- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
34

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Militærtelegrafi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

automatisk nedskrives paa en Papirstrimmel.
Paa lange, bagudgaaende Linier med stor
Trafik anvendes Transmitter og Undulator til
Sending og Modtagning af Hurtigtelegrafi. Selve
Telegraferingen kan dog kun udføres af særligt
Mandskab, hvis Uddannelse kræver lang Tid.
De anvendte Telegrafapparater er af den
i civil Meddelelsestjeneste anvendte Art.
Som Ledning anvendes i stor Udstrækning de
eksisterende, permanente Telegraflinier, supplerede
med Feltlinier byggede som Enkeltlinie af blank
Traad, ophængt godt isoleret paa særligt
tildannede Stænger eller Lægter.
Kun undtagelsesvis anvendes Feltkabel.
Tillige anvendes Telegrafdupleks paa Telefonledninger
ved Indskydning af Differentialruller eller 5-Klemmes
Transformatorer paa Telefondobbeltledninger.

Telefoni uden Traad anvendes kun
undtagelsesvis ved en Hær i Kamp, fordi Talen
let kan opfanges og forstaas paa de fjendtlige
Lyttestationer. I Hovedsagen anvender kun
Flyvere traadløs Telefoni, og de giver i saa
Tilfælde deres Meddelelse ved at udtale nogle
faa Bogstaver, hvis Betydning Modtageren
søger i sin Kodebog. For at hindre Misforstaaelse
af enslydende Bogstaver, f. Eks. b og p, udtales
Bogstaverne ved Hjælp af Navne, f. Eks. Betty
og Polly.

Telegrafi uden Traad anvendes dels
til Forbindelse mellem Flyvemaskiner (Balloner)
og Jord, dels mellem Enhederne paa Jorden.
Forbindelsen mellem Flyvemaskiner
(Balloner) og Jord tillader disse hurtigt at
afgive indhentede Oplysninger om fjendtlige
Bevægelser m. m. samt navnlig at afgive
Artilleriobservationer. Det er alm., at Flyvemaskiner
kun er forsynet med Sender; kun enkelte
Maskiner har baade Sender og Modtager.
Den anvendte Stationstype er endnu hyppigt
Gniststationer med roterende Gnisthjul og en
Rækkevidde af 50—200 km. Dog træffes mere og
mere Rørsendere med Rækkevidde op til 300 km.
Ved Modtagning i Flyvemaskiner anvendes altid
Lavfrekvens-, ofte tillige Højfrekvensforstærkning.
Antennen er en enkelt Kobbertraad
af c. 70 m Længde, der, naar den ikke bruges,
er rullet op om et Hjul. Antennens Modvægt
er Maskinens Stel. — Til Forbindelse mellem
de paa Jorden kæmpende Enheder oprettes
forsk. Radioforbindelsesnet, nemlig:

— Arméradionet, der omfatter Forbindelsen
mellem Armeen og det store Hovedkvarter,
Naboarmeerne, Armékorpsene o. a. Enheder,
der er direkte underlagt Chefen for Armeen.
Dette Net omfatter kun Stationer, der sender
udæmpede Bølger; som Regel anvendes
Rørsendere med Rækkevidde mindst 300 km. Den
anvendte Antenne er enten en Paraplyantenne
med en 20—30 m høj Mast af Jern ell. Træ, ell.
en T-Antenne dannet af en enkelt 50 m lang
Traad, der bæres af to 16—20 m høje Master.
Til Jordforbindelse anvendes en Modvægt,
bestaaende af nogle Stk. Maatter af Kobber- ell.
Messingtvist. Alt Stationsmateriel transporteres
paa Automobiler. Stationen oprettes og
afbrydes i Løbet af højst 30 Min.

— Armékorpsradionet, der omfatter Forbindelsen
mellem Armékorpset og de underlagte
Divisioner, samt Flyverafdelingen. Endvidere
Divisionernes Forbindelse med Nabodivisionerne
og med Flyverafdelingen. De anvendte
Stationstyper er som ovenfor beskrevet, men
gennemgaaende mindre, idet der kun forlanges en
Rækkevidde af omtr. 50 km.

— Divisionsradionet, der omfatter Forbindelsen
mellem Divisionen og dens Brigader, dens
fremskudte Meldecentral, Kampvogne og
Flyvere. De anvendte Stationstyper er som
ovenfor beskrevet, men der forlanges kun en
Rækkevidde af 30 km.

— Endelig findes et Radionet, der omfatter
Forbindelsen mellem Regimenter indbyrdes og
mellem Regiment og Brigade. Tillige er det
Regimenterne underlagte Artilleri forsynet med
Radiomodtagere, saa Regimenterne kan
paakalde dets Hjælp ad traadløs Vej.
De anvendte Stationstyper er Gniststationer, hvor
Gnistspændingen frembringes ved et Induktionsapparat.
Modtageren er forsynet med Krystaldetektor.
Rækkevidden er 4—6 km. Antennen er
en enkelt 30 m lang Traad, der bæres af 2 et
Par m høje Bambusstænger. — Den samtidige
Anvendelse af et stort Antal Radiostationer paa
et begrænset Omraade nødvendiggør en strengt
regelbunden Organisation af Tjenesten for at
undgaa Forvirring i de forsk. Net. For hvert
Net fastsættes en bestemt Bølgelængde, for
hver Station et bestemt Kaldesignal. Hver
Meddelelse, der afsendes ad traadløs Vej, skal
forinden Afsendelsen være omsat til
Kodesprog. En særlig Afdeling af Radiotjenesten er
Radiolyttestationer, der kun har til Opgave at
opsnappe fjendtlige Telegrammer, og
Radiopejlestationer, hvis Opgave er at bestemme
Retningen til fjendtlige Stationer. Er Retningen
bestemt af to eller fl. Pejlestationer, kan den
fjendtlige Stations Plads nøje bestemmes.

Jordtelegrafi anvendes kun i de
forreste Linier til Forbindelse mellem
Batailloner og deres Regiment, mellem Batterier og
deres Artilleriafdelinger, eventuelt ogsaa til
deres Observatører samt mellem Regimenter og
Divisionens fremskudte Meldecentral. Senderen
er et Induktionsapparat, hvis Primærkreds
fødes med en Strøm paa 3 à 4 Ampère fra et
Akkumulatorbatteri med 10 Volts Spænding.
Strømmen afbrydes og sluttes med en Telegrafnøgle.
Sekundærkredsens to Klemmer forbindes
hver med en gummiisoleret Ledning af Længde
25—50 m; disse to Ledninger lægges ud paa
Jorden (f. Eks. i Bunden af en Skyttegrav) til
hver Side af Senderen, og deres frie Ende
forbindes med fl. Jordpinde til Jord. Den saaledes
udlagte 50—100 m lange Ledning kaldes
Senderens Basis, og dens Retning bør være
vinkelret paa den Retning, i hvilken Sendingen
skal foregaa. Den elektriske Modstand i Basis
(Linie- og Jordmodstand) maa højst være 100
Ohm. Naar der trykkes paa Telegrafnøglen,
gennemstrømmes Basis af en Vekselstrøm, der
mellem de to Jordforbindelser frembringer et
Kraftliniefelt, hvis Kraftlinier breder sig ud
gennem Jorden. Anbringes nu i nogen Afstand
fra Senderen og parallel med dennes Basis en
tilsvarende Basis til Modtagning, vil nogle af
Kraftlinierne gennemstrømme denne. Indskydes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free