Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livholt - Livia Drusilla - Livias - livid - Livido - Livigno - Livijn, Klas Johan - Livilla - Livinallongo - Livinen - Livingston - Livingston, Edvard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livholt (Søv.), den Dæksplanke, der ligger
nærmest inden for Vaterbordet.
C. B-h.
Livia Drusilla, den rom. Kejser Augustus’
Gemalinde, var en Datter af Marcus Livius
Drusus Claudianus og f. 58 f. Kr. Hun blev som
ung gift med Tiberius Claudius Nero, sammen
med hvem hun efter den perusinske Krig, hvori
han havde taget Del, maatte forlade Italien (40).
Aaret efter, da de var komne tilbage, lod hun
sig skille fra sin Mand og ægtede Cæsar
Octavianus (den senere Kejser Augustus), i hvis Hus
hendes to Sønner af første Ægteskab, Tiberius
og Drusus, nogle Aar efter optoges, da deres
Fader døde. Som Kejserens Hustru spillede L. i
en lang Aarrække en betydelig Rolle. Hun havde
et smukt og stateligt Ydre og var i Stand til at
føre en aandfuld Samtale. Trods sine store
Rigdomme, hvis Forvaltning hun selv ledede, førte
hun et husligt og tarveligt Liv. Hun havde den
samme Evne som Augustus til at forstille sig
og skjule sine Planer og var lige saa klogt
beregnende som han. Hun havde stor Magt over
sin Mand, men var dog klog nok til ikke at
blande sig i Rigets Politik. Kun paa eet
Omraade holdt hun sig ikke tilbage, nemlig i
Bestræbelserne for at drage sin Søn af første
Ægteskab, Tiberius, frem og skaffe ham
Tronfølgen paa Bekostning af den juliske Slægt.
Hun havde her det Held, at Augustus’ eneste
Datter, Julia, mistede begge sine Mænd,
Marcellus og Agrippa, og dernæst sine to Sønner med
Agrippa, der begge var adopterede af
Augustus, og L. undgik ikke Mistanken for at have
forgivet dem. Efter Agrippa’s Død satte hun
igennem, at Julia ægtede Tiberius, men gjorde
ogsaa sit til senere at aabne Augustus’ Øjne
for hendes lastefulde Liv og bevirkede hendes
Landsforvisning. Endelig opnaaede hun, at
Augustus adopterede Tiberius og udpegede ham
til sin Efterfølger. Augustus efterlod hende ved
sin Død (14 e. Kr.) en stor Del af sin Formue,
ligesom han ved sit Testamente tillagde hende
Navnet Julia Augusta. Men under
Tiberius opnaaede hun ikke den Indflydelse, som
hun havde gjort Regning paa. Tiberius brød sig
ikke om hendes Raad, og da han bosatte sig paa
Capri, lod han hende blive alene tilbage i Rom,
hvor hun døde i Ensomhed (29). (Litt.:
Gardthausen, »Augustus und seine Zeit«
I, 2, S. 1018 ff. [Leipzig 1896]).
H. H. R.
Livias, se Beth Haram.
livid (lat.), blyfarvet, bleg, gusten,
ligfarvet; misundelig, ondskabsfuld.
Livido, graablaa Farvning, anvendes
ensbetydende med Livor, som L. mortis,
Ligpletter (se Dødstegn).
P. H.
Livigno [li’vinjo], Valle di L., den øvre
Del af Spøl-Flodens Dal i den italienske Prov.
Sondrio, er en Sidedal til Engadin.
C. A.
Livijn [li’vi.n], Klas Johan, svensk Forf.
(1781—1844), blev Student 1800 fra Lund, men
rejste 2 Aar efter til Upsala, hvor den litterært
interesserede unge Mand blev Medlem af
Selskabet »Vitterhetens Vänner«, det første
Tilholdssted i Sverige for nytysk Romantik. Efter at L.
1805 havde taget jur. Eksamen, vedblev han at
beskæftige sig med skønlitterære Studier, han
skrev Parodier til sin og Vennernes Morskab
paa det sv. Akademis Prisskrifter, og da det
oppositionelle romantisk-polemiske Tidsskrift
»Polyfem« grundedes, var L. her en selvskreven
Medarbejder. 1808 havde han modtaget
Udnævnelsen som Auditør ved Skaraborgs Regiment,
og 1813—14 maatte han følge med sit Regiment
til Nordtyskland. Men forinden havde han udg.
en satirisk Roman »Johan David Lifbergs
lefverne« (1810), der dog lige saa lidt som en
senere »Axel Sigfridssons« (1817) blev fuldendt.
L. er en af det unge romantiske Sveriges faa
Prosaister; hans Stil er mærkværdig lidt
kunstlet, men i Tankegang og Emnevalg er han
tydelig paavirket af Tieck, Jean Paul og
Hoffmann. Det er altid det miskendte Genis
Historie, som fortælles; Helten i Fortællingen anses
for gal af sine spidsborgerlige Omgivelser, men
er klogere end dem alle. Saaledes ogsaa i L.’s
bedst kendte Arbejde, »Spader Dame, en
berättelse i bref funne på Danviken« (1824), en
overspændt romantisk-satirisk Roman om en
Students Skibbrud i Livet. Efter dette Skrift
optraadte L. senere kun undtagelsesvis som
æstetisk Forf.; derimod gav han adskillige
Indlæg i Døgnets politiske og jur. brændende
Spørgsmaal (»Om ministere och opposition i
Sverige« [1835]; »Promemoria ang. Sveriges
försvarslöshetssystem« [1844]). 1835 var L. blevet
udnævnt til Generaldirektør for Sveriges
Fængsler, og denne Virksomhed omfattede han med
stor Interesse og Energi.
J. Cl.
Livilla (ell. Livia), Datter af Kejser
Augustus’ Stifsøn Drusus, blev først gift med
Agrippa’s Søn G. Cæsar, senere med Drusus,
Kejser Tiberius’ Søn, hvem hun i Forbindelse
med sin Elsker Sejan var med til at forgive (23
e. Kr.). Selv døde hun snart efter.
H. H. R.
Livinallongo, se Buchenstein.
Livinen, Distrikt i det schweiziske Kanton
Tessin, har et Areal af 442 km2 med 11000
Indb., bestaar af 21 Kommuner og udgør for
største Delen Valle Leventina. Hovedbyen er
Faido (1000 Indb.) ved Ticino og Skt
Gotthard-Banen.
N. H. J.
Livingston [’£iviŋstən], Frihavn paa
Østkysten af den mellemamerikanske Republik
Guatemala, ligger ved Mundingen af Rio dolce
i Honduras-Bugten og har 2000 Indb., mest
Indianere. Der udføres Kaffe, Kautsjuk, Horn,
Sukker, Sarsaparille og Bananer.
N. H. J.
Livingston [’£iviŋstən], Edvard,
nordamerikansk Jurist og Politiker, f. 26. Maj 1764 i
Staten New York, d. 23. Maj 1836. Han blev
1785 Sagfører i New York og var 1795—1801
Medlem af Unionens Repræsentanthus, hvor
han hørte til det republikanske Partis
ypperste Talere. 1801—03 var han Mayor i
New York, men mistede sin Formue og
drog derfor til New Orleans (betalte 1826
hele sin Gæld med Renter). 1815
kæmpede han ved Jackson’s Side imod den eng.
Hær, da den angreb Byen. 1820 valgtes han til
Louisianas lovgivende Forsamling, 1823—29 til
Unionens Repræsentanthus og derefter til
Senatet; var 1831—33 Statssekretær og forfattede
1832 Præsident Jackson’s berømte Proklamation
til Sydcarolina; endelig var han 1833—35
Sendemand i Paris og udvirkede her, at den lovede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
