Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lufttryk - Lufttrykbaner - Lufttræ - Lufttræk - lufttæt - lufttørt - Luftudviklingsapparater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Luften, vil Trykket mod Pladen staa vinkelret
paa Pladen og dets Angrebspunkt
(Trykcentret) falder i Pladens Midtpunkt; c. 2/3 af det
samlede Tryk vil stamme fra Trykket mod
Forsiden, c. 1/3 fra Sugningen ved Bagsiden;
Trykkets Størrelse afhænger af Pladens Form
og Størrelse; det er større ved et Kvadrat end
ved en Cirkel. Bevæger den plane Flade sig
skraat mod Luften, vil der ske en Art
Ophobning af Luft ved Forkanten af Pladen, saa
Trykket ikke mere fordeler sig symmetrisk over
Pladen; Trykcentret vil derfor ikke mere ligge
i Pladens Midtpunkt, men være forskudt frem
mod Pladens Forkant; denne Forskydning er
desto større, jo mindre Vinkel Pladen danner
med Bevægelsesretningen; i Drager bør
Træksnoren være fastgjort i Trykcentret. Endvidere
vil det resulterende Tryk ikke mere staa
vinkelret paa Pladen; idet Luftdelene under Farten
glider henad Pladen, vil der komme en
Gnidningsmodstand, saa det resulterende Tryk
bliver en Kraft, der med Trykcentret til
Angrebspunkt hælder lidt bagud i Forhold til Normalen
til Pladen. Skal f. Eks. en Flyvemaskine bringes
til at hæve sig ved at føres vandret frem mod
Luften, maa den lodrette Komposant af dette
skraat bagud rettede Tryk mod Bæreplanerne
være større end Tyngdens Træk nedad i
Maskinen; for at faa størst mulig Bæreevne, maa
Bæreplanerne have en passende Hældning, og
det viser sig, at man faar den største
Kraftvirkning, naar Bæreplanerne halverer Vinklen
mellem Vindretningen (her vandret) og
Bevægelsesretningen (skraat opad), samt at
Bæreplanernes Vinkel med Bevægelsesretningen skal
være desto mindre, jo større Hastigheden er.
Dette finder ogsaa Anvendelse ved
Konstruktionen af Propellerne (Luftskruen). Delene
nærmest Aksen har en mindre Hastighed end de
yderste Dele, og maa derfor danne en større
Vinkel med Omdrejningsplanet end de yderste;
herved begrundes Propellernes velkendte
vindskæve Form. — Skal en Plade kunne bevæge sig
gennem Luften i »Glideflugt«, altsaa f. Eks. under
Tyngdens Paavirkning glide skraat ned gennem
Luften, maa Trykcentret falde sammen med
Pladens Tyngdepunkt; dette kan bl. a. søges
opnaaet ved at give Pladen en passende
Hældning, idet Trykcentrets Beliggenhed som nævnt
afhænger heraf. Falder de to Punkter ikke
sammen, vil L. og Tyngden tilsammen give et
Drejningsmoment, saa der fremkommer den
hvirvlende Bevægelse, som f. Eks. en
Papirstump udfører, naar den svirrer ned gennem
Luften. L. er af afgørende Bet. for Sejlskibenes
Fremdrift gennem Vandet, for Vindmøller og
for Flyvemaskiner. Smlg. Vindtryk. (Litt.:
la Cour, »Forsøgsmøllen«, I—IV [1900—03];
F. W. Lanchester, Aeodynamics [London
1909]; Samme, Aerodonetics [London 1910]).
A. W. M.
Lufttrykbaner, se pneumatiske Baner.
Lufttræ, se Amaranttræ.
Lufttræk. Under hvilke Betingelser en
Luftbevægelse føles som Træk, lader sig ikke alm.
angive; det beror vel væsentligst paa den
bevægede Lufts Temp. og Hastighed, men er dog
ogsaa afhængigt af individuelle Forskelligheder.
Særlig naar den Luftstrøm, som træffer
Legemet, er kold, opstaar Trækfornemmelsen; men
selv naar den har en Temp. som den, ved
hvilken vi i Alm. befinder os vel, kan den, naar
den har en forholdsvis stor Hastighed,
frembringe Kuldefornemmelse, navnlig fordi den
bevirker en livligere Fordampning fra Hudens
Aabninger. L. fra Vinduer har man søgt at
hindre ved forsk. Konstruktioner, der skulde gøre
Lukket særlig tæt; i samme Øjemed anvendes
ogsaa Tætningslister af Filt e. l. og dobbelte
Vinduer. Døre mellem det fri og Opholdsrum
giver næsten altid ved deres Aabning
Anledning til L. og bør derfor helst undgaas; lader
dette sig ikke gøre, kan de værste Ulemper
fjernes, naar man uden om Døren, der bør
være selvlukkende, indbygger i Opholdsrummet
et Slags Forstue, et »Vindfang«, med Vægge af
c. 2 m’s Højde og med særlig Dør til Rummet.
Lgn. Forstuer, hvor Væggene dannes af
Tæpper, der kan slaas til Side, kan ogsaa gøre
nogen Nytte. Ved Ventilationsanlæg, hvor den
friske Luft tilføres Lokalerne gennem særlige
Aabninger i deres Vægge, Loft ell. Gulv, maa
L. søges undgaaet ved en hensigtsmæssig
Anbringelse af Lufttilførselsaabningerne. Opgaven
bliver særlig vanskelig, naar den tilførte Luft
skal bevirke en Afkøling af vedk. Lokale og
derfor maa være forholdsvis kold.
Fr. V. M.
lufttæt kalder man et Stof, gennem hvilket
ingen Luft kan trænge. Som et meget
paalideligt Stof benyttes Glas, f. Eks. til elektr.
Glødelamper. Ogsaa Metalplader kan være
fuldkommen tætte, især i kold Tilstand. Gennem
Kvægsølv trænger ingen Luft, men andre Vædsker,
der absorberer Luft (se Absorption), kan
ogsaa lade Luft gaa gennem sig; saaledes
passerer Kulsyre temmelig let gennem en
Sæbeboble.
K. S. K.
lufttørt kaldes Træ, der har henligget saa
længe i fri Luft uden for Skoven og beskyttet
mod Nedbør og Jordfugtighed, at Vægten er
bleven konstant, ell. rettere at Vægten kun
varierer periodisk med den omgivende Lufts
Fugtighedsgrad. Jo mindre Træstykkerne er,
des før naas dette Punkt, og desuden spiller
Veddets Karakter en Rolle. Det l. Træ
indeholder endnu 10—20 % Vand, u. H. t. om
det er Kerne ell. Splint. Brædder bliver l. i
Løbet af 2—3 Sommermaaneder, Gulvbjælker af
Fyr kræver en fuld Sommer, svært Tømmer
fl. Somre.
E. Su.
Luftudviklingsapparater. Alt efter de
forskellige Fremstillingsmaader for Luftarterne
anvender man forsk. Apparater til Udvikling af
disse. Naar det drejer sig om Luftarter, som
kan udvikles ved Indvirkning af visse Stoffer
paa hinanden ved alm. Temp., anvender man
i Laboratoriet hyppig tohalsede Flasker
(Wulfiske Flasker), som lukkes lufttæt med Propper;
i den ene af disse anbringes en
Tilgydningstragt, hvis Rør naar næsten til Flaskens Bund,
i den anden et Afledningsrør, gennem hvilket
den udviklede Luftart kan passere bort. Vil
man i dette Apparat f. Eks. udvikle Brint, da
kommer man i Forvejen Zinkspaaner i Flasken
og hælder derpaa fortyndet Svovlsyre gennem
Tilgydningstragten, saaledes at dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
