Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marmor - Marmor, kunstigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I. Geol. M. Bl. disse indtager det
carrariske M. den første Plads. Det tilhører
sandsynligvis Triasformationen og bliver brudt i
c. 500 Stenbrud paa Kyststrækningen ved
Carrara og Massa NV. f. Firenze. Af Varieteter
kan mærkes Statuario, blændende hvidt,
sukkerkornet Statuemarmor, hvori f. Eks.
Apollo de Belvedere og Michelangelo’s,
Thorvaldsen’s og Canova’s Billedværker er hugne.
Blancclair er et finkornet hvidt M. med
talrige blaagraa Aarer, der anvendes til
Plader i Møbelindustrien, til Gulvflisetrin o. s. v.
Bardiglio commune er graablaa med
brede hvide Aarer og har samme Anvendelse.
Brudene fra Carrara er drevne i 2000 Aar,
men Forraadet har dog ikke lidt noget Skaar;
Produktionen, hvis aarlige Værdi er omkr. 20
Mill. Kr., synes tværtimod at tiltage.
Laaser er et snehvidt, smaatkornet,
undertiden blaagraaflammet M., der
sandsynligvis tilhører den arkaiske Formation i Tyrol,
og som især er blevet anvendt til mange
Bygningsværker i München samt i Wien til en
Mængde Billedværker, hvortil det fortrinlig
egner sig.
Til samme Formation hører ogsaa de gr. M.
fra Hymettos og Pentelikon i Attika,
og herfra bringes i Handelen et hvidt med
gulligt Skær, Statuemarmor, og et blaagraat
til Bygningsbrug. Det antikke pariske M.,
som man forgæves har forsøgt at vinde paa
ny, var særlig berømt som Statuemarmor. Den
bedste Kvalitet var Lychnites Lithos
(Lampesten), som optraadte i 2—4 m tykt Lag, der
med en svag Hældningsvinkel faldt ind i
Bjerget, hvor det i underjordiske Rum
(Nymfegrotterne) blev udbrudt ved Lampeskin. Det
er snehvidt og stærkt gennemskinnende,
hvorfor det giver Billedværkerne en livfuld Varme.
Norge er ogsaa rigt paa geol. M., der
forekommer i den regionalmetamorfoserede
kambriske Formation i Nordland paa mange St.,
hvor der er anlagt Stenbrud, som Heklestrand
og Ballangen i Ofoten, Fauske ved
Skjærstadfjorden o. fl. St. i Salten, Ranen og Vefsen o.
s. v. Der findes saavel Kalkspat- som
Dolomitmarmor, Varieteterne er mange, man har M.
snehvidt, kræmgult, blaagraat, graat, rødligt,
grønligt, flammet og aaret. Dette M.
forarbejdes forsk. Steder i Norge og i Frihavnen i
Kbhvn.
II. Kalksten bliver meget benyttet som
M. i Industrien; det gælder her kun farvede
M. Saaledes brydes i Nærheden af Spezia i
Italien en tæt, sort Kalksten med gult udfyldte
Ridser; denne gaar under Navn af Portor
og er en smuk og meget anvendt indvendig
Dekoration. Noir belge er en tæt, sort
Kalksten i Devon- og Carbonformationen i
Belgien og brydes ved Hennegau og Dinant. Den
finder stor Afsætning til Vægbeklædning etc.
Af andre belg. Kalkstene, der gaar under
Navnet af M., bør nævnes Sainte Anne,
der er graasort med talrige korte, tykke, hvide
Aarer, og den billige, men meget anvendte
Kulkalk, et graasort M. med graahvide
Tegninger, som er Gennemsnit af Forsteninger, og
som giver Stenen et granitagtigt Udseende,
hvoraf den har faaet Navnet Petit Granit.
Andre granitlignende M. brydes i Alpernes
Nummulitformation ved Neubeuern i Bayern;
dette er meget benyttet til Pragtbygninger i
München. Ligeledes Eiflergranitten fra
Omegnen af Aachen, som er en mørk blaagraa
Kalksten fra den rhinske Devonformation.
De gule M. er mange og hører alle til denne
Gruppe, saaledes Giallo antico, der
kommer fra Numidien (Tunis) og er gul med hvide
Aarer; Giallo di Verona og Giallo di
Siena er ital. Jurakalkstene; de fr. gule
stammer ogsaa fra Jura.
Af røde M. kan nævnes Rosso antico
fra Alabanda i Lilleasien, Rosso di Verona,
Griotte, brunrød Kalksten med hvide ell.
lysere Pletter og Aarer fra Devon ved
Narbonne i Frankrig (meget kostbar) og fra
Pyrenæerne.
III. Breccier er enten tætte ell.
krystallinske Kalkstene, som er fulde af Ridser og
Sprækker, der er udfyldte med en
anderledes farvet Mineralsubstans, eller ogsaa
virkelige Breccier. De gaar under Navn af
Bréche og kommer fra mange forsk. Findesteder.
Brocatello er en saadan med mørkerød
Grund, som har faaet sit Navn paa Grund af
Ligheden med Brokade.
IV. Sammensatte M., hvorunder forsk.
farvede finkornede Kalkstene, som er
gennemsatte af grønne ell. sølvhvide Glimmerlag, gaar
under Navnet Cipollin ell.
Løgmarmor, fremdeles Ophicalcit, kornet
Kalksten, som er gennemvævet med Serpentin og
gaar i Handelen under Navn af Verde
antico ell. Vert moderne.
I Ovenstaaende Opregning af Marmorarter
er kun nævnt en Del af de vigtigste.
Marmorindustrien er meget stor og omfatter alle
Lande; saaledes produceres M. for store Værdier
i de forenede Stater i Nordamerika. Værdien
af M., der aarlig udbrydes, kan sættes til 50
Mill. Kr., deraf falder 20 Mill. paa Carrara
som før nævnt. Om Vinding og Bearbejdelse
se Stenindustri. (Litt.: H. Schmidt,
»Die moderne Marmore und Alabaster«
[Leipzig 1897]; R. Lepsius, »Griechische
Marmorstudien« [Berlin 1890]; A. Violet, Les
Marbres etc. [Paris 1879]; J. H. L. Vogt, »Salten
og Ranen« [Kria 1891] og »Norsk Marmor«
[Kria 1897]; Dammer og Tietze, »Die
nutzbaren Mineralien« [Stuttgart 1913]).
(A. G.). O. B. B.
Marmor, kunstigt, laves af Støbegibs
udrørt i Limvand og tilsat forsk. Farvestoffer
samt Vandglas. Man kan f. Eks. fremstille
Klumper af Gibs med noget forsk. Farvetone
og af forsk. Størrelse, og disse Klumper
besprøjtes mer ell. mindre stærkt med Farve til
Efterligning af Marmorets Aarer. Derpaa
æltes alle Klumperne sammen til een Kage, der
gennemarbejdes godt og udskæres i Skiver,
som trykkes fast paa Væggens ell. Søjlens
Grovpuds og glattes. Naar Massen efter et Par
Døgns Forløb er bleven haard, slibes og
poleres den ligesom ægte Marmor. Efterligningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
