Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyngenfjord - Lyngfamilien - Lyngplanters Kultur - Lyngskjold - Lyngsvidning - Lyngør - Lynild - Lynkestis - Lynkeus - Lynn - Lynn Regis - Lynrør - Lynse - Lynsestik - Lynton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lyngenfjord, se Lyngen.
Lyngfamilien (Ericaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Tohornedes Orden, hyppigst
smaa stedsegrønne Buske med smaa naaledannede
og tæt stillede, sjældnere brede og læderagtige
Blade, der altid mangler Akselblade.
Blomsterne er gerne samlede i større, rigtblomstrede
Stande. De er undersædige, regelmæssige
og 4- ell. 5-tallige, men i øvrigt ret forskellig
byggede; det mediane Bægerblad vender stedse
indad mod Moderaksen. Kronen bliver hos
nogle (Hedelyng og Klokkelyng) siddende efter
Blomstringen, hos andre (Melbærris,
Rosmarinlyng) falder den af. Støvdragerne er 2-hornede.
Omkr. Grunden af Frugtknuden findes en
Honningring. Bestøvningen sker som Regel ved
Hjælp af Insekter. Frugten er enten en Kapsel
med meget smaa Frø (Hede- og Klokkelyng,
Rosmarinlyng), Bær (Jordbærtræ) ell. Stenfrugt
(Melbærris). Henved 800 Arter, der især er
udbredte i tempererede Egne, men i øvrigt findes
inden for Familien saavel arktiske som
subtropiske Arter.
A. M.
Lyngplanters Kultur. De formeres ved
Stiklinger af halvmodent Træ i Juli—August i
stærkt sandblandet Lyngjord, der trykkes
meget fast i den med rigeligt Dræn forsynede
Stiklingskaal. En Glasklokke anbringes over
Stiklingerne, og Skaalen stilles i en kold Bænk, der
skygges stærkt. De forbliver i Stikiingskaalen
Vinteren over og henflyttes, naar Frosten
indtræder, paa en lys Plads i et Koldhus. Om
Foraaret plantes de nedslaaede Stiklinger i hver
sin Potte, de unge Planter sættes i en mod N.
vendende Varmebedskarm, som er hævet fra
Jorden ved Mursten, saaledes at Luften
uhindret kan have Adgang. Potterne nedgraves
helst i Grus ell. Sand, og Overfladen dækkes
med Sand, da det er af Vigtighed at holde en
jævn, ensartet Fugtighed. I Beg. af Oktbr
indflyttes de i et lyst, tørt og luftigt Hus, hvor man
kun maa anvende kunstig Varme, naar det
bliver absolut nødvendigt; først naar
Varmegraden er gaaet betydelig under 5—6°, som er en
passende Vintertemperatur, maa man begynde
at fyre. Planterne sættes nær Glasset og
saaledes at de ikke berører hinanden, og der gives
saa rigelig Luft, som Vejret tillader. Om
Foraaret, naar de har begyndt at skyde, er de
mere kælne, og man maa da være forsigtigere
med Luftgivningen. De blødtræede og hurtig
voksende udflyttes hvert Aar paa Friland om
Sommeren, de haardtræede og langsomst
voksende maa man derimod i vaade og kolde Somre
helst holde i Hus, hvor de da daglig
overbruses. Jordblandningen er 1 Del sandet Lyngjord,
1/4 Del Sphagnum og 1/6 Sand. Unge Planter
skal have mere Sphagnum end Lyngjord.
Jorden maa ikke være for fin, den sigtes derfor
ikke, men rives kun itu, og den trykkes fast i
Potten. Der maa sørges for godt Vandaftræk. —
L. til Frilandtskultur fordrer et med
Tørvesmuld og Lyngjord tilberedt Bed og formeres
ved Deling.
(L. H.). P. F.
Lyngskjold, se Hede.
Lyngsvidning, se Braatebrænding.
Lyngør, Dyvaag Herred, Aust-Agder Fylke,
Told-, Lods-, Post- og Telegrafstation, tætte
Husklynger paa nogle Smaaøer (Lyngøen,
Odden, Holmen og Steinsøen) ved Kysten mellem
Risør og Arendal. Stedet anløbes af de
rutegaaende Dampskibe. 107 Huse med 613 Indb.
L. Fyr paa Kjeholmen er et 1. Klasses Kystfyr;
lyser med fast rødt og rødt blinkende Lys med
Lysstyrker paa 560 og 3550 Normallys.
Lysvidden er 12,5 og 14 Kvartmil; hvidt Stenhus
med Taarn, bygget 1879.
M. H.
L. er bleven bekendt i den danske
Søkrigshistorie som det Sted, hvor Fregatten
»Najaden« og tre Orlogsbrigger 6. Juli 1812 blev
angrebne af det eng. Linieskib »Dictator«. Efter
en fortvivlet Modstand, under hvilken de
Danske mistede noget over 100 Mand, ødelagdes
»Najaden« fuldstændig, hvorimod det lykkedes
at redde Briggerne ved Assistance af tililende
Kanonbaade.
C. W-S.
Lynild, d. s. s. Lyn.
Lynkestis kaldtes i Oldtiden et Landskab
i det indre af Makedonien, Det holdt sig til
Alexander den Stores Tid, halvvejs uafhængigt
under egne Fyrster. Den vigtigste By var
Lynkos, senere Heraklea.
H. H. R.
Lynkeus [’lyŋkæ^us], 1) var Søn af Afareus
og Broder til Idas, sammen med hvem han
deltog i Kampen mod deres Fættere,
Dioskurerne. Han havde et saa skarpt Syn, at han
endog kunde se gennem Sten og Jord; under
Kampen var det ham, der opdagede, at
Dioskurerne havde gemt sig i et hult Træ. Han
omtales i øvrigt altid sammen med Idas.
2) En af Aigyptos’ Sønner, efter Sagnet den
eneste af dem, som ikke i Bryllupsnatten blev
dræbt af Danaiderne, idet hans Brud,
Hypermnestra, hjalp ham paa Flugt. Senere vendte
han tilbage til Argos og blev Stamfader bl. a.
til Perseus og Herakles.
H. A. K.
Lynn [£in], By i den nordamer. Stat
Massachusetts ved Lynn Harbour, som skærer sig
ind fra Massachusetts Bay, 16 km N. f. Boston.
Den har en stor Park, et Mindesmærke for de
i Borgerkrigen faldne Soldater, et smukt
Raadhus og et Stadbibliotek. Den meget betydelige
Industri er stærkt specialiseret og producerer
først og fremmest Damefodtøj. (1920) 99148
Indb. Byen er anlagt 1629.
G. Ht.
Lynn Regis [’£in-’ri.dзis], se Kings
Lynn.
Lynrør (Fulguritter) er dannede ved
Lynstraalens Indvirkning paa Sand. Det er i
Reglen uregelmæssig krummede, undertiden
grenede, kantede Rør af indtil fl. m’s Længde;
deres Gennemsnit kan variere fra 1/2—50 mm;
nedadtil bliver de i Reglen snævrere og ender
gerne med en Spids; Ydersiden er ru, medens
Sandkornene paa Indersiden er
sammensmeltede til en glat, meget haard Masse, der minder
om Glas. L. kan man eftergøre ved Kunst, idet
man lader stærke elektriske Gnister virke paa
fint Sand.
J. P. R.
Lynse, se Lunstik.
Lynsestik, se Lunstik.
Lynton [’£intən], By i det sydvestlige
England, Devonshire, ligger meget romantisk i
Nærheden af Lynns Munding. (1921) 2694 Indb.
Besøgt Badested. I Nærheden ligger Landsbyen
Lynmouth.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
