- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
81

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lundeberg, Christian - Lundeborg - Lundegaard, Teis Jacob Torkildsen - Lundegård, Axel Vilhelm - Lundell, Johan August - Lundenburg - Lunderskov - Lundgren

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Førsteminister for det Blandingsministerium, som førte
Opløsningen til endelig Afslutning. 1806—1908
var han Vicetalmand (Næstformand) i Første
Kammer og 1907 Formand i Valgretsudvalget,
der forberedte den endelige Løsning af det
længe omtvistede Spørgsmaal om udvidet Valgret
saavel til Andet Kammer som til Kommunalraad
og Landsting, samt derigennem ogsaa til Første
Kammer. Efter de ny Valg udnævntes han 1910
af Kongen til Formand for 1. Kammer.
E. E.

Lundeborg, Fiskerleje og Ladeplads i det
østlige Fyn ved Store Bælt, c. 19 km S. f.
Nyborg (Svendborg Amt, Gudme Herred, Oure
Sogn), havde 1. Febr 1921 80 Gaarde og Huse
med 250 Indb. (1901: 293, 1801: 22). Pladsen,
der hører til Stamhuset Broholm, har en
1861—62 anlagt Havn (Dybde: indtil 2,2 m), der
anløbes af Dampskibe. I Byen er der Filialkirke,
Gæstgiveri m. m.; desuden en af Broholms Ejer
1864 oprettet Invalidestiftelse.
M. S.

Lundegaard, Teis Jacob
Torkildsen
, norsk Bonde og Politiker
(1774—1856), gjorde under Krigen 1807—14 Tjeneste
som Sektionschef for Kystværnet i sin
Hjembygd paa Lister. Fra dette Amt mødte han som
Repræsentant paa Rigsforsamlingen paa
Eidsvold 1814 og paa mange senere Storting, hvor
han var Medlem af talrige Komiteer og
opnaaede megen Indflydelse. L. indledede den af Ole
Gabriel Ueland organiserede Bondeopposition
og blev, sig selv ubevidst, en af det norske
Demokratis Banebrydere. 1907 rejstes en
Mindestøtte paa hans Grav.
(K. V. H.) Wt. K.

Lundegård [’lundəgård], Axel Vilhelm, sv.
Forf., f. 17. Dec. 1861, blev 1880 Student i Lund og
tilbragte fl. Aar der og i Sthlm, Kbhvn og
senere paa Rejser. Da han vendte tilbage til
Sverige, var hans Navn kendt, og hans Bøger
oversattes til mange Sprog. Han debuterede
1885 med en interessant Novellesamling »I
gryningen« og hans næste Bog var Nøgleromanen
»Böda prinsen« (1889), medens han i
Mellemtiden havde samarbejdet med Viktoria
Benedictsson; dog efter disse to realistiske Bøger
slog han over i en mere underholdende Form
for Nyromantik, skrev bl. a. La mouche om
H. Heine’s Elskede, »Titania«, I—II (1892),
»Tannhäuser« (1895), »Asra« (1898), »Struensee«
(1898—1900) samt en Del rent hist.
Fortællinger, hvori det romantiske har Overvægt over
det historiske. Betegnende for L. er hans lette,
spillende Fortællemaade og hans Følsomhed, og
det er disse to Ting, som i Forening har skabt
ham en Læsekreds. Interesse for enhver, som
interesserer sig for sv. Litteratur, har derimod
hans Levnedsskildring »Viktoria Benedictsson«
(1890, ny Udg. 1908) og i Tilslutning dertil hans
Roman »Elisa Finne« (1907), som ligeledes
omhandler hendes Liv. Interesse i lgn. Henseende
har ogsaa »Några Strindbergminnen, knutna
till en handfull brev« (1920). I den sidste Tid
er udgivet Bibliofiludgaven
»Människoskildringar ur historien«, I—X (1916—17) og
»Tillvarataget«, gamla och nya dikter«.
O. Th.

Lundell [lun’dæl], Johan August, sv.
Sprogforsker, f. 25. Juli 1851, blev 1882 Docent
i Fonetik ved Upsala Univ. og 1893 Prof. i
slaviske Sprog smst. L. har siden 1878 redigeret
»Nyare bidrag till kännedom om de svenska
landsmålen och svenskt folklif«, som under hans
Ledelse er blevet til et af de ypperste
sprogvidenskabelige og folkloristiske Tidsskr. Til Brug
for dette konstruerede han »landsmålsalfabetet«,
en Lydskrift, der i sindrig Anvendelse af
Materialet og i Righoldighed overgaar de fleste
fonetiske Alfabeter; hans Afh. derom bærer Vidne
om skarp Iagttagelsesevne og stor Fortrolighed
med en Mængde sv. Dialekter. Af stor Bet. for
nord. Sprogforskning i det hele er »De svenska
folkmålens frändskaper och etnologiska
betydelse« (i »Antropol. Sekt. Tidskr.« 1880). 1886 var
han Medstifter af den sprog-pædagogiske
Reformforening Quousque Tandem og har i det
hele vist sin pædagogiske Interesse ved talrige
Artikler og Foredrag samt ved at være
Medstifter af (senere Rektor for) »Upsala enskilda
läroverk«, ved at organisere Upsalas
Sommerkursus (Universitetsudvidelse) og ved at oprette
Fagskolen for huslig Økonomi. For
Retskrivningsreformen har han været meget virksom,
bl. a. ved det grundlæggende Skr. »Om
rättstafningsfrågan« (1886) og ved »Svensk
ordlista med reformstavning ock uttalsbeteckning«
(1903). Bl. hans øvrige Skr mærkes Études sur
la prononciation russe
(»Upsala Univ. Årsskr.«
1890) samt Afh. om Dialektologi og
Folkedigtning til Pauls »Grundriss der germanischen
Philologie«. For orientalske Studier har han
virket som Redaktør af Le monde oriental
(1906—09) og Archives d’études orientales (fra 1910).
O. Jsp.

Lundenburg [’londənbork] (tschek.
Břeclav), By i Mähren, Tschekkoslovakiet, ved
Marchs Biflod Thaya nær ved den østerrigske
Grænse. 8000 Indb. Der findes et fyrsteligt
liechtensteinsk Slot. Betydelig Fabrikation af
Roesukker, Malt, Spiritus og Øl, Handel med Træ
og store Markeder. I Middelalderen var L.
Residensstad for en mährisk Hertug.
N. H. J.

Lunderskov, Stationsby i det sydøstlige
Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred,
Skanderup Sogn, 11 km VSV. f. Kolding, er en anselig
By m. fl. Handlende og Haandværkere. Hotel,
Gæstgiveri, mekan. Værksted, Savværk, 2
Andelsmejerier, elektrisk Lysstation,
Dampteglværk m. m. Byen havde 1921 187 Gaarde og
Huse med 850 Indb. (1911: 843, 1901: 532). Der
er Postkontor, Telegraf- og Telefonstation samt
Station paa den østjyske Længdebane, tillige
Udgangspunkt for den sydjyske Tværbane
L.—Esbjerg, der aabnedes 3. Oktbr 1874.
M. S.

Lundgren [’lundgre.n], sv. Medaillørfamilie.
1) Ludvig Persson L. (1789—1853), var fra
1830 Gravør ved den kgl. Mønt i Sthlm
(Skuemønterne i Anledning af Karl XIV Johan’s
Kroning og samme Konges Regeringsjubilæum m.
m.). Han var Fader til den lovende Medaillør

2) Per Henrik L. f. 22. Juli 1824, men d. i
Sindssyge allerede 12. Juni 1855. Denne
Kunstner, Elev af Byström og senere uddannet af
Qvarnström, udførte med Held en Del
Medailler efter sidstnævnte Kunstners Komposition og
skabte i sit selvstændige Arbejde, en Model til
en Medaille over Prins Gustaf (1853), et
dygtigt Værk, der indbragte ham Akademiets store
Pris og 3-aarigt Rejsestipendium (til Paris),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free