- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
5

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ludvig X (Konge af Frankrig) - Ludvig XI (Konge af Frankrig)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og havde en Datter og en Søn. (Litt.: B.
Zeller
og A. Luchaire, Philippe le Bel et ses
trois fils. Les rois administrateurs
[Paris 1885]).
P. M.

Ludvig XI, Konge af Frankrig, f. 3. Juli
1423, d. 30. Aug. 1483. Han var ældste Søn af
Karl VII og Marie af Anjou. Allerede tidlig
viste han baade stor Dygtighed og megen
Magtlyst. 17 Aar gl deltog han saaledes i det
saakaldte Praguerie, en Stormandsbevægelse, som
udbrød 1440, rettet mod Karl VII. L. blev i
den Anledning forvist til Dauphiné, som han
styrede de flg. 15 Aar som Kronprins. Han
gjorde meget for Provinsen og oprettede der baade
et Parlament og et Univ. 1444 overdrog
Faderen ham Anførslen i en Kamp med
Schweizerne, og ogsaa her viste han sig dygtig.
Forholdet til Faderen blev efterhaanden mere og
mere fjendtligt, og 1456 fratog denne ham
Dauphiné, saa han maatte søge Tilflugt hos Filip
den Gode af Burgund. Her samlede han om
sig en talrig Kreds af unge velbegavede og
overmodige Adelsmænd, og fra dem udgik en
Novellesamling, der er blevet kendt under
Navnet Cent nouvelles Nouvelles. 1461 blev L. ved
Faderens Død Frankrigs Konge. Man tænkte
sig nu, »at Magten vilde tilfalde den
burgundiske Hertug, som havde været L.’s Beskytter,
og den Feudaladel, sammen med hvilken han
stadig havde intrigeret mod Faderen. Han
begyndte da ogsaa med at fjerne Faderens
Raadgivere og skænke Provinser bort til de
mægtigste Stormænd, deriblandt Berry til sin Broder
Karl, Normandiet til Hertugen af Burgund’s
Søn, den senere Karl den Dristige. Men snart
viste det sig, at L. var fuldt saa ivrig som
Faderen for at udvide Kongemagten, og netop det
burgundiske Hus søgte han først og fremmest
at ramme. Ved en klog Politik udadtil skaffede
han Frankrig Ro, og det lykkedes ham endog
1462 for Penge at komme i Besiddelse af
Roussillon og Cerdagne. Imidlertid rejste
Feudaladelen sig skuffet i sine Forventninger mod den
ny Konge. I Spidsen stod Karl den Dristige og
Frants II af Bretagne. 1464 søgte L. at fratage
Karl den Dristige Burgund, og der udbrød da
en aaben Oprørsbevægelse, der sædvanlig
betegnes med Navnet Ligue du Bien public;
ogsaa L.’s Broder, Hertugen af Berry gik med
hertil. Kongen kæmpede vel med nogenlunde
Held i Slaget ved Montlhéry 1465. men maatte
dog snart gøre store Indrømmelser ved
Aftalerne i Conflans og Saint-Maur, Oktbr 1465.
Hertugen af Berry fik Normandiet, Karl den
Dristige et Par Grevskaber og talrige andre
Stormænd betydelige Besiddelser ell. store
Pengesummer. Men L. søgte snart paa ny at komme
bort fra Indrømmelserne. Han vandt den lavere
Adel for sig, knyttede ved Begunstigelser
enkelte af de mægtigste Slægter til sig og
opmuntrede endelig de flanderske Byer til Oprør mod
den burgundiske Hertug. Derpaa fratog han
1466 Broderen Normandiet. En ny Liga
dannede sig nu mod Kongen, medens denne søgte
at sikre sig Befolkningens Bistand ved en Art
Stænderforsamling i Tours 1468. L. sejrede,
men indlod sig saa uforsigtig paa en
Sammenkomst med Karl den Dristige, der 1467 var
blevet Hertug af Burgund, og da der under
dette Møde kom Efterretninger om ny
Uroligheder i Flandern, formentlig foranlediget af
L., lod Karl denne fængsle. Truet af den kgl.
Hær gik Karl dog ind paa at frigive L., om end
mod store Indrømmelser ved Overenskomsten
i Peronne. Burgunderne skulde have Picardiet
og Kongens Broder Champagne i St f.
Normandiet, som L. ikke vilde opgive. Desuden maatte
han følge Karl til Liège for at overvære de
oprørske Borgeres Afstraffelse. Atter vidste L.
dog at besejre Vanskelighederne. Han fik 1469
sin Broder til at modtage Guienne i St f.
Champagne, hvorved han afskares fra
Forbindelsen med Burgund. Derefter lod han 1470
en Notabelforsamling i Tours erklære
Peronne-Aftalerne for ugyldige; snart gik den kgl. Hær
over til Angreb paa Burgund, og 1471 maatte
Karl slutte en lidet fordelagtig Vaabenstilstand.
Endnu en Gang lykkedes det dog Karl i
Forstaaelse med England at skabe en mægtig
Stormandsliga mod Kongen. Saa døde imidlertid
1472 L.’s Broder, nu Hertug af Guienne. L.
sejrede derpaa, og 1472 maatte Karl gaa ind
paa Vaabenstilstanden i Senlis, hvorefter alle
de andre bukkede under, og fl. af dem
straffedes haardt, saa L. fik Lejlighed til at inddrage
deres Besiddelser. Et nyt Forsøg af
Modstanderne 1474—75 mislykkedes ogsaa. Edvard IV
af England, som ved denne Lejlighed gjorde
et Tog til Frankrig, købte L. bort. 1475 maatte
Karl den Dristige slutte en niaarig
Vaabenstilstand. L. saa derpaa med Tilfredshed,
hvorledes Karl indlod sig paa Kamp med
Lorraine og Schweizerne; i Stilhed støttede han
disse, og Resultatet blev Karl’s Nederlag og
Død 1477. L. bemægtigede sig derefter
Hertugdømmet Burgund, Franche-Comté og en Del af
de nederlandske Besiddelser. Karl’s Datter
Marie ægtede imidlertid Maximilian af Østerrig,
og i de flg. Aar kæmpede man med skiftende
Held om Besiddelserne, indtil Marie af
Burgund døde 1482. L. sluttede nu en Fred med
Maximilian i Arras 1482, hvorved han beholdt
Hertugdømmet Burgund, Franche-Comté og
Artois. De to sidste var Medgift for
Maximilian’s og Marie’s Datter Marguerite, der skulde
ægte L.’s Søn Karl. Imidlertid havde L.
utrættelig under alle Haande Paaskud og ved alle
Slags Midler inddraget mere og mere af de
Stormandsbesiddelser, som endnu var skilte fra
Kronen, saa Krongodset voksede overordentlig
under ham. I alt forenede han med Krongodset
8 større Prov.: Picardie, Burgund,
Franche-Comté, Artois, Anjou, Maine, Provence,
Rousselon og Cerdagne, foruden talrige mindre.
Under hele sin Regering tog L. som Raadgivere
først og fremmest Borgerlige, ell. i hvert Fald
Medlemmer af den lavere Adel. Bl. hans
Raadgivere var Historikeren Commines, som han
havde vundet fra Karl den Dristige, den
betydeligste. L. virkede med Energi for at
centralisere Styrelsen og styrke den kongelige
Armé. Den under Faderen skabte Milits, de
saakaldte franc-archers, ophævedes 1480 og
erstattedes ved Lejetropper, for en stor Del
fremmede. Derimod bevaredes les compagnies
d’ordonnances
, men omordnedes 1467 og 1469.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free