Taarn,
Aborreminde Dagmærke, der, holdt over eet med
Sandager Kirke, leder gennem den dybe Rende.
Fyrrenden mellem Baagø og Flakkene paa
Bastholm, Græsholm og Aarø er med over 6
m Vand en meget smal og krum Rende.
Aarøsund, mellem Aarø og Slesvig, kan gennem
Løbet Ø. om Linderum besejles af de største
Skibe, men er meget smalt og har krappe Drej,
medens Løbet V. om Linderum kun kan
benyttes af Skibe med 3 1/2 m’s Dybgaaende. S. f.
disse Løb ligger midt i Farvandet, 6 km SV. f.
Thorø, Nordlige Lillegrund med 6,6 m Vand,
og SSØ. f. Thorø ligger Thorø Banke med 5,3
m Vand. I den sydlige Del af L. B. er
Landgrundene paa Als Østside og Ærø SV.-Side
smal og brat affaldende. Paa Strækningen
mellem Helnæs og Als ligger midt i Farvandet en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0844.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free