Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ministerium - Ministerkonference - Ministerkontrasignatur - Ministerpræsident - Ministerraad - Ministerresident - Minister uden Portefeuille - Ministrales - Ministrant - Minium - Minke - Minkopi - Minkowski, Hermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at en afgaaende Ministerpræsident,
saaledes som det forsøgtes i Danmark 1920,
forsøger at hindre et Ministerskifte. Omvendt
medfører ogsaa et M.’s Enhed under
Ministerpræsidentens Ledelse, at hele Ministeriet altid
maa gaa af, naar Ministerpræsidenten gaar af,
medens derimod andre enkelte Ministres
Afgang ikke behøver at medføre M.’s Afgang.
M. H. t. den anden Betydning af M. som
den en Minister særligt underlagte
Forvaltningsgren, da giver Forfatningerne som Regel,
saaledes ogsaa nu, modsat tidligere, den sv.
Regeringsform, den alm. Lovgivning og
undertiden ogsaa Forvaltningen fri Hænder til efter
Tidernes skiftende Trang at bestemme Antallet
af Ministerier og fordele Forretningerne
imellem dem. I Danmark udtaler saaledes Grl. 1915
§ 13, at Kongen bestemmer Ministrenes Antal
og Forretningernes Fordeling mellem dem, men
Kongens Myndighed her er dog naturligvis i
høj Grad indskrænket ved Rigsdagens
finanslovgivende Myndighed. Medens der i Danmark
lige fra 1848 og indtil 1894 kun bestod 7
Ministerier, nemlig Udenrigs-, Krigs-, Marine-,
Finans-, Justits-, Indenrigs-M. og M. for Kirke-
og Undervisningsvæsenet, udgør M.’s Antal nu
i alt 12. De ny tilkomme er M. for offentlige
Arbejder, Landbrugs-, Handels-, Stats- og
Kirke-M. Krigs- og Marineministeriet styres dog
altid af een og samme Minister under Navn af
Forsvarsminister og oftest er ogsaa flere af
de andre M. underlagte samme Minister. Et M.
deles som Regel igen i Departementer
(i Sverige og Norge, hvor selve M. kaldes
Departement, tales der i dette Tilfælde om Afdelinger),
og disse igen i Kontorer. Tjenestemændene
inden for et M. bestaar af Departementschefer
(i Sverige og Norge kaldet Afdelingschefer),
der undertiden har den særlige Stilling som
Generaldirektører (s. d.), Kontorchefer,
Fuldmægtige, Sekretærer og Kontorister. Endelig
erindres det, at der ogsaa findes Ministre uden
M., se Minister uden Portefeuille.
K. B.
Ministerkonference [-↱ranŋsə], se
Ministerraad.
Ministerkontrasignatur, se
Kontrasignatur.
Ministerpræsident, se Minister.
Ministerraad. Medens M. i mange andre
Lande, saaledes i Frankrig, betyder det
samme som det danske Statsraad (se
Statsraad), har det i Danmark en ganske særlig
Betydning, idet der efter Grl. af 1915 § 15 og
16, ligesom tidligere efter Grl. af 1866 sondres
mellem Statsraad og M.
Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger
skal normalt forhandles i Statsraadet, hvori
Kongen eller den, der fører Regeringen i
Kongens Sted, fører Forsædet, og kun i et saadant
Statsraad kan saadanne vigtige Regeringsbeslutninger
normalt fattes. Herfra hjemler dog
§ 16 den Undtagelse, at naar Kongen i enkelte
Tilfælde er forhindret fra at holde Statsraad,
kan han lade Sagen forhandle i et M. Dette
bestaar vel ligesom Statsraadet af samtlige
Ministre, men da det ikke præsideres af Kongen
ell. den, der i hans Sted fører Regeringen, men
af Ministerpræsidenten, Statsministeren, kan
det ikke selv tage endelig Beslutning i Sagen,
men kun tage Bestemmelse om en fælles
Indstilling til Kongen. Dette skal ske paa den
Maade, at hver enkelt Minister skal afgive sit
Votum til Protokollen, og at der derpaa skal tages
Beslutning efter Stemmeflerhed, hvorefter
Statsministeren forelægger den over
Forhandlingerne førte, af de tilstedeværende Ministre
underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer,
om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets
Indstilling eller lade sig Sagen foredrage i
Statsraadet.
Dette ejendommelige formbundne M., der først
— under Navn af Ministerkonference
og med adskillig større Kompetence — indførtes
ved Fællesforfatningen af 2. Oktbr 1855 og
derefter gik over i alle de flg. Grundlove, er dog
faktisk længe ikke benyttet — det er vistnok
overhovedet kun anvendt een Gang, i 1869 —,
idet man, naar Kongen i enkelte Tilfælde,
f. Eks. p. Gr. a. Ophold i Skagen, er forhindret
fra at holde Statsraad, og Sagen haster,
hjælper sig med den nemmere, men ikke i
Grundloven hjemlede Udvej, at den paagældende
Beslutning, f. Eks. angaaende en Lovs
Stadfæstelse, uden for Statsraadet ganske formløst
forelægges Kongen til Underskrift, for senere at
bekræftes af Kongen i næste Statsraad.
Med M. maa ikke forveksles de rent
forberedende Ministermøder ell. fortrolige
Raadslagninger mellem Ministrene, som disse
holder for at enes om deres Politik og forberede
deres Stilling i Statsraadet og paa Rigsdagen.
Disse Ministermøder, der ofte populært kaldes
M., har ingen retlig, men desto mere faktisk
og afgørende politisk Betydning.
K. B.
Ministerresident, se Gesandt.
Minister uden Portefeuille [pårtə↱føljə],
en Minister, der ikke har nogen særlig
Forvaltningsgren (Ministerium) at styre, og som derfor
udelukkende har med Forhandlingerne i
Statsraadet og Ministermøderne samt paa Rigsdagen
at gøre. I Danmark udnævntes allerede i Marts 1848
to M. u. P.: Hvidt og Orla Lehmann. Senere
har slige Ministre været udnævnt i Novbr 1848,
1851, 1864, 1870, 1909, 1913, 1916 og 1922; af
disse var endog to, Holstein-Holsteinborg i 1870
og Holstein-Ledreborg i 1909, Konsejlspræsidenter.
I Sverige skal der ifølge Regeringsformens § 6
altid være tre M. u. P. (konsultative
statsråd), og selve Statsministeren er som
Regel konsultativ.
K. B.
Ministrales (lat.), Benævnelse paa katolske
Kirkesangere.
A. Th. J.
Ministrant (lat.), katolsk Messetjener, som
assisterer Præsten.
A. Th. J.
Minium er et Navn for Mønje, tidligere
anvendt for Merkurisulfid.
M. M-r.
Minke, d. s. s. Vaagehval, se Finhvaler.
Minkopi, d. s. s. Mincopi.
Minkowski [mi↱nkåfskij], Hermann,
russ.-tysk Matematiker, f. 1864 i Rusland, d. 1909 i
Göttingen. M. blev 1892 Prof. extraord. i Bonn,
var senere Prof. ord. i Königsberg (1895—96)
og ved Polytechnicum i Zürich og overtog 1902
et for ham oprettet Professorat i Göttingen.
Endnu ikke 18 Aar gl indsendte han en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
