Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Karl Johan Vilhelm - Madsen, Mogens - Madsen, Niels Peter - Madsen, Oscar - Madsen, Peder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse med et stort Arbejde, har gjort ham
det muligt i hans Direktørtid at gennemføre en
fuldstændig Ombygning (med Bistand af
Arkitekten Martin Borch) og Omordning af
Malerisamlingen, hvorved denne fremtræder i
smagfuldere Lokaler, med harmonisk Sammenstilling
og langt bedre Belysning, end vi nogen Tid har
kendt det før. M. er Æresmedlem af
Akademierne i Kbhvn og Antwerpen og Æresdoktor
ved Sthlm’s Univ.
P. J.
Madsen, Mogens, Biskop og
Historieskriver, f. 28. Septbr 1527 i Helsingborg, d. 6. Marts
1611 i Lund. Han blev 19 Aar gl Skolemester i
Landskrona, senere hen Præst og foretog som
Hovmester for en ung Adelsmand en mere end
4-aarig Rejse til Köln og Wittenberg. 1557
udnævntes han til Hofpræst hos den udvalgte
Konge, den senere Frederik II, paa Malmøhus,
men trak sig tilbage 1559 og var i den flg.
Menneskealder knyttet til Lunds Kapitel og
Domkirke, indtil han 1589 valgtes til Biskop
smst., hvilket Embede han beklædte til sin Død.
M. var en dygtig Pædagog og Gejstlig; tillige
syslede han ivrig med hist. Arbejder. Foruden
en lundsk Bispekrønike (udg. 1710) skrev han
paa Latin en større Danmarkshistorie, Reyum
Daniæ series, der gik til Christian III’s Død
og har Bet. ikke blot som Kilde for Arild
Huitfeldt’s Krønike, men ogsaa som selvstændig
Behandling. Den sidste Halvdel af Værket er udg.
af H. F. Rørdam i »Hist. Kildeskrifter« 2. Rk.,
II (Kbhvn 1887), der ligeledes indeholder M.’s
Selvbiografi.
M. M.
Madsen, Niels Peter, siden 1897 kaldet
Madsen-Mygdal, dansk Politiker, f. 12. Juli
1835, d. 19. Oktbr 1913. Han var
Gaardmandssøn fra Øen Gjøl, blev 1855 Seminarist fra
Ranum Seminarium og straks efter Lærer i
Egnen om Hjørring, siden 1862 i Mygdal indtil
1902; han var Sogneraadets Formand 1865—76
og valgtes 1882 til Landstinget, hvor han sad
indtil sin Død. 1902—10 var han Tingets ene
Viceformand og 1895—1912 Statsrevisor, valgt
af Folketinget. Han sluttede sig fra første Færd
til C. Berg og blev en af hans nærmeste
Venner, samt var Ordfører for hans Gruppe i
Landstinget; var 1894 en afgjort Modstander af
det politiske Forlig (ligesom tidligere af de
provisoriske Love), fordi det i hans Øjne var en
Fornægtelse af Retsstandpunktet, som man
uvægerlig burde holde fast ved. 1895—1909 var han
Fører og Ordfører for Venstrereformpartiets
Gruppe i Landstinget og tog som saadan ivrig
Del i Tingets Forhandlinger, særlig om, Told-
og Skattespørgsmaal (havde siden 1892 Sæde i
Finansudvalget). Han blev ogsaa 1895 Medlem
af Toldkommissionen, 1898 af Kommissionerne
om Statsbanedriften og om de kjøbenhavnske
Banegaardsforhold, 1902 af
Forsvarskommissionen og 1904 af Kommissionen om ny
Jernbaneanlæg. Som Politiker holdt han vedblivende
stædigt fast ved Berg’s engang udtalte Meninger
og alm. Opfattelse, uden at tage Hensyn til,
hvad forandrede Tidsforhold maatte føre med
sig; i Forsvarssagen indtog han derfor 1909 en
meget skarp Holdning, udtraadte endog af sit
Parti og indmeldte sig Foraaret 1913 i den
radikale Gruppe. 1912 udgav han sine »Politiske
Oplevelser«.
E. E.
Madsen, Oscar, dansk Forf., f. i Kbhvn
3. Novbr 1866, d. smst. 6. Juli 1902. M. blev
Student 1884, og til hans udmærkede Begavelse og
kvikke Hoved stilledes store Forventninger i
Kammeraternes Kreds — Løfter, der kun
delvis blev indfriede. Thi vistnok havde M. stor
Lethed ved at skrive, han kunde digte
udmærkede Vers, fulde af Stemning, se Samlingerne
»Den vilde Vin« (1891), det dramatiske Digt
»Den flyvende Hollænder« (1893), »De røde
Æbler« (1903), og i nogle af hans Romaner findes
ogsaa gode og træffende Skildringer (saaledes
Milieuet fra det muntre Kbhvn i »Glade
Ungdom« [1892]). Men M., der var begyndt sin Bane
som udpræget radikal og sammen med O. Rode
var Bladet »København«’s første Redaktør,
værnede ikke om sit Talent, han omsatte det for
ofte i Journalistik og i Godtkøbslittenatur, og i
de sidste Aar var der alt for ofte Misforhold
mellem Rigdommen og Værdien af M.’s
Produktion. M. har udfoldet en stor og betydelig
Oversættervirksomhed.
J. Cl.
Madsen, Peder, dansk Teolog, f. 28. Aug.
1843 i Nærheden af Holstebro, d. 7. Aug. 1911.
Han blev Student 1862, cand. theol. 1868,
virkede dernæst et Par Aar som teologisk
Manuduktør og kom saa paa en Udenlandsrejse til
Tyskland og Italien. H. N. Clausen’s Afgang
som Prof. i Efteraaret 1874 bevirkede
imidlertid, at M. blev kaldt hjem for at overtage hans
Embede i Dogmatik og nytestamentlig Eksegese,
og efter først at have virket som Docent blev
M. 23. Decbr 1875 udnævnt til Prof. Som
saadan oplevede han at fejre sit 25 Aars Jubilæum
og forstod i den lange Aarrække at knytte de
vekslende Studentergenerationer til sig baade
ved sin klare og fængslende Fremstillingsmaade
og ved sin varme Interesse for Ungdommen. Et
stærkt Baand er ogsaa blevet fæstnet mellem
Lærer og Disciple ved de maanedlige Møder i
M.’s Hjem, hvortil alle teologiske Studerende
var indbudte. Som Dogmatiker var M. ægte
Lutheraner, baade beslægtet med de gl.
ortodokse Dogmatikere og med Mænd som v.
Hoffmann, Thomasius og Frank, men med
selvstændige Anskuelser paa fl. Punkter, navnlig i
Opfattelsen af Kenosen. 1879 blev han Dr. theol.
ved et Skrift om »De kristnes aandelige
Præstedømme«, et Værk, der senere blev suppleret
med to Afhandlinger i
Universitetsprogrammerne fra 1890 og 1894. Fremdeles har M. foruden
enkelte mindre Afhandlinger skrevet
»Bornholmerne ell. den saakaldte lutherske
Missionsforening« (1886), »Kenosislæren« (1898) og en
meget grundig Fortolkning til Johannes’
Aabenbaring (2. Udg., 1896), hans betydeligste Værk,
ligesom han har givet sit Bidrag til Skriftet
»Om: den gammeltestamentlige Kritik, en
Forhandling mellem M., Monrad og Hoff« (1895).
Efter hans Død udkom »Den kristelige
Troslære« (ved L. Bergmann). Hans Hustru
Charlotte, f. Storck, arvede 1892 Herregaarden
Vedbygaard, som efter begges Død iflg. deres
testamentariske Bestemmelse blev et
Rekreationshjem. M. tog megen Del i det praktiske
Kirkeliv. Han var Medlem af det kirkelige Raad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
