- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1053

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meydell, Jakob Gerhard - Meyer, Adolf Frederik Charles - Meyer, Albert - Meyer, Axel - Meyer, Bernhard von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sekondløjtnant i det kgl. Artillerikorps, 1810
Premierløjtnant, Kaptajn i Armeen 1813 og
Stabskaptajn 26. Juli 1814. Fra 1811 var han ansat
som Førstelærer ved det norske
Landkadetkorps i Kria, hvor han først underviste i
Matematik, Opmaaling og Fortifikation; disse Fag
ombyttede han 1819 med Artilleri og Taktik,
hvortil senere kom Krigshistorie og milit.
Topografi i øverste Klasse. Da den milit.
Højskole 1826 genoprettedes, gik han over til
denne som Lærer i milit. Topografi og blev
staaende som saadan til 1849. — M. deltog i
Felttoget 1814, som han kritiserede skarpt i en
anonym Brochure, der blev lige saa stærkt rost
som dadlet. Han avancerede efterhaanden til
Major, Oberstløjtnant og (1839) Oberst og Chef
for Artilleribrigaden, hvorefter han 1843
udnævntes til Generaladjutant og 1847 til
Generalmajor. Svækkelse af Synet, der til sidst gik
over til næsten fuldstændig Blindhed, nødte
ham 1855 til at tage Afsked. Han var en af
Stifterne af »Milit. Samfund« og deltog i
Grundlæggelsen af »Milit. Tidsskr.«, af hvilket han
var Medudgiver fra Beg. til 1856. I dette skrev
han en Mængde Afh. Han har i øvrigt udg.
Lærebøger i Krigskunst og milit. Topografi og
leverede til Dagspressen en Rk. hist. Bidrag.
(Litt.: Schnitler, »Blade af Norges
Krigshistorie«, S. 447—474).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Meyer, Adolf Frederik Charles,
dansk Politiker, f. i Kbhvn 11. Juni 1858, var
Søn af en Detailhandler og arbejdede i sin
Ungdom i forsk. Haandværksfag, først som
Symaskinearbejder, siden som Stukkatør og
Gipsformer. Tidlig droges M. ind i den
socialdemokratiske Arbejderbevægelse, idet han allerede i
1876—78 var Sekretær for Smedenes og
Maskinarbejdernes Fagforening og 1884 blev
Forretningsfører for »Socialdemokratisk Forbund«
og Medarbejder af Bladet »Socialdemokraten«.
Fra 1895 har han været Folketingsmand for
Kbhvn’s 13, Valgkreds. — M. har særlig som
Agitator haft Bet. for det socialdemokratiske
Parti, og hans poetisk farvede Veltalenhed har
altid fundet stærk Sangbund bl. Arbejderne.
Han har ved Siden af den politiske Agitation
lagt særlig Vægt paa at bibringe Arbejderne
Kendskab til den teoretiske Socialisme (ved
Stiftelsen af Oplysningsklubben »Karl Marx«)
og paa at hæve dem i fys. og moralsk
Henseende ved Oprettelse af talrige
Sportsforeninger og ved en energisk
Totalafholdenhedsagitation. Desuden er M. det socialdemokratiske
Partis mest yndede Digter og har skrevet en
Rk. Digtsamlinger og et Par Skuespil, som er
opførte paa Arbejdernes Teater paa
Enghavevej. Til en videre Kreds har hans Aar 1900 paa
Nordisk Musikforlag udg. »Haandværkerviser«
fundet Vej.
N. N.

Meyer, Albert, dansk Sanger og
Kordirigent, f. 29. Oktbr 1839 i Sorø, d. i Kbhvn 29.
Maj 1921, blev 1861 Korist ved det kgl. Teater,
uddannedes af H. Rung, senere af Lamperti i
Milano. 1866—71 var han engageret ved
Folketeatret, hvor hans sympatiske og veluddannede
Tenorstemme fandt god Anvendelse, bl. a. i
Offenbachs Operetter. Senere har han haft en
stor Virksomhed som Lærer — 1876 aabnede
han et eget Sangkonservatorium — og
Kordirigent (bl. a. Sangforeningen »Arion«). 1881 blev
han ansat som Sanger og Kordirigent ved
Synagogen i Kbhvn. M. har udg. en
teoretiskpraktisk Sangskok (1873), forsk. mindre
Hjælpemidler ved Sangundervisningen og nogle
Sange.
S. L.

Meyer, Axel, dansk Industridrivende, f. 22.
Novbr 1846 i Kbhvn, d. smst. 17. Septbr 1914.
Efter sin Konfirmation blev han uddannet som
Maler og Lakerer, og da hans Fader d. 1873,
gik Ledelsen af dennes Voksdugsfabrik over til
ham. Det er imidlertid hans Deltagelse i det
offentlige Liv, der særlig har gjort ham
bekendt. 1874 indvalgt i Industriforeningens
Repræsentantskab deltog han i Ordningen af den
nord. Udstilling 1888 i Kbhvn; 1882 var han
Medstifter af Rejsestipendieforeningen, hvis
virksomme Formand han var 1885—94, og efter
1885 at være bleven Delegeret i
Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk
valgtes han 1889 til dens Formand. I denne
Stilling lykkedes det ham med stor Energi at
samle de fleste af Landets
Haandværkerforeninger og faglige Foreninger under
Fællesrepræsentationen, der derved fik en stor
Indflydelse i hele vort Samfundsliv og navnlig kom
til at spille en betydelig Rolle i politisk
Henseende især indtil »Systemskiftet« af 1901. M.’s
Arbejde var mer ell. mindre bevidst rettet paa
at lede Haandværkets og den lille Bedrifts
Reaktion imod Næringslovens
Frinæringstendenser og derved kom der ofte i hans
Bestræbelser en vis Gnidningsmodstand frem mod den
store Industri. Som Leder af
Fællesrepræsentationen viste han stor Behændighed, var
smidig, opportun, bøjelig og stædig, alt eftersom
det passede hans Formaal. M. havde stor
personlig Indflydelse og var meget afholdt i alle
Haandværkskredse, fordi han forstod den
mindre Mesters Kaar og Tankegang som kun faa.
1889—97 var han Medlem af
Borgerrepræsentationen.
R. B.

Meyer [’ma^iər], Bernhard von, schweizisk
(senere østerr.) Embedsmand (1810—74), var
opr. Sagfører i Kanton Luzern samt tidlig
udpræget klerikal og konservativ. 1841 blev han
første Statsskriver for Kantonet samt Medlem
af dets store Raad og senere dets
Repræsentant i Forbundsdagen. Han øvede stor
Indflydelse paa dets Styrelse, men fraraadede dog
forgæves Jesuitternes Optagelse. Han ledede
1844—45 Forfølgelsen mod de Liberale med
saadan Heftighed, at han fik Spottenavnet
»Blut-Benni«. Ogsaa havde han væsentlig Del i
»Sonderbund«’s Opstand og søgte forgæves at faa
Hjælp udenlands fra (især Østerrig); maatte
derfor efter Nederlaget 1847 forlade Schweiz.
1848—51 levede han i München, men drog
derefter til Wien og blev 1853 Ministerialraad
under Bach; brugtes i Forhandlingerne om
Konkordatet og fik Tilsynet med Pressen. 1865 blev
han Understatssekretær og Protokolfører i
Ministrenes Møder; affattede Krigsmanifesterne
1859 og 1866. Efter det politiske Omslag i friere
Retning fik han 1868 Afsked fra Statstjenesten.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:40 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/16/1077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free