- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marmont, Auguste Frédéric Louis Viesse de - Marmontel, Jean François - Marmor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Filip, sin Troskabsed, men denne slettede ham
desuagtet af Marskallernes Liste. M.
resignerede nu og besluttede at leve i Eksil i
Østerrig, hvor man tog godt imod ham og tilstod
ham en Pension. Ved sin foragtelige Optræden
1814 og sin meget tvivlsomme Handlemaade
1830 har M., der for øvrigt var en tapper og
dygtig Feltherre, skaffet sig et lidet
flatterende Navn i Historien. Hans Forsøg paa i 9 Bd
Memoirer at besmykke sin Færd er ikke
lykkedes ham. De er helt igennem farvede og
upaalidelige. Memoirerne, der for øvrigt først
udkom efter hans Død, fremkaldte stor
Bevægelse og fl. Processer.
(A. T. L.). E. C.

Marmontel [marmå’tæl], Jean François,
fr. Forf. (1723—99), var af fattig Herkomst,
studerede hos Jesuitterne i Toulouse og tog 16
Aar gl Tonsuren. Med en Anbefaling fra
Voltaire kom han 1745 til Paris, hvor han gjorde
stor Lykke med nogle Tragedier i Voltaire’s
Stil: Denys le tyran (1748) og Aristomène
(1749); hans øvrige 4 Tragedier, deriblandt den
stærkt kritiserede Cléopâtre, faldt igennem;
men M. befæstede sin Hofgunst ved Oder til
Ludvig XV’s og hele den kgl. Families Ære.
Mme Pompadour skaffede ham 1753 Stillingen
som Sekretær ved Byggevæsenet i Versailles,
og han førte en galant Parvenutilværelse.
Navnlig ved sine lette og magelige, middelmaadige
Contes moraux (1756—61), der ikke altid var
saa moralske som Navnet, gjorde han sit Navn
berømt; de oversattes paa fremmede Sprog,
efterlignedes og dramatiseredes. 1758 fik han
Privilegium paa at udgive Mercure, men
mistede det ved et satirisk Udfald mod Hertugen
af Aumont og maatte endog tilbringe nogen
Tid i Bastillen. Paa sin Poétique française (3
Dele 1763), der ikke var fri for Kritik over
Klassikerne, blev han s. A. Medlem af
Akademiet. M. forfattede to flove og fade, men af
Samtiden højt yndede Romaner: Bélisaire
(1766), der for nogle Sætninger om Tolerance
blev forkætret af Sorbonnen, men forsvaret af
Voltaire, og Les Incas ou la destruction de
l’empire du Pérou
(1773). Som Medarbejder ved
den store Encyclopédie skrev M. en Rk.
Artikler om Litteratur, samlede under Titelen
Éléments de littérature (6 Bd, 1787; 3 Bd,
1846—47), der repræsenterer 18. Aarh.’s
Gennemsnitssmag. Det eneste af M.’s Produktion, der
endnu lever, er hans Mémoires (2 Bd, 1880, ny
Udg. 3 Bd, 1891), hvor med naiv Selvglæde
denne middelmaadige og robuste Bondeparvenu
skildrer sin Karrière i det fine og aandsfrie
Pariser samfund og sine Oplevelser og
Iagttagelser i de litterære og mondæne Saloner. Hans
Œuvres complètes udgaves af Saint-Surin
1818—19 i 19 Bd, af Villenave 1819—20 i 7 Bd,
Œuvres choisies 1814—27 i 12 Bd.
S. Ms.

Marmor er et gr. Ord (μάρμάρος), som af
de ældste gr. Forf. er brugt til at betegne en
hvilken som helst Stenblok til Bygningsbrug.
Senere gik M. over til kun at betegne Stene,
der lod sig polere, og i det store Publikum og
bl. Teknikerne bruges Navnet nu oftest i
denne Betydning og kan undertiden indbefatte ikke
alene Kalksten, men ogsaa Serpentin o. a.
Derimod betegner den geol. Fagmand med M.
kun de Kalkstene, som bestaar af
krystallinske Kalkspatkorn (Kalkspatmarmor) ell.
Dolomitkorn (Dolomitmarmor, se
Dolomit). M. er fremstaaet ved en
Omdannelse af den alm. tætte Kalksten, idet den
kulsure Kalk er bleven opløst og omkrystalliseret
og Bitumenindholdet bortoxyderet. Dette
Formskifte er for de fleste M.’s Vedkommende
foregaaet ved den saakaldte Regionalmetamorfose.
Hertil hører de mest bekendte M. som det fra
Paros, Pentelikon og Hymettos i Grækenland,
Laas i Tyrol, Carrara i Italien, samt Nordland
i Norge. Andre M. er opstaaede ved
Kontaktmetamorfose, men er ikke af saa stor Bet. for
Arkitekturen. Der er dog drevet Brud paa
enkelte M. af denne Gruppe, saaledes ved
Gjellebæk og Kommersøen i Norge, hvorfra der
i sin Tid blev leveret Blokke til
Frederiks-Kirken i Kbhvn, samt ved Predazzo i Tyrol
o. fl. St.

Den store Anvendelse, M. har faaet som
Bygnings- og Dekorationsmateriale, er
betinget dels af den Lethed, hvormed det lader sig
forarbejde, dels af den smukke Politur, det
kan antage, dels ogsaa af dets smukke Farve,
til Dels ogsaa af dets store Modstand mod
Forvitring, som Resterne fra den gl. rom. og
gr. Bygnings- og Billedhuggerkunst til fulde
bevidner. Derfor har da M. alt fra tidlig Tid
været en skattet Sten for Kunstnere og
Arkitekter. Assyrer og Ægypter brugte det til
Billedhuggerarbejder og til Udsmykning af
Templer og Paladser. Hos Grækerne steg
Anvendelsen af M. med Udviklingen af deres
Kunst. De gr. Billedhuggere som Feidias og
Praxiteles fandt netop i M. det Materiale,
hvormed de kunde udtrykke deres Tanker og
hæve og forklare den menneskelige Karakter.
Romerne satte høj Pris paa al M. Alle Vegne
fra i det udstrakte Verdensrige opsøgte de det
og bragte det paa egne dertil byggede Skibe
til Rom for at anvende det i Pragtbygningerne,
hvis M. Strabo og Plinius har beskrevet.
Romernes altid voksende Pragtsyge ansaa M.
som et aldeles uundværligt Bygningsmateriale;
alle erobrede Lande maatte yde M. for at
tilfredsstille den. Overalt søgte man efter M., ja
paa Kejser Konstantin’s Tid fik enhver
Tilladelse til hvor som helst uden Erstatning at
bryde M., for at kunne tilfredsstille den alm.
Marmortørst. Den derved opstaaede Rovdrift
maatte man ved en Lov snart sætte en
Stopper for. Som et Vidnesbyrd om, hvor meget
M. der blev anvendt i Rom, kan nævnes, at
der bl. det gl. Roms Ruiner skal findes 7000
Søjler af M. Men M. er fremdeles skattet, og
der findes vel næppe noget større Kunstværk
i Arkitektur, noget betydeligere
Billedhuggerarbejde ell. nogen bedre Boligindretning, hvor
ikke M. har fundet sin Anvendelse. Særlig
bruges M. i Bygningsmøbelindustrien, hvor
Trappetrin, Gulvfliser, Vægbeklædninger, Diske,
Bordplader, Kaminer m. m. nu ofte udføres
i M.

Det industrielle M. er som før nævnt et
meget vidt Begreb, og her skal da i Korthed
gøres Rede for de vigtigste Marmorarter, der
forekommer i Handelen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0671.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free