Print (PDF) - On this page / på denna sida - Mill ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 39 - Millaud Værk var Samfundsøkonomien som Videnskab bragt noget nær til Afslutning; det behersker da ogsaa — Indrømmelserne til Socialismen til Trods — den almene økonomiske Tænkning i England indtil Tiden om 1890, da Alfr. Mar-shall's Principles kom som det ny, betimelig afløsende standard work. M. betegner intet radikalt Brud med den »klassiske«, eng. politiske Økonomi, saaledes som denne er udformet hos Smith, Malthus og Ricardo; han udvider blot det ved disse givne Grundlag og supplerer dem, navnlig ved værdifulde Bidrag til Udviklingen af den moderne Socialpolitik. Skønt M. med Comte lærer, at Økonomien er en rent deduktiv Videnskab, har han stedse Princippernes Anvendelse, de praktiske Maal og konkrete Reformer for Øje; trods sin utilitaristiske Nøgternhed er han en varmhjertet Socialpolitiker. Som saadan er M. Optimist, bestrider saaledes Muligheden af en alm. Overproduktion; men hans Forhaabningsfuldhed er væsensforskellig fra en Bastiat's og Manchester-Mændenes fladt doktrinære Laisser-oZZer-Opfattelse. I Befolkningsspørgsmaalet repræsenterer M. en vidtgaaende Malthusianisme; han fordømmer f. Eks. en talrig Familiestand inden for de ubemidlede Klasser. Hans Tilnærmelse til Socialismen ligger overvejende i, at han anerkender Arbejdernes Ret til »det hele Udbytte« af Arbejdet, saaledes at dettes saakaldte »Merværdi« ikke skal tilfalde Kapitalen, i at han godtager Læren om den »jernhaarde Lønningslov« og den dermed sammenhængende, af ham selv senere (i Fortnightly Reuiew [1869]) opgivne Teori om Lønningsfon-den (s. d.) samt i hans Anbefaling af, at Staten skal indløse Grundejendommene. (Litt.: F. A. Lange, »M.'s Ansichten uber die soziale Fra-ge« [Duisburg 1865]; N. Tchernychew-s k y, De Véconomie politique de J. St. M. [Bruxelles 1874]; W. L. C o u r t n e y, Life of J. St. M. [New York 1889]; L. L. P r i c e, Poli-tical Economy in England [Lond. 1891]; J. Bo-nar, Philosophy and Politicai Economy [Lond. 1893]; W. Graham, English Politicai Philosophy [London 7899]). (K. V. H.). Sv. N. Millais [mir£ei]f John Everet t, Sir, eng. Maler, f. 8. Juni 1829 i Southampton, d. 13. Aug 1896 i London. M. kom meget ung ind paa Akademiet, en Vej, der hurtig førte ham til Ros og Magt; han udstillede sit første Historiemaleri 17 Aar gl., vandt Guldmedaille n. A. Allerede 1854 blev han Associate, 1863 Medlem af Akademiet, for hvilket han 1896 udnævntes til Præsident; forinden var han bleven adlet (1885), gjort til Æresdoktor i Oxford og, foruden med Medailler, hædret ved Optagelse som Medlem af Institut de France og af forsk, fremmede Akademier. I M.'s Kunstudvikling er der to ret skarpt adskilte Perioder; det var den sidste, der indbragte ham al den megen Virak; i den første, og kortvarige, var han begejstret Prærafaelit (s. d. og England, S. 275), Medlem af Broderskabet og malede med sær, men fængslende Arkaisme Billeder af en næsten naturtilbedende Gennemførthed i Enkeltheder. Til denne Opfattelse hører Arbejder som »Lo-renzo og Isabella« (1849 Gal. i Liverpool), »Jesus som Barn i Tømmermandens Værksted« (1850) og »Ophelia« (Tate Gallery), 1852 blev »Hugenottens Afsked med den Elskede« en afgjort Succes. Fra hans yngre Dage er -endvidere »Løsladelsen«, »Duen vender hjem til Arken«, »Brændehuggerens Datter« samt forsk. Portrætter (J. Wyatt med Barnebarn etc). Hans Forkærlighed for Portrætter var allerede en betegnende Afvigen fra Prærafaelitternes Grundsætninger. Omkr. 1860 slog han helt om, til hans Fællers og særlig Ruskins store Forbitrelse, malede i mere flygtig udførte og tilvante Kunstformer, med stærk Vægt paa det fortællende Moment og ikke sjælden med sødlig følsomme (af det eng. Publikum yndede) Pointer. Mange af Værkerne fra denne Tid er imidlertid baade i Form, Farve og Indhold ypperlige Arbejder, andre, især fra den seneste Tid, Rutinebilleder. Til de bekendteste hører: »Brunsvigeren« (1860), de ideale Kvindeportrætter Stella og Vanessa (1868), »S. Agneses Aften« (efter Keats, S. Kensington Mus.), »Satan saar Ukrudt«, »Romerne forlader Britannien«, »W. Raleigh som Dreng« (Tate Gal.), det udmærkede »Spillerens Kone« (1869), »Ja eller Nej« (1871, Kvinde, der har modtaget et Frierbrev; dertil svarer de senere »Ja« og »Nej«), »Nordvestpassagen« (et Hovedværk), »Vogteren i Tower« (Tate Gal.), The vale of rest, o. s. fr. Som Portrætmaler har M. ydet fremragende Arbejder (her som ikke sjælden ellers paavirket af Velasquez): »Tre Søstre ved Whisten« (1872), »De tre Gladstones« (National Gall.), Mrs. BischoflV heim (et af hans berømteste Malerier), Mrs. Perugini (1880), Mrs. Jopling; Fowler (1868), J. Pagett (1872), Gladstone, Manning, Selvportræt (Uffizi i Firenze), H. Irving o. s. v.; ogsaa fl. Landskaber (deriblandt »Chili October«, der vakte megen Opsigt paa Akademiudstillingen 1871). M. har endvidere tegnet en Del for Træsnit, til Tennyson's Digte o. m. a. (Litt.: B al-d r y, Sir J. E. M., his art and influence [Lond. 1899]; Spielmann, M. and his works [Lond. 1898]; Monogr. af W. Armstrong [1885] og J. G. Millais). A.Hk. Millau [mi'jo], Mi Ih au, By i det sydlige Frankrig, Dept Aveyron, ligger ved Sydbanen og Tårn, som her optager Dourbie. C. 17700 Indb. Byen har en ældre Kirke, Notre Dame, opført dels li romansk, dels i Renaiss-ancestil, en moderne Kirke, St Francois, et Raadhus fra 14. Aarh. med smukke Prydelser, et College, en Handelsdoniistol o,g et Agerbrugs- og Erhvervs-kammer. Der findes talrige Garverier o. a. Fabrikker oig der drives Handel med Uld, Læder og Ost. I den nærmeste Omegn brydes en Del Kul. Under Religdonskampene var M. en af Protestanternes vigtigste Byer, men blev 1629 erobret af Ludvig XIII. 12 km, NØ. f. M. findes oven for Dourhies Dal et mærkeligt ruiniagtigt Klippeparti, der er udformet ved Erosion; 1883 blev det bekendt under Navn iaf Montpel-1 i e r-1 e-V i e u x Oig besøges siden hyppig af Turister. N. H. J. Millaud [mi'jo], Albert, fr. Journalist og dramatisk Forf., (1844—92). Efter at have udg. en Digtsamling, Fantaisies de jeunesse (1865), skrev han i Figaro en daglig aktuel Verskronik, i Bogform kaldet Petite Nemesis (2 Bd, 1869— 72); Avisartikler udgør ogsaa Hovedbestand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
