- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
685

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marstrand, Vilhelm Nikolai - Marstrander, Carl Johan Sverdrup - Marstrands Fjord - Marsupialia - Marsupites - Marsvin (se Kavier) - Marsvin (se Delfiner) - Marsvin (uddød dansk Adelsslægt) - Marsvinsfugl - Marsyas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uudtømmelige Frodighed, snart i de med en lystig
legende Pensel og i glade, klare Farver udførte
Malerier, snart — og man kunde fristes til at
sige fornemmelig — i hans undertiden stærkt
gennemførte, oftest dog mere ell. mindre
flygtig henkastede Tegninger. Disse, der foreligger
i et Tal af mange Tusinder, fortæller endnu
tydeligere end Malerierne om hans
uudtømmelige Evne til at komponere klart, skønt og
lystigt, om, at han er en af de aandfuldeste og
elskeligste, paa sin Vis tillige herligst udviklede
Improvisatorer, der nogen Sinde har levet. At
han er fuldkomnere i sin Frembringelse af
Skitser og Udkast end i sin Egenskab af
fuldendende Maler, skyldes vel ikke blot den
Øjensvaghed, hvoraf han led allerede i sin for øvrigt
kraftige Manddomsalder, og som jævnt øgedes
lige til hans Dødsdag, men sagtens ogsaa netop
hans Fantasis Frodighed og hans rastløse
Skaberdrift, der vanskelig, lod ham finde Ro i det
enkelte Arbejde. Hvor han malede direkte »ud
af Hovedet«, som i fl. af hans saakaldte
»Skitser« til Holbergbillederne, har han en rig,
fyldig og harmonisk Farve, men i de »færdige
Udstillingsbilleder« er den vegen for en kølig,
neget kridtet Farve, p. Gr. a. den pilne
Gennemførelse, sorø ubarmhjertigt krævedes af den
Høyen’ske Kritik. (Litt.: Karl Madsen,
»W. M.« [Kbhvn 1905]).
(S. M.). P. J.

Marstrander, Carl Johan Sverdrup,
norsk Sprogforsker, f. 26. November 1883
i Kristiansand og blev Student 1902. Han
studerede en Tid klassiske Sprog og
sammenlignende Sprogvidenskab, men kastede
sig fra 1906 hovedsagelig over Keltisk. Det flg.
Aar opholdt han sig med Stipendium i Irland
for at studere det levende Sprog og ansattes
1908 som Stipendiat i sammenlignende
Sprogforskning ved Univ. i Kria. 1909 blev han
udnævnt til Prof. i keltisk og sammenlignende
Sprogvidenskab ved School of Irish learning
i Dublin. 1913 blev der oprettet et
ekstraordinært Professorat for ham ved Univ. i Kria.
Han har leveret fl. videnskabelige Arbejder, af
hvilke kan nævnes: »Etymologische Miszellen«
og »Germandsches *rukkan« (i »Indogerm.
Forsch.«, Bd 20 og 22); i Mindeskriftet over S.
Bugge: Ȇber irisches loscann und einige
andere indogermanische Namen der Kröte«; i
»Zeitschr. f. Celtische Philologie«, Bd 7;
»Hibernica«; i »Kria Vid. Selsk. Skr«, 1909: »Fleadh
Dûin na na nGéadh oous cath Muighe Rath«.
M. var indtil 1914 Medredaktør af Tidsskriftet
»Erin« og Redaktør af den store irske Ordbog, der
gennem en lang Aarrække har været forberedt
af Royal Academy i Dublin.
(K. F.). Wt. K.

Marstrands Fjord, Kattegat, er Navnet paa
Farvandet mellem Paternoster Skær og de tre
Øer Klöfverø, Marstrandsø og Koø. Den
fortsættes i nordøstlig Retning af Hake Fjord, der
fører op til Uddevalla. Fjorden har en Dybde
af 30 til 50 m, men i dens Munding ligger
Skærene Storebådan med 7 m, Hättaberget med
8,3 m, Kråkabådan med 3 m o. fl.
G. F. H.

Marsupialia, se Pungdyr.

Marsupites, en ejendommelig, stilkløs
Sølillie, som forekommer i den øvre Del af
Kridtformationen.
J. P. R.

Marsvin, se Kavier.

Marsvin, se Delfiner, S. 920.

Marsvin, uddød dansk Adelsslægt, der førte
en med et Sølv Marsvin belagt rød
Skraabjælke i Sølv Felt, paa Hjelmen syv vekselvis
røde og Sølv Strudsfjer og syv vekselvis Sølv
og røde Faner. Johannes M. nævnes 1310.
Slægtens ældste Led var knyttede til Odense.
Jørgen M. til Lind ved og Hollufgaard (d.
1524), beklædte Stillingen som Rigskansler
under Kongerne Hans og Kristiern II. Hans
Sønnesøn, Rigsraaden Jørgen M. til Hollufgaard
og Dybæk (d. 1581), var 1548 med paa det store
Brudetog til Meissen og opvartede nogle Aar
efter den fangne Kong Kristiern paa
Kalundborg Slot. Han sad som Lensmand paa
Tranekær, senere bl. a. paa Helsingborg og
Landskrona og deltog i Krigen mod Sverige, 1568
som Feltøverste. Bl. hans Børn skal nævnes
Datteren Ellen M. (1572—1649), der først
ægtede Ludvig Munk til Nørlund (d. 1602),
derefter Knud Rud til Sandholt (d. 1611). Efter at
hun 1615 var blevet Christian IV’s
Svigermoder ved Kongens Ægteskab med hendes
Datter, Kirstine Munk, kom hun til at spille en
fremtrædende Rolle. De fleste af Børnene i
dette Ægteskab blev opdragne i hendes Hjem.
Hun var en meget myndig og økonomisk,
hensynsløs og stridbar Dame og erhvervede
efterhaanden udstrakt Gods, bl. a. Lundegaard,
Øster-Vallø, Lellinge, Ulfeldtsholm, som hun
lod kalde Ellensborg, det nuv. Holckenhavn
(s. d.), Kjærstrup paa Taasinge, Boller,
Rosenvold og Øen Thurø. Rundt om paa Gaardene
drev hun en mægtig Bedrift med Staldøksne
og oprettede store Ladegaarde. Efter Kongens
Brud med Datteren vedblev hun en Tid at staa
i et ret venskabeligt Forhold til ham, medens
hendes Forhold til Kirstine Munk var alt andet
end godt. Senere levede hun dog i bitre
Stridigheder med sin kgl. Svigersøn. Fra en af
hendes Brødre nedstammede Oberstløjtnant
Jokum Henrik M., der 1768 døde som
sidste Mand af Slægten, i Fortegnelsen over
Adelens Tilnavne betegnet som »de smukke M.’er«.
P. B. G.

Marsvinsfugl, d. s. s. Tejste, se
Alkefugle, S. 516.

Marsyas, en halvguddommelig Personlighed,
der opr. utvivlsomt hørte hjemme i
Kybele-Dyrkelsen i Lilleasien, men senere ogsaa
overførtes til Grækerne. Flere Aaer og Floder i
Lilleasien, navnlig den ved Kelainai
udspringende Biflod til Maiandros, der bar hans Navn,
beskyttedes af ham, men tillige nævntes han
som Fløjtespillets særlige Værneguddom.
Overført til Ionerne og senere til det egl. Hellas
betragtedes han som en Silen ell. Satyr. Det
fortaltes, dels at han selv havde opfundet
Fløjten, dels at den var opfundet af Athena,
der imidlertid havde kastet den bort under en
Forbandelse, da Spillet misklædte hendes
Ansigt; den bortkastede Fløjte havde M. fundet
og opnaaet saa stor en Færdighed i at
behandle Instrumentet, at han dristede sig til at
udæske selve Apollon til en Væddekamp i
Musik. Da M. var blevet erklæret for overvunden,
straffede Apollon ham ved at lade hans Hud
afflaa. Som Dommer nævner nogle Sagn den
frygiske Konge Midas. Som Stedet for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free