- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
173

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lyrik - lyrisk - Lyrsej - Lyrskov Hede - Luerssen, Christian - Lys, Lysteorier

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtekunst). I Ord, Billede og Rytme
udslynger Lyrikeren sit eget bevægede Sinds
Indhold, sin Sjæls Stemningsfylde, og denne
Digtart er derfor den mest subjektive, individuelle
og inderlige. En Undersøgelse af primitive
Folks Poesi, af Folkeviser og af Ariernes ældste
Hymner viser hen til, at den lyriske Sang, opr.
i Forbindelse med Dans (som Sangdans), er den
ældste Poesi, af hvilken saa den episke og
dramatiske senere er udgaaede (se Ballade).
Af psykologiske og æstetiske Grunde kan den
lyriske Digtning føres tilbage til 4 Grupper: 1)
den saakaldte centrale L. ɔ: Sangen og
det simple lyriske Digt, den poetiske
Fremstilling af en inderlig, indadvendt Følelse eller
Stemning i jævn og let Form. Enhver velordnet
Sangbog giver her typiske Eksempler paa Stil
og Emner (Fædrelandet, Kvinden, Naturen,
Vinen, Selskabet, Standen o. s. v.). 2) Den
ophøjede ell. patetiske L., der i stærk
opadvendt Begejstring besynger ell. udsynger
store, ophøjede, guddommelige ell. universelle
Ideer, saasom den Gudstjenesten indviede
Hymne ell. den ophøjede Salme, Oden, hvis Emne
er store, ophøjede, etisk-religiøse ell. verdslige
Ideer og Magter, patetisk i sin Form, dristig i
Rytmen og svulmende i Billeder, og den frit
henstormende Dityrambe, der er Udtryk for
den jordiske Fryds Jubel og stormende Nydelse.
3) Den episkfarvede L., der udadvendt
hviler paa et løst skitseret Handlingsbillede,
men saaledes, at Handlingen kun er Middel for
Fremstillingen af de lyriske Følelser, der er
vakte ved Handlingen: Balladen og Romancen.
4) Den kontemplative L.,
Tankepoesien, i hvilken Følelsen er af den Art, at den
sætter en Rk. Tanker og Refleksioner i
Bevægelse, der igen uddyber Følelsen og fremkalder
ny. Fremstilling af Tanker er her Midlet til at
naa Poesiens Maal, Fremstilling af Følelse.
Herhen hører Elegien og Tankepoesi, medens det
er mindre rigtigt ogsaa dertil at henføre Epistel
og Læredigt. Læredigtet giver et rent
Tankeindhold, der kun har faaet poetisk Iklædning,
og Epistelen, det poetiske Brev, kan være
lyrisk, men ogsaa episk ell. didaktisk. (Litt.:
Du Prell. »Psychologie der L.« [1880]; R. M.
Werner
, »L. und Lyriker« [1890, 1. Bd af
»Beiträge zur Aesthetik«]; Goldschmidt,
»Lyrisk Poesi« [i »Blandede Skrifter«]; Cl.
Wilkens
, »Poesien« [1893]).
Cl. W.

lyrisk, se Lyrik.

Lyrsej, d. s. s. Sej, se Torsk.

Lyrskov Hede N. f. Slesvig i Nærheden af
Isted, bekendt af Kong Magnus den Godes
sejrrige Kamp mod Venderne 28. Septbr 1043.
Magnus var sejlet op ad Slien for at spærre
Venderne Tilbagetoget fra deres Plyndringstog i
Jylland, og dette lykkedes fuldstændig; en
Mængde Vender blev nedhuggede, og Sagnet
vidste senere at fortælle om de Sejrsvarsler,
Hellig Olaf sendte sin Søn inden Kampen.
(Litt.: Worsaae i »Ann. f. nord. Oldk.«
[1852]).
J. O.

Luerssen [’ly.rsən], Christian, tysk
Botaniker, f. 1843 i Bremen, var først Lærer i sin
Fædrenestad, studerede derpaa
Naturvidenskaberne i Jena, tog Doktorgraden der 1868 og
blev Assistent ved det bot. Institut i Leipzig
1869, hvor han 1872 habiliterede sig som
Privatdocent og Kustos ved Universitetsherbariet;
1884 blev han Prof. i Botanik ved
Forstakademiet i Neustadt-Eberswalde og 1888—1910 Prof.
ved Univ. i Königsberg. Han har særlig
studeret de højere Kryptogamer, især Bregner og
Padderokker, paa hvilket Omraade hans
deskriptive Arbejder, især hans Andel i
»Rabenhorsts Kryptogamenflora von Deutschland«
(2. Opl.), er mønstergyldige i Henseende til
Udførlighed og Omhu.
(V. A. P.). A. M.

Lys, Lysteorier. Det Indtryk, et
normalt Øje faar af Lys, Mørke og de forsk.
Farver, lader sig ikke beskrive, men kun betegne
med vilkaarlig valgte Ord. Ved L. i fysisk
Forstand forstaas imidlertid den objektive Aarsag
til, at Øjet modtager saadanne Indtryk; at et
Legeme kan ses, vil altsaa sige, at der fra det
udgaar noget, som kaldes L., og som paa vort
Øje gør Indtryk af L. af en ell. anden Farve. —
Visse Legemer kan uden videre ses, naar man
retter Øjet imod dem; de kaldes selvlysende
Legemer ell. Lyskilder; andre, de saakaldte
mørke Legemer kan kun ses, naar de bliver
belyste af en Lyskilde, og de bliver usynlige, saa
snart Lyskilden forsvinder; et mørkt, men
belyst Legeme kan atter belyse et andet mørkt
Legeme, dette igen et tredje o. s. fr., og de
kan da alle ses. Langt den vigtigste af alle
Lyskilder er Solen; Fiksstjernerne er for langt
borte til, at L. fra dem spiller nogen Rolle for
os; Maanen og Planeterne er mørke Legemer,
der kun lyser, naar de belyses af Solen. Af
kunstige Lyskilder haves mange forsk., som
f. Eks. Glødelampen, Petroleumslyset m. fl.
Ethvert fast ell. flydende Legeme, som opvarmes
til en tilstrækkelig høj Temp., vil udsende L.
Lysmængden er desto større, jo højere
Legemets Temp. er, og jo mere uigennemsigtig
Legemet er; Luftarter er næsten fuldkommen
gennemsigtige og vil derfor intet L. udsende ved
Opvarmning alene. Ogsaa Farven af det
udsendte L. afhænger af Temp.: ved c. 525° er
L. rødt, men det bliver med voksende Temp.
mere og mere hvidt (se Glødning); L. fra
en Kultraadslampe er rødere end fra en
Metaltraadslampe, fordi Kultraaden ikke kan taale
saa høj en Temp. som Metaltraaden; L. fra
Solen er hvidt, fra en Buelampe næsten helt
hvidt. Ogsaa ved lavere Temp. kan et Legeme
udsende L., men det maa da altid være
paavirket paa særlig Maade; i Geisslerrør
lyser Luften ved 60—70°, men kun, naar der
sendes en elektrisk Udladning gennem det; naar
Fosfor lyser i Mørke, skyldes det kem.
Processer; jfr forøvrigt Fosforescens,
Fluorescens og Katodestraaler. Om
Maaling af Lysstyrke, se Fotometri. — L.
gaar efter rette Linier, Lysstraaler, saa længe
det gaar i et ensartet, homogent, Medium. Dette
indses ved mange daglige Erfaringer; skinner
Solen gennem et Vindue ind i en Stue med
Tobaksrøg, ser man den belyste Del af Røgen
begrænset af rette Linier; anbringes et
uigennemsigtigt Legeme i L.’s Vej, vil der paa en Skærm

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free