- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
412

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus, Eduard - Magnus, Georg Washington - Magnus, Johannes og Olaus - Magnus, Paul - Magnus Einarsson - Magnus Gissurarson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han var Elev af Schlesinger og blev fra 1844
knyttet til Berlins Akademi. Han malede en
Del Genrebilleder, men hans Bet. ligger dog
væsentlig i Portrætfaget. Et af hans
Hovedværker er Portrættet (1846) af Jenny Lind i
Berlins Nationalgal. (der ejer mange af hans
Billeder); endvidere har han portræteret
Thorvaldsen i Arbejdsdragt (kendt gennem
Olietryk), Wrangel, A. Menzel, Mendelssohn
Bartholdy o. m. a. 1864 skrev han en Afh. om
Lyset i Malerisamlinger.
A. Hk.

Magnus, Georg Washington, norsk
Musiker, f. i Ryfylke 1863, d. i Stavanger 1917,
virkede i fl. Aar som Kapelmester ved Casino i
Kbhvn, fra 1892—93 Dirigent i »Harmonien«,
Bergen, og kom 1912 til Stavanger som
Leder af »Orkesterforeningen«. Fl. Kompositioner,
hvoriblandt Musiken til »Fridthjofs Hjemkomst«
og »Østenfor Sol og vestenfor Maane« har været
opført i Bergen og Stavanger.
I. H.

Magnus, 1) Johannes, sv. Prælat og
Historieskriver, f. 19. Marts 1488 i Linköping, d.
22. Marts 1544 i Rom. Navnet J. Magnus
antog han selv, da han gerne vilde anses for at
tilhøre den adelige Slægt Store. Han studerede
i Udlandet og sendtes af Sten Sture den Yngre
som dennes Befuldmægtigede til Rom, hvor han
virkede mod Christian II; han blev saa
teologisk Magister i Perugia og 1523 pavelig Legat
i Polen og Sverige. S. A. valgtes han efter den
med Christian II flygtende Gustaf Trolle til
Ærkebiskop i Upsala; han fik dog først 1533
pavelig Stadfæstelse. Som Ærkebiskop var M.
svag og raadvild; han gav rigtignok sit
Domkapitel det Hverv at forberede en sv.
Bibeloversættelse, men vilde for øvrigt modsætte sig
den frembydende reformatoriske Bevægelse,
skønt han savnede Kraft ell. Mod til at gøre
dette med Eftertryk. Katolicismens egl.
Forsvarer blev da Linköping-Biskoppen Hans
Brask og ikke M. 1526 sendtes han i politisk
Ærinde til Rusland; sandsynligvis vilde Gustaf
paa denne Maade blive ham kvit. Han kom da
heller aldrig mere tilbage til Sverige, saa meget
mindre som Reformationen det flg. Aar vandt
en afgørende Sejr. M. opholdt sig siden i Polen
og Italien. M.’s historiske Arbejder er: Historia
de omnibus Gothorum Sueonumque regibus

(udg. i Rom 1554 af Olaus Magnus) og Historia
metropolitanæ ecclesiæ Upsaliensis
. M.’s
Egenskaber som Historiker er Lærdom og varm
Fædrelandskærlighed, men tillige en udskejende
Fantasi, der ikke tager det saa nøje med
Sandheden. Han har digtet en fantastisk
Kongerække for Sverige lige op til Magog, Jafet’s
Søn. De høje Tal paa de sv. Konger af Navnet
Erik og Karl forklares ved Hensynstagen til
M.’s mange gl. Konger.

2) Olaus, foreg.’s Broder, f. i Oktbr 1490,
d. 1. Oktbr 1557, studerede ved udenlandske
Universiteter, skal i den sidste kat. Tid være
bleven Domprovst i Strängnäs, sendtes til Rom
for at søge pavelig Stadfæstelse paa Broderen
J. M.’s Valg til Ærkebiskop, men forblev
ligesom Broderen udenlands, da den gl. Kirke
omstyrtedes i Sverige. M. deltog i Kirkemødet i
Mantova 1537. blev 1544 efter sin Broder af
Poul III udnævnt til (titulær) Ærkebiskop i
Upsala, deltog i det tridentinske Kirkemøde og
døde i Rom. M.’s store litterære Værk er
Historia de gentibus septentrionalibus etc. (Rom
1555). Han giver her bl. a. en udførlig og i
mange Henseender værdifuld Fremstilling af
Naturen, Faunaen og Floraen i Skandinavien,
om end ganske naturligt ogsaa rummende en
Del fantastiske Opgivelser. Af overordentlig
stor Bet. er det store Kort over Skandinavien
og de nærliggende Lande, hvilket M. 1539
udgav; det er for sin Tid et virkeligt
Mesterstykke. Indtil vor Tid er kun eet Eksemplar
bevaret; det genfandtes i Münchens Hof- und
Staatsbibliotek 1886. (Litt.: Brenner, »Die
echte Karte des O. M. vom Jahre 1539« [1386];
Hildebrand, »O. M. och hans historia«
[»Sv. Hist. Tidskr.« 1884]; Dens, »Minne af O.
M.« [1890]; Ahlenius, »O. M. och hans
framställning af Nordens geografi« [1895]).
(A. S.). G. C.

Magnus, Paul, tysk Botaniker, f. 1844 i
Berlin, hvor han 1880 blev Prof. i Botanik ved
Univ., d. 1914. Hans Studier har væsentlig drejet
sig om Misdannelser og mykologiske Emner,
særlig Rustsvampene. M.’s betydeligste
ikke-mykologiske Arbejder er »Beiträge zur
Kenntniss d. Gattung Najas« (1870, med 8 Tavler)
samt »Zur Morphologie der Spacelarieen«
(»Festschrift der Gesellschaft naturforsch.
Freunde«, 1873, 4 Tavler). Bl. hans talrige
mykologiske Arbejder maa fremhæves det store
Floraværk: »Die Pilze« (1905) i Dalla Torre og
Sarnthein’s: »Flora von Tirol, Vorarlberg und
Liechtenstein«. I øvrigt bestaar hans Produktion
af en næsten utallig Mængde mindre
Afhandlinger, spredte i mange Tidsskrifter. Saccardo
har opkaldt en sæksporet Svamp af
Aspergillaceeraes Fam. Magnusia efter ham.
(V. A. P.). C. F.

Magnus Einarsson, isl. Biskop, f. 1098, d.
30. Septbr 1148, var af en anset Slægt
(Siðu-Hallr). 1134 blev han Biskop til Skálholt. Som
Biskop var han baade anset og afholdt, og med
stor Dygtighed opretholdt han hele sin
Bispetid Freden i Landet. Han gjorde sig ogsaa
fortjent af Bispesædet paa forsk. Maade; bl. a.
købte han hele Vestmann-Øerne, som han lagde
under Skálholt. Paa Øerne vilde han oprette et
Kloster, men inden han fik det iværksat,
omkom han ved en Ildebrand. (Litt.: »Biskupa
sögur« I; B. Th. Melsted, »Islendinga saga«
III.)
B. Th. M.

Magnus Gissurarson, isl. Biskop, af
Haukadalsætten, d. 14. Aug. 1237. M. optræder først
offentlig 1186. 1215 blev han Biskop i Skálholt
og overtog sit Bispedømme under meget
vanskelige Forhold, thi Guðmundur Arason havde
rejst Kampen paa Island for den hierarkiske
Myndighed. Udgaaet fra Høvdingerne vilde M.
følge sin Forgængers Fremgangsmaade og ikke
støde sammen med sine Venner og Frænder.
Han støttede derfor ikke Guðmundur Arason
og har næppe sympatiseret med ham. G. Arason
bevirkede da, at Ærkebiskoppen 1226 afsatte M.
og stævnede ham for sig. M. tog til Norge 1229
og fik fuld Oprejsning, hvorimod G. Arason
afsattes (1232). M. omtales ved flere Lejligheder
i Islands Historie, navnlig som Mægler eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free