Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lohede - Lohela - Lohengrin - Lohenstein, Daniel Caspar von - Lohgarvning - Lohita-Folk ell. Brahmaputra-Folk - Lohr - Lohrmann, Wilhelm Gotthelf - Lohse, Osvald - Lohse, Otto - Loi - Loigny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danevirke, der stod 1331 mellem Kong Kristoffer
II’s og Grev Gert’s Mænd, er urigtig bleven
benævnt efter L., da den i Virkeligheden stod
N. f. Danevirke.
J. Ø.
Lohela, se Lohaja.
Lohengrin [’lo.əngri.n], middelhøjtysk
Digtning, henhørende til Gralssaginenes Kreds. Den
slutter sig som Fortsættelse til Wolfram v.
Eschenbach’s »Parsival« og stammer fra to
Digtere, som er vidt forsk. i Stil og Sprog. I 15.
Aarh. blev den stærkt omarbejdet og forøget
(»Lorengel«, udg. af Steinmeyer i Haupt’s
»Zeitschr. f. d. Altertum«, 15. Bd). Hovedstoffet i
Digtningen er benyttet af Ingemann i »Helias
og Beatricia« og af Richard Wagner i Operaen
af samme Navn. Digtet er udgivet af Görres
efter en Afskrift ved F. Gloekle, 1813. og af
Rückert 1857. (Litt.: Elster. »Beiträge zur
Kritik des L.« [1884]; Panzer,
»Lohengrinstudien« [1894]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lohenstein [lo.ən∫ta^in], Daniel Caspar
von, tysk Digter af »den anden schlesiske
Skole«, f. i Nimptsch i Schlesien 25. Jan. 1635, d. i
Breslau 28. Apr. 1683. Han studerede Jura, blev
gift med en rig Arving og til sidst kejserlig
Raad og Syndikus i Breslau. Som Tidsfordriv i
ledige Timer skrev han lyriske Digte og
Tragedier (6 i Tallet) samt den store heroiske
Roman »Grossmütiger Feldherr Arminius oder
Hermann nebst seiner durchlauchtigsten
Thusnelda« o. s. v. (i 6 store Kvartbind og endda
ufuldendt, 1689—90). Denne fornemme Mand
blev ved denne svulstige og slibrige Digtning en
»berømt« Digter. Men Nutiden ser i ham den,
der har drevet »Skolens« tomme Opstyltethed
og Unatur til den yderste Grænse, saa at en
Reaktion blev nødvendig. »Trauer- und
Lustgedichte« (1680 og 1732); Udvalg ved Bobertag
(i Kürschner’s »Deutsche Nationallitteratur«, 36.
Bd). (Litt.: Passow, »D. K. v. L., seine
Trauerspiele und seine Sprache« [1852];
Kerchhoff, »K. v. L.’s Trauerspiele« [1877]; K.
Müller, »Beiträge zum Leben und Dichten D. C. v.
L.« [1882]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lohgarvning, se Læder.
Lohita-Folk ell. Brahmaputra-Folk,
Betegnelse for en Række lidet kultiverede
Stammer i Bjergene omkr. Brahmaputra. De hører
alle til den tibeto-burmanske Sproggruppe.
Nogle, som Bodo, Dhimal, Abor o. a., staar
Tibetanerne nærmest, mens andre slutter sig mere
nøje til Burmanerne, f. Eks. Kuki, Katchin m. fl.
L.-F. staar imidlertid paa et lavere Kulturtrin
end deres nævnte Slægtninge. Selv om de
saaledes nok dyrker Jorden, sker det ofte paa den
primitive Maade, at hvert ryddet Jordstykke
kun tilsaas een Gang. Buddhismen har heller
ikke kunnet fortrænge den gamle Aandetro. I
øvrigt er det tvivlsomt, om L.-F. kan siges at
udgøre nogen naturlig etnogr. Gruppe.
K. B.-S.
Lohr [lo.r] (am Main), By i det bayerske
Regeringsdistrikt Unterfranken ved Floden L.’s
Udmunding i Main, over hvilken der her fører
en smuk Bro. Der findes et Slot, en Latinskole
og et Sanatorium for Sindssyge. Fabrikation af
Papir og Kunstuld, Jernstøberi, Jernværker,
Potaskesyderi, Sandstensbrud og betydelig
Træhandel. L. blev Stad 1331 og hørte til
Ærkebispedømmet Mainz. I 17. Aarh. forefaldt her
mange Hekseprocesser, saaledes blev 1628 ikke
mindre end 52 Personer henrettede som Hekse.
N. H. J.
Lohrmann [’lo.rman], Wilhelm
Gotthelf, tysk Selenograf (1796—1840), var fra 1827
Inspektør for den matematiske Salon i
Dresden. Han har især vundet sig et Navn ved sine
»Mondkarte«, udg. af J. F. J. Schmidt (1878).
J. Fr. S.
Lohse [’lo.zə], Osvald, tysk Astrofysiker,
f. 13. Febr 1845 i Leipzig, d. 14. Maj 1915 i
Potsdam, studerede 1862—65 Kemi i Leipzig, var
1870—74 Assistent hos Vogel i Bothkamp, blev
derpaa Assistent og 1882 Observator ved det
astro-fysikalske Observatorium i Potsdam. Af
hans Arbejder kan nævnes hans Studier over
den fysiske Beskaffenhed af Planeterne Mars
og Juppiter (1878, 1882, 1891, 1896, 1911), Solen
(Fotografering af Solprotuberanser),
Solflekter (1883) og hans Undersøgelser over
Funkespektra af nogle Metaller (1902). Ved Siden
heraf maalte han Dobbeltstjerner (1908). L.
har konstrueret Potsdam Heliograf og
beskrevet det (1889). Han har udgivet »Tafeln für
numerisches Rechnen mit Maschinerne (1909).
1907—09 var L. konstitueret som Direktør for
Observatoriet i Potsdam.
J. Fr. S.
Lohse [’lo.zə], Otto, tysk Musiker, f.
21. Septbr 1859 i Dresden, i hvis
Konservatorium han uddannedes dels som Violoncellist,
dels som Klaverspiller. L. kom imidlertid tidlig
ind paa Kapelmestergærningen og virkede i
Hamburg, Amerika, London (»Coventgarden«),
Madrid og Bryssel indtil 1912, da han blev
Operakapelmester ved Stadteatret i Leipzig.
L., der regnes bl. Tysklands mest ansete
Operaledere, er ogsaa selv optraadt som
Opera-Komponist.
W. B.
Loi, se Kwangtung.
Loigny [lwa’nji], Landsby i det fr. Dept
Eure et Loire ved Hovedvejen
Orléans-Chartres, 10 km NV. f. Artenay, bekendt fra den
der 2. Decbr 1870 stedfundne Kamp under et af
den fr. Loire-Hærs Forsøg paa fra Egnen om
Orléans at bryde Cerneringslinien om Paris.
Medens Loire-Hærens højre Fløj søgte at støde
frem Ø. f. Orléans, gik dens venstre Fløj
under Chanzy frem mod Storhertugen af
Mecklenburg, der stod med 1. bajerske Korps tæt
NØ. f. L., Front mod SV., og 17. og 22.
Infanteri-Division østligere nær Baigneux; 2
Kavaleri-Divisioner dækkede Fløjene.
Franskmændene gik med stor Tapperhed frem mod
Bajrerne, hvis venstre Fløj var ved Landsbyen
Lumeau; Kampen var i lang Tid staaende. Da
greb 17. Infanteri-Division og Dele af 22. ind
ved Lumeau og derved i den fr. højre Flanke.
Franskmændene maatte gaa tilbage; Tyskerne
erobrede L., som de holdt trods energiske fr.
Angreb. Under denne Kamp kom der Melding
om, at stærke fr. Kolonner rykkede over
Artenay og derved truede den tyske venstre
Flanke, der kun var dækket af en Rytterbrigade. 22.
Infanteri-Division gik ufortøvet mod de fr.; den
naaede Landsbyen Poupry før Franskmændene
og hævdede den trods mange Angreb. Chanzy
maatte derefter gaa tilbage, og Tyskerne blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
