- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
132

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mittag-Leffler, Magnus Gustaf - Mitteis, Ludwig - Mittel - Mitterburg - Mittermaier, Karl Joseph Anton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Kapital paa 1 Mill. Kr, der af M. er skænket
til det sv. Videnskabernes Akademi. M. er
Medlem af mange videnskabelige Selskaber,
deriblandt det danske. 1900 blev han
korresponderende Medlem af det fr. Akademi.
M. har i nær Tilslutning til Weierstrass, hvis Elev
han er, aldeles overvejende helliget sig til den
moderne Funktionsteori, mellem hvis
betydeligste Dyrkere han maa regnes; han har vakt
en stor Interesse for den i Sverige og Finland
baade gennem sine Forelæsninger og gennem
det af ham redigerede Tidsskrift Acta
mathematica
, som han sammen med en Kreds af
skandinaviske Matematikere stiftede 1882, og
til hvilket mange af de betydeligste
Matematikere ogsaa uden for de nordiske Lande har
ydet vægtige Bidrag. Af stor Bet. er M.’s
Behandling af Problemet om den analytiske
Fremstilling af entydige Funktioner, hvis
Nulpunkter og singulære Punkter er givne. Hans
Undersøgelser herover findes i »Svenska
Vetenskaps. ak.’s handlingar«, Comptes rendus og i
en afsluttende Afh. i Acta math. 1884: Sur la
représentation analytique des fonctions
monogènes uniformes d’une variable indépendante
.
Weierstrass havde løst Opgaven i det
Tilfælde, hvor Funktionen i den endelige Del af
Planen kun bliver uendelig af en endelig Orden,
men M. gjorde ved et efter ham kaldet Teorem
denne indskrænkende Betingelse overflødig.
En anden overordentlig vigtig Opgave har
M. løst i 5 Afh. med Titlen: Sur la
représentation analytique d’une branche
uniforme d’une fonction monogene, Acta math.

(Bd 23, 24, 26 og 29). Han giver her en Fremstilling,
der gælder hele den Del af Planen, hvori
Funktionen er defineret. Hvad M. har skrevet,
findes overvejende i sv. og finske lærde
Selskabers Skr, i Acta math. og i Comptes rendus.
Foruden de nævnte Afh. kan fremhæves
»Tvenna följdsatser ur Cauchy’s theorem om rötter«
(»Vetensk. akad.’s öfversigter«, 1874), »Integration
af en ny klass af lineæra differentialequationer
af andra ordningen« (Acta Soc. sc.
fennicæ
, 1883), »Bevis för Laurents theorem«
(Acta math., 1884), »Talet, Inledning till
teorien för analytiska funktioner« (»Dansk Vid.’s
Selsk.’s mat.-fys. Meddelelser«, 1920), der er
tænkt som de første Kapitler af en Fremstilling
af Weierstrass’ Teori for de analytiske
Funktioner.
Chr. C.

Mitteis [’meta^is], Ludwig, østerr.-tysk
Retslærd, f. 17. Marts 1859 i Laibach (Krain),
d. 26. Decbr 1921 i Leipzig, virkede først som
praktisk Jurist, 1885 Privatdocent i Wien, 1887
ekstraord. Prof. i Prag, 1895 ord. Prof. i Wien,
1899 i Leipzig. M. debuterede som Dogmatiker
— »Die Lehre von der Steilvertretung nach
römischem Recht mit Berücksichtigung des
österreichischen Rechtes« (1885) og »Die
Individualisirung der Obligation. Civilistische Studie«
(1886) —, men har navnlig paa Retshistoriens
Omraade brudt Vej; hans herhenhørende
Værker indleder en ny Æra i Studiet af
Romerretten og stiller ham ved Siden af Fortidens
største Romanister; paa Papyrusforskningens
Felter var M. den førende. Af fremragende
Betydning er M.’s Hovedværk »Reiehsrecht und
Volksrecht in den östlichen Provinzen des
römischen Kaiserreichs. Mit Beiträgen zur Kenntniss
des griechischen Rechts und der spätrömischen
Rechtsentwicklung« (1891) og »Römisches
Privatrecht bis auf die Zeit Diokletians. Erster
Band: Grundbegriffe und Lehre von den
Juristischen Personen« (1908, Binding’s
»Handbuch«), hvortil foruden en Mængde fortrinlige
Afh. i »Zeitschrift der Savigny-Stiftung für
Rechtsgeschichte«, af hvis romanistiske
Afdeling M. var Hovedredaktør, Grünhut’s
Tidsskrift, Jhering’s Jahrbücher, af hvilke han var
Medudgiver, »Deutsche Juristen-Zeitung« o. a.,
sluttede sig en Række større og mindre
Skrifter, »Erinnerung an Adolph Exner«
(1894), »Zur Geschichte der Erbpacht im
Altertum« (1901), »Zwei Fragen aus dem
bürgerlichen Recht« (1905), »Über die neue
Handschriften des syrisch-römischen Rechtsbuchs«
(1905), »Der Entwurf einer Novelle zum
allgemeinen bürgerlichen Gesetzbuch (1908), »Emil
Strohal 1844—1914« (1914), »Aus römischem und
bürgerlichem Recht« (1917), »Antike
Rechtsgeschichte und romanistisches Rechtsstudium«
(1917) o. m. a., alle udmærkede ved sjælden
Selvstændighed, Skarpsind og Tankedybde og
vidnende om en ualmindelig juridisk og
historisk Viden samt filologisk Nøjagtighed. Af M.’s
grundlæggende Arbejder paa Papyrus-Forskningens
Omraade skal, foruden Afh. i »Hermes«
o. a., fremhæves Foredraget »Aus den griechischen
Papyrusurkunden« (1900), »Griechische
Urkunden der Papyrussamml. zu Leipzig. I. Mit
Beiträgen von Ulrich Wilcken« (1906) og hans
og U. Wilcken’s »Grundzüge und Chrestomathie
der Papyrusurkunde« (I—II 1912). Som ivrig
Interpolationsforsker organiserede M. en
Interpolationssamling i Leipzig. Under Medvirkning
af E. I. Bekker udgav M. sammen med J.
Partsch og E. Rabel »Romanistische Beiträge
zur Rechtsgeschichte« (1. og 3. Hefte 1916 og
1919). (Litt.: Egon Weiss, »Erinnerung an
L. M.« [Leipzig 1922]; Heinrich Siber i
»Jhering’s Jahrbücher für die Dogmatik des
bürgerlichen Rechts« 2 F. [1922], S. I—XVIII).
Fz. D.

Mittel [↱metəl], tysk, fransk Gros-Texte eller
Corps 14, eng. English, typografisk
Skriftstørrelse. Navnet M. (den mellemste) antages at
hidrøre fra, at Skriftstørrelsen i Slutn. af 15.
Aarh. var den mellemste af de 7 den Gang
brugte. Se Skriftstørrelser.
E. S-r.

Mitterburg, se Pisino.

Mittermaier [↱metərma^iər], Karl Joseph
Anton
, tysk Retslærd og Politiker, f. 5. Aug.
1787 i München, d. i Heidelberg 28. Aug. 1867.
Studerede i München og Landshut, Sekretær
hos Feuerbach, Dr. jur. 1809, skrev 1809
»Theorie des Beweises im peinlichen Prozesse nach
den gemeinen positiven Gesetzen und den
Bestimmungen der französischen Gesetzgebung«
(I—II, først udgivet 1821), s. A. Privatdocent i
Landshut, 1811 Prof. ord. sammesteds, 1819 i
Bonn, 1821 i Heidelberg. Sammen med
Feuerbach, Savigny og Eichhorn staar M. som en af
Pionererne i 19. Aarh.’s fremblomstrende tyske
Retsvidenskab, hans Ry var europæisk og hans
personlige Forbindelser med Fagfæller i næsten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free