- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
39

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mill, John Stuart - Millais, John Everett - Millau - Millaud, Albert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værk var Samfundsøkonomien som Videnskab
bragt noget nær til Afslutning; det behersker
da ogsaa — Indrømmelserne til Socialismen til
Trods — den almene økonomiske Tænkning i
England indtil Tiden om 1890, da Alfr.
Marshall’s Principles kom som det ny, betimelig
afløsende standard work.

M. betegner intet radikalt Brud med den
»klassiske«, eng. politiske Økonomi, saaledes
som denne er udformet hos Smith, Malthus og
Ricardo; han udvider blot det ved disse givne
Grundlag og supplerer dem, navnlig ved
værdifulde Bidrag til Udviklingen af den moderne
Socialpolitik. Skønt M. med Comte lærer, at
Økonomien er en rent deduktiv Videnskab, har
han stedse Princippernes Anvendelse, de
praktiske Maal og konkrete Reformer for Øje; trods
sin utilitaristiske Nøgternhed er han en
varmhjertet Socialpolitiker. Som saadan er M.
Optimist, bestrider saaledes Muligheden af en alm.
Overproduktion; men hans Forhaabningsfuldhed
er væsensforskellig fra en Bastiat’s og
Manchester-Mændenes fladt doktrinære
Laisser-aller-Opfattelse. I Befolkningsspørgsmaalet
repræsenterer M. en vidtgaaende Malthusianisme;
han fordømmer f. Eks. en talrig Familiestand
inden for de ubemidlede Klasser. Hans
Tilnærmelse til Socialismen ligger overvejende i,
at han anerkender Arbejdernes Ret til »det
hele Udbytte« af Arbejdet, saaledes at dettes
saakaldte »Merværdi« ikke skal tilfalde
Kapitalen, i at han godtager Læren om den
»jernhaarde Lønningslov« og den dermed
sammenhængende, af ham selv senere (i Fortnightly
Review
[1869]) opgivne Teori om
Lønningsfonden (s. d.) samt i hans Anbefaling af, at Staten
skal indløse Grundejendommene. (Litt.: F. A.
Lange
, »M.’s Ansichten über die soziale
Frage« [Duisburg 1865]; N.
Tchernychewsky
, De l’économie politique de J. St. M.
[Bruxelles 1874]; W. L. Courtney, Life of
J. St. M.
[New York 1889]; L. L. Price,
Political Economy in England [Lond. 1891]; J.
Bonar
, Philosophy and Political Economy [Lond.
1893]; W. Graham, English Political
Philosophy
[London 1899]).
(K. V. H.). Sv. N.

Millais [mi↱£ei] John Everett, Sir, eng.
Maler, f. 8. Juni 1829 i Southampton, d. 13.
Aug 1896 i London. M. kom meget ung ind paa
Akademiet, en Vej, der hurtig førte ham til
Ros og Magt; han udstillede sit første
Historiemaleri 17 Aar gl., vandt Guldmedaille n. A.
Allerede 1854 blev han Associate, 1863 Medlem
af Akademiet, for hvilket han 1896 udnævntes
til Præsident; forinden var han bleven adlet
(1885), gjort til Æresdoktor i Oxford og,
foruden med Medailler, hædret ved Optagelse som
Medlem af Institut de France og af forsk.
fremmede Akademier. I M.’s Kunstudvikling er der
to ret skarpt adskilte Perioder; det var den
sidste, der indbragte ham al den megen Virak;
i den første, og kortvarige, var han begejstret
Prærafaelit (s. d. og England, S. 275),
Medlem af Broderskabet og malede med sær, men
fængslende Arkaisme Billeder af en næsten
naturtilbedende Gennemførthed i Enkeltheder.
Til denne Opfattelse hører Arbejder som
»Lorenzo og Isabella« (1849 Gal. i Liverpool),
»Jesus som Barn i Tømmermandens Værksted«
(1850) og »Ophelia« (Tate Gallery), 1852 blev
»Hugenottens Afsked med den Elskede« en
afgjort Succes. Fra hans yngre Dage er endvidere
»Løsladelsen«, »Duen vender hjem til Arken«,
»Brændehuggerens Datter« samt forsk.
Portrætter (J. Wyatt med Barnebarn etc.). Hans
Forkærlighed for Portrætter var allerede en
betegnende Afvigen fra Prærafaelitternes
Grundsætninger. Omkr. 1860 slog han helt om, til
hans Fællers og særlig Ruskins store
Forbitrelse, malede i mere flygtig udførte og
tilvante Kunstformer, med stærk Vægt paa det
fortællende Moment og ikke sjælden med
sødlig følsomme (af det eng. Publikum yndede)
Pointer. Mange af Værkerne fra denne Tid er
imidlertid baade i Form, Farve og Indhold
ypperlige Arbejder, andre, især fra den seneste
Tid, Rutinebilleder. Til de bekendteste hører:
»Brunsvigeren« (1860), de ideale Kvindeportrætter
Stella og Vanessa (1868), »S. Agneses Aften«
(efter Keats, S. Kensington Mus.), »Satan saar
Ukrudt«, »Romerne forlader Britannien«,
»W. Raleigh som Dreng« (Tate Gal.), det udmærkede
»Spillerens Kone« (1869), »Ja eller Nej« (1871,
Kvinde, der har modtaget et Frierbrev; dertil
svarer de senere »Ja« og »Nej«), »Nordvestpassagen«
(et Hovedværk), »Vogteren i Tower«
(Tate Gal.), The vale of rest, o. s. fr. Som
Portrætmaler har M. ydet fremragende Arbejder
(her som ikke sjælden ellers paavirket af
Velasquez): »Tre Søstre ved Whisten« (1872), »De
tre Gladstones« (National Gall.), Mrs.
Bischoffsheim (et af hans berømteste Malerier), Mrs.
Perugini (1880), Mrs. Jopling; Fowler (1868), J.
Pagett (1872), Gladstone, Manning, Selvportræt
(Uffizi i Firenze), H. Irving o. s. v.; ogsaa fl.
Landskaber (deriblandt »Chill October«, der
vakte megen Opsigt paa Akademiudstillingen
1871). M. har endvidere tegnet en Del for
Træsnit, til Tennyson’s Digte o. m. a. (Litt.:
Baldry, Sir J. E. M., his art and influence [Lond.
1899]; Spielmann, M. and his works [Lond.
1898]; Monogr. af W. Armstrong [1885]
og J. G. Millais).
A. Hk.

Millau [mi↱jo], Milhau, By i det sydlige
Frankrig, Dept Aveyron, ligger ved Sydbanen
og Tarn, som her optager Dourbie. C. 17700
Indb. Byen har en ældre Kirke, Notre Dame,
opført dels i romansk, dels i Renaissancestil,
en moderne Kirke, St François, et Raadhus fra
14. Aarh. med smukke Prydelser, et Collège, en
Handelsdomstol og et Agerbrugs- og
Erhvervskammer. Der findes talrige Garverier o. a.
Fabrikker og der drives Handel med Uld, Læder
og Ost. I den nærmeste Omegn brydes en Del
Kul. Under Religionskampene var M. en af
Protestanternes vigtigste Byer, men blev 1629
erobret af Ludvig XIII. 12 km, NØ. f. M. findes
oven for Dourbies Dal et mærkeligt ruinagtigt
Klippeparti, der er udformet ved Erosion; 1883
blev det bekendt under Navn af
Montpellier-le-Vieux og besøges siden hyppig af
Turister.
N. H. J.

Millaud [mi↱jo], Albert, fr. Journalist og
dramatisk Forf., (1844—92). Efter at have udg.
en Digtsamling, Fantaisies de jeunesse (1865),
skrev han i Figaro en daglig aktuel Verskronik,
i Bogform kaldet Petite Némésis (2 Bd,
1869—72); Avisartikler udgør ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free