Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løbebiller - Løbebro - Løbebræt - Løbedage - Løbedegn - Løbefod - Løbefrakke - Løbefugle - Løbegrav ell. Tranchée - Løbehjulsæt - Løbehøns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Synsnerver; til Gengæld er de udstyrede med fl.
Sansehaar end de i Dagen levende L. Overgang
til Hulebeboerne danner visse under Sten
selskabelig levende L., hvis Øjne enten er
reducerede ell. mangler helt; disse L. er heller
aldrig trufne paa Jordoverfladen; en stor Mængde
L. er Natdyr. En enkelt Slægt, Aëpus, lever
under Sten i Havstokken, saa langt ude, at den
ofte beskylles af Bølgerne; en Del findes i
Termitboer og angives at leve af Termitter. L.
inddeles i Alm. i 4 Underfam., hvoraf hele
Hovedmassen, c. 10000 Arter, tilhører Underfamilien
Harpalinæ; de egl. L., Carabinæ, tæller c. 2000
Arter. Pseudomorphinæ, der indbefatter
ejendommelige under Bark levende australske L.,
tæller c. 100 Arter, Mormolycinæ kun en eneste
Art, Mormolyce, et meget mærkeligt, stort,
javansk Insekt, som lever under faldne Træer og
særlig er ejendommelige ved store, brede
Hudfolder udgaaende fra Forvingerne.
Adskillige L. har en ikke ringe forstlig Bet.,
idet de opæder skadelige Larver; dette gælder
særlig Pupperøverne (Calosoma), som er
Klatrere og stiger højt til Vejrs i Trætoppene efter
disse. Af den danske Fauna, der tæller c. 150
Arter, maa særlig fremhæves
Pupperøverne, Læderløberne (Procrustes coriaceus),
et af Danmarks største Insekter,
Guldløbebillen (Carabus nitens),
Kornløbebillen (Zabrus gibbus), Bombarderbillen
(Brachinus crepitans), Elaphrus, Omophron,
Odacanta, den artrige Gruppe Amara,
Harpalus o. a. (Litt.: Schiödte, »Danmark’s
Eleutherata« [1841]).
C. W.-L.
Løbebro er en af forberedt Bromateriel ell.
som Nødbro bygget Bro med c. 2 m bred
Brobane, kun passabel for Fodfolk i
Rodekolonne og Rytteri i Enkeltkolonne.
Sch. P.
Løbebræt betegner i jernbaneteknisk
Henseende det Gangbræt, der ved Hjælp af
Smedejernsstivere er fast anbragt langs visse
Jernbanevognes Sider paa Undervognens
Længde-(Hoved-)dragere. L. muliggør Togpersonalets
Passage udvendig langs hele Toget, f. Eks. for
at billettere, og tjener tillige som Trinbræt for
de Rejsende ved Ind- og Udstigningen; L. findes
derfor som Regel ikke ved Jernbanevogne efter
Interkommunikationssystemet; i England, hvor
der dels ikke finder Billettering Sted under
Kørslen, dels kun haves »høje« Perroner, saa
et nederste Trinbræt er unødvendigt, bruges
heller ikke L. ved Kupévogne. Ved Vogne, hvor
f. Eks. Betjening af Belysningsmidlerne sker
fra Vogntaget, findes særlige L. anbragt paa
Taget (se i øvrigt Jernbanevogne).
G. K.
Løbedage kaldes den i D. L. 5—14—3, N. L.
5—13—1 omtalte Frist af 8 Dage fra den
aftalte Betalingsdag, inden for hvilken en erlagt
Betaling skal »agtes for god Betaling«. D. L. af
28. Febr 1874 har imidlertid bestemt, at L.
herefter kun skal tilkomme Skyldnere efter
Gældsbreve, der lyder paa Betaling tidligst efter
Forløbet af et Aar fra deres Udstedelse ell. med
mindst et Fjerdingaars Opsigelse fra
Fordringshaverens Side, og kun for saa vidt Parterne
ikke har vedtaget andet. Paa den anden Side
staar det stadig Parterne frit for at vedtage L.
ganske, som de ønsker det (kun ved Veksler
kan L. ikke gyldig vedtages). De traditionelle
8 L. beregnes saaledes, at den 8. Dag fra den
fastsatte Dag, denne iberegnet, er sidste L. Er
Betaling ikke udtrykkelig lovet til selve den 11.
Juni ell. 11. Decbr, men til Juni ell. Decbr
»Termin«, maa dette betragtes som Vedtagelse om,
at Betaling erlagt den 18. har samme Virkning
som Betaling erlagt den 11.
E. T.
Løbedegn, se Degne.
Løbefod kaldes en Fuglefod, der særlig er
indrettet til hurtig Bevægelse paa Jorden.
Tæerne og Kløerne er korte og kraftige,
Bagtaaen mangler ell. er lille og sidder højt. Løbet
er stærkt, ret langt. Fugle med udpræget
Løbefod er Strudse, Trapper, en Del Hønsefugle og
Rikser.
O. H.
Løbefrakke, i Danmark alm. Benævnelse for
den med Snorebesætning forsynede
Uniformsfrakke, som det er tilladt Officerer at bære
uden for Tjenesten samt i indre Tjeneste.
Løbefugle, se Cursores.
Løbegrav ell. Tranchée benyttedes
tidligere af Angriberen i Fæstningskrigen for at
skabe dækkede og mod direkte Ild beskyttede
Kampstillinger og Fremrykningsveje. Man
skelnede mellem Fodfolksstillinger og
Forbindelsesgange. De første, som
ogsaa kaldtes Paralleller, havde en med den
angrebne Front omtr. ligeløbende Flugt. I
Reglen var det nødvendigt efterhaanden at anlægge
fl. Saadanne Paralleller, 1., 2., 3. o. s. v., foran
hverandre. De forbandtes indbyrdes ved andre
L., Forbindelsesgange ell. Approcher, som,
for at undgaa Beskydning paa langs, traceredes
i Siksak (se Fæstningskrig). L. bestod af
en indtil 1,8 m dyb og c. 1 m bred Grav med
foranliggende Brystværn ell. for
Forbindelsesgangens Vedk. undertiden med Brystværn til
begge Sider. Da det var af stor Betydning,
at Arbejdet ved L.’s Anlæg skred hurtig
frem, søgte man saa vidt muligt at anlægge en
Parallel og de dertil hørende Forbindelsesgange
paa een Gang i deres hele Udstrækning ved den
saakaldte flyvende Sape, og kun, hvor dette ikke
kunde lade sig gøre, gik man over til at
anvende skridtvis Sape (s. d.). Lgn. Anlæg kunde
ogsaa udføres paa Forsvarerens Side. L. bruges
endnu ofte som Fællesbetegnelse for Skytte- og
Forbindelsesgrave, selv om disse ikke er anlagte
i Fæstningskrig.
Sch. P.
Løbehjulsæt ell. kortere »Løbere«
benævnes i Modsætning til Driv- og
Kobbelhjulsættene de Hjulsæt paa et Lokomotiv,
som kun har til Opgave at overføre en Del af
Lokomotivets Vægt til Skinnerne, men ikke at
deltage i Overførelsen af Trækkekraften. Paa
et Lokomotiv anvendes L. baade foran
(Forløber) og bag efter (Bagløber) Driv- og
Kobbelhjulsættene; ofte maa der anvendes 2
efter hinanden, og disse samles da hyppigt i en
Bogie ell. Truck (se i øvrigt
Lokomotiv).
G. K.
Løbehøns, Dværgvagtler (Turnicidæ,
Hemipodiidæ) kaldes en lille Gruppe Fugle med
i alt 27 Arter; i det ydre ligner de nærmest
Vagtler, men i Bygning adskiller de sig ganske
fra Hønsefuglene, regnes som en særlig Fam.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
