Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - MacKinley-Bill'en - Mackintosh, Ch. - Mackintosh, James - Mackintoshit - Mac Laurin, Colin - Maclean, Donald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genvalg 1900 blev den af ham fulgte
Beskyttelsespolitik yderligere befæstet.
Efter en yderligere Skærpelse af
Beskyttelseslovgivningen ved Payne-Aldrich-Tariffen af
1909, gennemførte Demokraterne efter
Valgsejren 1912 den 3. Oktbr 1913
Underwood-Tariffen, der bragte betydelige Toldlettelser.
Medens Indførselstolden før 1913 androg c. 21
% af den samlede Indførselsværdi, androg den
efter 1913 kun c. 15 %; for de toldpligtige
Varer alene androg Tolden før 1913 c. 41 %,
efter 1913 c. 26 %. Efter Verdenskrigens
Højkonjunktur rejstes med den økonomiske Krise
1920 atter Kravet om større Beskyttelse. Den
af Republikanerne 21. September 1922
gennemiførte Fordney-Mc.-Cumber-Tarif imødekom
dette Krav; de toldpligtige Varer beskattes nu med
gennemsnitlig mindst 45 %. Foruden denne
alm. Forhøjelse kan der efter Præsidentens
Skøn finde 50 % Toldforhøjelse Sted for visse
Varer, naar Indførslen af disse Varer har skadet
ell. muligvis vil skade den amerikanske
Industri. Overfor Dumping-Varer kan Præsidenten
foruden 50 %’s Forhøjelse af Toldsatserne
bestemme, at den amerik. Fremstillingspris skal
lægges til Grund for Toldberegningen, hvis
indenlandske Producenters Interesser staar paa
Spil; Under Hensyn til disse særlige
Bestemmelser anslaas Tolden paa toldpligtige Varer i
Praksis at komme til at andrage ikke 45, men
70—100 % af Værdien.
Sv. N.
Mackintosh [’mäkintå∫], Ch., d. s. s.
Macintosh.
Mackintosh [’mäkintå∫], James, eng. Forf.
og Politiker, f. 24. Oktbr 1765 nær ved
Inverness i Nordskotland, d. 30. Maj 1832. Han
studerede først Lægevidenskab i Edinburgh, men
drog 1788 til London og levede af litterære
Arbejder. Hans Skrift Vindiciæ Gallicæ (1791) til
Forsvar for den fr. Revolution imod E. Burke’s
haarde Angreb gjorde stor Opsigt, udkom i 3
Oplag og blev oversat paa Fransk af den senere
Kong Ludvig Filip; han blev derved knyttet til
Ch. Fox o. a. »Folkets Venner«, samt fik fr.
Borgerret. Senere bragte Revolutionens
Udskejelser ham dog til at fornægte sit
oprindelige Stade. 1795 blev han Sagfører, holdt 1799
Forelæsninger over Natur- og Folkeret og vandt
Ry 1803 som Forsvarer for et Flyveskrift imod
Napoleon Bonaparte. 1804—11 var han Dommer
i Bombay og blev samtidig ophøjet til Ridder
(Sir). Efter sin Hjemkomst blev han 1813
Medlem af Underhuset indtil sin Død, var
1818—24 Prof. ved det ind. Kollegium i Hailesbury
og blev endelig 1827 Medlem af Gehejmeraadet
og 1830 af det ind. Kontrolbureau (Indiens
øverste Styrelse). I Underhuset var han et af
Whig’ernes fremragende Medlemmer, virkede særlig
for Straffelovenes Formildelse, Katolikkernes
Ligestilling og Valgreformen; tog 1814 Ordet
for Polens Genoprettelse og var senere den
første, der talte Grækernes Sag. Af hans Skr
bør fremhæves Dissertation on the progress of
ethical philosophy (1830, 10. Udg. 1872), History
of England (indtil 1572, 3 Bd, 1830, 2. Udg.
1853) og Review on the causes of the
Revolution of 1688 (1834), en Indledning til en
paatænkt Fremstilling af denne Revolution og
Forløber for Macaulay’s berømte Værk. Hans
Memoirs udgaves 1830 (2 Bd); hans Works
1846—49 (3 Bd). Hans Levned skildredes af hans
Søn 1836 og af H. L. Bulwer (1867).
E. E.
Mackintoshit [mäkintå’∫it], et Mineral af
omtr. Sammensætning: UO2,3ThO2,3SiO2,3H2O,
der forekommer som tetragonale Krystaller og
som uregelmæssige Masser af sort Farve og
med muslet Brud i Liano Co., Texas.
O. B. B.
Mac Laurin [mək-’£å.rin], Colin, skotsk
Matematiker, f. 1698 i Kilmodan, d. 1746 i
Edinburgh. Han ansattes 1717 som Prof. i Aberdeen
og flyttede 1726 til Edinburgh for at overtage
et Professorat der. Efter Udgivelsen af hans
Geometria organica sive descriptio linearum
curvarum universalis (1719) optoges han som
Medlem af Royal Society. M. har paa forsk.
Felter vist sig som en meget betydelig
Matematiker. Han bearbejdede den af Leibniz og
Newton opstillede Differential- og
Integralregning i A treatise on fluxions (1745); for senere
Tiders Læsere er hans Fremstilling i dette Værk
dog mindre tiltalende ved hans Anvendelse af
Newton’s nu forladte Betegnelser (se
Fluksioner) og af geometriske Beviser efter de gl.
Grækeres Forbillede. To berømte Formler, der
hyppig knyttes til M.’s Navn, nemlig den, der
tjener til Beregning af en Funktion ved
Rækkeudvikling (se Rækker), og en meget anvendt
Summationsformel (se Summation), er
tidligere fremsatte af henh. Stirling og Euler. I
Geometrien har han givet vigtige Bidrag til de
algebraiske Kurvers Teori, særlig for
Keglesnittene og Kurverne af tredie Orden, bl. a. i
De linearum geometricarum proprietatibus
generalibus tractatus, der er offentliggjort sammen
med 5. Udg. af hans Algebra. M. har videre
beskæftiget sig med Jordens sfæroidiske Form,
udledt teoretisk, og med Flod og Ebbe; hans
Afh. Sur la théorie des marées, der var en
prisbelønnet Besvarelse af en af
Paris-Akademiet 1738 stillet Opgave, indeholder den efter
ham benævnte Sætning om Ellipsoiders
Tiltrækning. Af hans øvrige Skr kan nævnes A treatise
on algebra (1748) og nogle Afh. i Philosophical
transactions.
Chr. C.
Maclean [mə’k£i.n ell. mə’k£ein], Donald, eng.
Politiker, f. 1876, Sagfører, blev lib. Medlem af
Underhuset 1906 og dets Deputy Chairman of
Committee 1911—18. De Evner til sagligt
Arbejde og loyal Drøftelse, som denne Stilling
krævede, lagde han i saa høj Grad for Dagen,
at det hurtigt fremmede hans Stilling inden for
hans Parti; men da dette ved Valget Decbr
1918 blev stærkt svækket og berøvet sine gl.
Ledere, deriblandt Asquith, og M. da overtog
at lede det i dets Egenskab af Opposition, viste
hans Slagkraft og taktiske Evne sig ikke fuldt
paa Højde med den utaknemlige Opgave. Selv
efter at Asquith var kommen tilbage, og efter
at han selv havde mistet sin Underhusplads
ved Valget Novbr 1922, vedblev han dog at gøre
det meste Lederarbejde. Han repræsenterer
den rene, traditionelle Liberalisme, ikke stærkt
socialradikal, uforsonlig over for Lloyd
George’s Opportunisme. 1917 udnævntes han til
Knight.
P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
