- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
823

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mecklenburg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

- 823 - Mecklenburg

tillige er Fæstegaardene udelelige, saa at
Majoratet findes saavel hos Bønderne som hos
Ridderskabet. Disse Forhold har foraarsaget en
forholdsvis stor Udvandring samt særlig i
Midten af 19. Aarh. en Aftagen af Befolkningen,
endnu 1871—75 med 0,18 % aarlig, dog har
Befolkningens Tilvækst 1905—10 været i det
hele 2,4 %. 1907 var af de Erhvervende 44,4 %
beskæftigede med Land- og Forstvæsen, 23,9 %
med Bjergværksdrift og Industri, 10,1 % med
Handel og Trafik. Agerbrug og Kvægavl er af
stor Bet. 1907 var 60,4 % af Arealet Agerland,
11,5 % Eng og Græsgange, 1,2 % Have, 18,7 %
Skov og 8,2 % Veje og beboede Steder. Høsten
beløb sig (1921) til 268663 t Rug, 57281 t Hvede,
35994 t Byg, 708325 t Kartofler og 190466 t
Havre. Faareavlen, der tidligere var meget
betydelig, gaar stadig tilbage, medens Antallet
af Hornkvæg gaar frem. 1921 var der 357793
Stkr Hornkvæg, 403269 Svin og 307091 Faar.
Der udføres Landbrugsprodukter, medens der
særlig indføres Kolonial- og Manufakturvarer,
Jern, Træ og Stenkul. 1. Jan. 1914 var der i M.
Schwerin hjemmehørende 75 Søskibe paa i alt
45907 Reg.-T.; deraf var 67 Dampskibe (43671
Reg.-T.). Industrien er uden særlig Bet.;
foruden nogle Jernstøberier findes (1897) 48
Brændevinsbrænderier, 330 Ølbryggerier samt 12
Sukkerfabrikker, Jernbanerne er næsten
udelukkende Statsbaner. I Forhold til det øvrige
Tyskland er Jernbanenettet temmelig tyndt.
1919 var den samlede Længde af Banerne i
M.-Schwerin 1166,1 km; deraf var kun 9,1 km
Privatbane.

Kirke- og Undervisningsvæsenet.
I kirkelig Henseende er Landet inddelt i 7
Superintendenturer og 35 Præpositurer
(Synoder). De øverste kirkelige Myndigheder
bestaar af Overkirkeraadet i Schwerin,
Konsistorium og den for begge Fyrstendømmer fælles
øvre Kirkeret, begge i Rostock.

I Spidsen for Undervisningsanstalterne staar
Univ. i Rostock (Vintersemestret 1921—22: 1128
Studerende), 7 Gymnasier, 6 Realgymnasier, 2
Realprogymnasier, 2 Seminarier (i Neu-Kloster
og Lübtheen), 2 Navigationsskoler, 1
Landbrugsskole og 2 tekn. Institutter.

Forfatning og Forvaltning.
M.-Schwerin var indtil Novbr 1918, da det blev
Republik, et Storhertugdømme. Forfatningen er
af 17. Maj 1920; iflg. denne bestaar Landdagen
af 67 Medlemmer, som vælges direkte af
Befolkningen ved alm. Stemmeret. Hovedstaden
er Schwerin, og de nationale Farver Blaat, Gult
og Rødt. Retsplejen udøves af en
Overlandsret i Rostock, 3 Landsretter i Güstrow,
Rostock og Schwerin og 43 Amtsretter.

II) Fristaten M.-Strelitz er efter
Areal den 12., efter Indbyggerantal den 16. af
Forbundsstaterne i det tyske Rige, der deles
i Kredsene Stargard (tidligere kaldet
Hertugdømmet Strelitz) og Ratzeburg, beliggende
henh. SØ. og V. f. M.-Schwerin, og har et
samlet Areal af 2929,5 km2 med (1919) 106394
Indb. (36,3 pr km2); af Befolkningen er 95,4
% evangeliske, 4,0 % rom.-kat. og 0,2 %
Jøder. Til Ratzeburg hører 3 Enklaver i
Lauenburg (Mannhagen, Horst, Walksfelde) og fire i
M.-Schwerin (Dodow, Vietzin-Gaarz, Buschhof
og Gevezin). Tørv er Landets eneste Mineral.
1907 var 73,9 % af Arealet Agerland, 11,4 %
Eng og Græsgang, 1,1 % Have, 7,1 % Skov, og
6,5 % beboede Steder. Det samlede Høstudbytte
beløb sig 1921 til 34956 t Rug, 14957 t Hvede,
5988 t Byg, 85510 t Kartofler og 35883 t Havre.
Jernbanerne havde 1919 m samlet Længde af
281,3 km; heraf var 121,3 km Privatbaner.

Kredsen Ratzeburg danner i kirkelig
Henseende et Præpositur (Provsti), Stargard 6
Præpositurer, der sorterer under det
landsherrelige Konsistorium i Neu-Strelitz. Af
Undervisningsanstalter nævnes 3 Gymnasier, 2
Realskoler og 1 Seminarium.

Forfatning og Forvaltning. Novbr
1918 erklæredes det daværende
Storhertugdømme M.-Strelitz for Republik. Forfatningen er fra
29. Jan. 1919, men modificeret 11. Juni 1919, 30.
Juli 1920, 21. Decbr 1920, 20. Jan. 1921 og 23.
Marts 1921. Landdagen bestaar af 35
Medlemmer, som vælges for 3 Aar direkte af
Befolkningen ved alm. Stemmeret. Hovedstaden er
Neu-Strelitz. Retsplejen udøves af en
Landret i Neu-Strelitz og 9 Amtsretter;
Overlandsretten i Rostock og Edsretten i Güstrow
har M.-Strelitz fælles med M.-Schwerin.

Historie. Paa Tacitus’ Tid beboede
Vandaler det nuv. M. Under Folkevandringen
indvandrede slaviske Folk; særlig besatte
Obotritterne den vestlige Del af M. Af deres Hovedby
Michilinburg (maaske af det gammeltyske Ord
mikle = stor, dog snarere af det slaviske Navn
Mikol = Nikolaus [Niklot]) findes endnu
Voldrester ved Flækken M. S. f. Wismar. Karl den
Store blev indkaldt af Obotritfyrsten Witzin
mod Wilzerne ell. Welataberne og tvang disse
til Underkastelse. 808 gjorde den danske Konge
Gudfred Indfald i Obotritternes Land og
erobrede fl. Fæstninger. Under Kejser Otto I
oprettedes Bispedømmerne Havelberg (946) og
Oldenburg i Vagrien (948), og Kristendommen
begyndte nu at brede sig bl. de slaviske Folk. 983
skete bl. Slaverne et alm. Frafald fra
Kristendommen, og Slavernes mægtigste Fyrste Henrik
(c. 1100), der fik Kongetitlen, gjorde intet for
Kristendommens Udbredelse, kun i hans
Residensstad, Lübeck, fandtes Kirker. Ved Henrik’s
Søns Død udnævnte Kejser Lothar Knud
Lavard til Obotritternes Konge og overdrog ham
det ledige Herskersæde som sachsisk Len
(1125). Dette maatte han dog først ved
Vaabenmagt sætte sig i Besiddelse af. Hans
Herredømme var af kort Varighed, da han allerede 1131
faldt for Magnus’ Haand. Efter langvarige
Krige lykkedes det Hertug Henrik Løve af
Sachsen fuldstændig at undertvinge Obotritterne,
hvis Fyrste Niklot faldt i Slaget. Henrik Løve
lod nu tyske Kolonister nedsætte sig i M. og
oprettede et Bispesæde i Schwerin og senere et
i Ratzeburg. Niklot’s Søn Pribislav,
Stamfaderen til de senere regerende Fyrster, fik dog efter
at have omvendt sig til Kristendommen atter sit
Land 1167 og indlemmede det 1170 i det tyske
Rige, idet han af Kejser Frederik I fik
Rigsfyrsteværdigheden; dog blev Schwerin med
Omegn udskilt og overgivet som Grevskab til
den tapre Ridder Guncelin von Hagen. Blandt
Befolkningen begyndte en saa betydelig
Aftagen af Slaverne, at disse i 14. Aarh. kun kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free