- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
717

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maserknolde - Maserstruktur - Masfjorden - Masinissa - Masius, Hector Gotfred

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Maserknolde kaldes lokale, knoldformede
Hypertrofier af Stamme ell. Grene hos
træagtige Planter, som væsentlig bestaar af masret
Ved (se Maserstruktur). Hertil hører
bl. a. Barkknoldene hos Bøg o. fl. a.
Træarter; disse Knolde er ret selvstændige
Dannelser, der vokser i Tykkelse ved deres
eget Kambium uden Forbindelse med Stammens
Vedlegeme og let kan løsrives; de kan blive
indtil 50 Aar gl. Om Aarsagerne til M.’s
Fremkomst vides intet sikkert.
(F. K. R.). C. F.

Maserstruktur siges at være til Stede i
sekundært dannede Plantevæv, naar Taveceller,
Kar m. m. ikke har deres normale retlinede
Forløb, men er mere ell. mindre bugtede og
snoede, saaledes at Veddet faar en flammet ell.
øjet Struktur paa Længdesnitfladen. Masret Ved
findes i abnorme Væv, hvis Fremkomst ofte
kan føres tilbage til mekaniske Beskadigelser.
C. F.

Masfjorden, Herred, Nordhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1921) 2240 Indb.,
ligger mellem Bergen og Sognefjordens
Munding omkr. M., som i V. gaar over i
Fensfjorden. Det bestaar — fraregnet en Del
mindre Øer og Holmer — udelukkende af Fastland.
Det svarer til M. Præstegæld med Solheim
Anneks. M. er i det store betragtet et
Fjeldlandskab, gennemfuret af en Mængde
uregelmæssig fordelte, mindre Dalfører. Det vildeste
Landskab og de største Højder findes i Partiet
N., Ø. og S. f. M., saaledes Ulvedalsfjeld i N.
(817 m), Sørefjeldene (1003 m) i Herredets
nordøstlige Del samt Aadneburen (697 m) og
Storefjeld (c. 800 m) i dets sydøstlige Del.
Partiet V. f. M. er af et noget blidere, om i
end fuldstændig lige saa forrevet Udseende;
dettes højeste Top er Bersvikfjeld (629 m). Da
Herredet har mere end 300, dog for største
Delen ganske smaa Vande, findes her mange smaa
Elve og Bække. Matreelven danner det smukke
Vandfald Hommelfossen med et omtr. 100 m
højt, lodret Fald. For at komme over
Matreelven har man paa et Par Steder opført
Luftfærger. Ynnesdalsvandets Vasdrag falder ud i
Frøisætervaagen. M. har ikke lidet Skov,
hovedsagelig Løvskov, særlig Birk, men ogsaa en
Del ganske god Furuskov. M. er lidet skikket
for Agerbrug; derimod har det gode
Græsgange og derfor megen Fædrift. Der fiskes ikke
ubetydeligt af Brisling og Smaasild; det før saa
rige Østers- og Hummerfiskeri er derimod for
Østersens Vedk. fuldstændig og for Hummerens
Vedk. næsten ophørt. Af industrielle Anlæg
mærkes en Remskivefabrik, et Dampfarveri, et
Torvbrug, et Motorværksted og en
Trævarefabrik. Bebygningen er spredt. Af Veje findes kun
ganske faa. Som en Mærkelighed bør nævnes
den meget bratte Kringlebotnstigen, der i
Matredalen fører op til Gaarden Kringlebotnen.
Herredet udgør et Præstegæld, der deles i to
Sogne, M. Sogn og Solheim Sogn. Antagen
Formue 1921 var 3001600 Kr og Indtægt 1000670
Kr. Herredets Areal er 543 km2. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: Søndre Bergenhus Amt ved
Johan Vibe [Kria 1896]).
(P. N.). M. H.

Masinissa (Massinissa), Søn af Gala,
Konge i Numidien, f. omtr. 238, d. 149 f. Kr.,
herskede først kun over de østlige Numider,
Massylierne. Sin Ungdom havde han tilbragt i
Karthago, hvor han var blevet forlovet med
Sofonisba, en Datter af Hasdrubal, Gisgon’s
Søn. Før han blev Konge, kæmpede han med
Syfax, Konge over de vestlige Numidere
(Massæsylierne), og tvang ham til at søge Tilflugt
hos Romerne i Spanien (213). M. gik derefter
ogsaa selv til Spanien og kæmpede der i fl.
Aar paa Karthagernes Side mod Romerne. Det
lykkedes imidlertid Romerne at drage ham over
paa deres Side, medens omvendt Syfax blev
vundet af Karthagerne og fik Sofonisba til
Ægte. Da M. efter sin Faders Død vendte
tilbage til Numidien, havde han ikke alene Syfax
og Karthagerne at kæmpe med, men selve
Kongetronen blev gjort ham stridig af Medbejlere.
Med en lille Skare Folk maatte han kæmpe mod
Overmagten og udstaa megen Nød og Fare. Til
sidst lykkedes det ham dog at forene sig med
den rom. Hær, som under Scipio var sat over
til Afrika (204). Under de flg. Aars Kampe
gjorde M. Romerne mange Tjenester. Da Syfax
var blevet fanget tillige med Sofonisba, vilde
M. ægte sin tidligere Forlovede; men da
Romerne forlangte hende udleveret, lod han hende
drikke Gift. Ved Krigens Afslutning fik M. ikke
alene det ham tilkommende Land, men ogsaa
hele Syfax’ Rige og desuden Dele af
Karthagernes Land (201). I den flg. Tid søgte han
stadig at udvide sit Magtomraade paa
Karthagernes Bekostning, idet han stolede paa sit
Forbund med Romerne, som ved Fredstraktaten
havde forbudt Karthagerne at føre Krig mod
deres Forbundsfæller. Disse Stridigheder var
det, som gav Anledning til den 3. puniske Krig,
der endte med Karthagos Ødelæggelse. M., der
lige til sin høje Alderdom havde bevaret sin
Legemskraft og sin Stridslyst, døde dog
forinden. Af sit Lands indre Udvikling har han
ogsaa store Fortjenester; han fik sine
Undersaatter til i større Udstrækning at lægge sig
efter Agerbrug og gjorde dem til dygtige
Soldater.
H. H. R.

Masius, Hector Gotfred, tysk-dansk
luthersk Teolog, f. 13. Apr. 1653 i Schlagsdorf i
Mecklenburg, d. 20. Septbr 1709. M.’s
Ungdomsliv og teol. Uddannelse fandt Sted i Tyskland,
hvor han studerede ved forsk. Univ. (Giessen,
Leyden, Utrecht), men hans Manddomsgerning
ovedes i Danmark. Hans Moder var nemlig født
i Kbhvn (Datter af Hofpræsten Johan Bremer),
1670 opholdt han sig en kortere Tid i Kbhvn,
kom senere tilbage, prædikede i Petri Kirke
og knyttede her Forbindelser, der blev
afgjørende for hans Fremtid. 1682 drog han som
dansk Gesandtskabspræst til Paris og oplevede
her Ophævelsen af det nantiske Edikt; 1686
vendte han tilbage som Hofprædikant og Prof.
i Teologi. I Danmark rejste han en Strid mod
de Reformerte, idet han henledte
Kongemagtens Opmærksomhed paa, at disse hyldede
Folkesuveræniteten og derfor var politisk
farlige Personer. Dette førte til en heftig Strid
med reformerte Teologer rundt om i Europa,
i hvilken Strid han støttedes af sin
Yndlingsdiscipel, den lærde S. Lintrup. Hans vigtigste
Modstander var den berømte Retsfilosof Chr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free