- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Modernismen - Moderplante - Moderret - Moderring - Moderskede - Modersmaalet - Modersohn, Otto og Paula - Moderspejl - Modersyge - Moderting - Modertrompeten - Modertræer - Modervand - modest - Modestinus - Modfordring - Modgift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Loisy, Murri o. fl. a. Kampen var voldsom og skar
dybt ind i den rom.-kat. Kirkes indre Liv.
Tilsidst greb Pius X 1910 til det hensynsløse
Middel at kræve en saakaldt Modernisted. I
Haandskrivelsen Sacrorum Antistitum forlangte han
uden videre, at alle Teologer, Præster,
Professorer o. s. v., hvert Aar skulde aflægge Ed paa
Kirkelæren, derunder Pascendi og Lamentabili.
Dette Overgreb fremkaldte en uhyre
Bevægelse, og Paven blev nødt til at lempe Kravet
noget for Universitetslærernes Vedk., men han
opnaaede virkelig, at saa godt som alle kat.
Teologer, ogsaa Universitetslærere, aflagde
Eden og derved begik, som en Modernist
sagde, videnskabeligt Selvmord. Udvortes syntes
det, som Paven havde sejret, men M. forsvandt
ikke. Den gik kun over til at blive latent, og
dens aandelige Bet. er langt større, end man
efter det Ydre skulde tro. Den venter kun paa
at bryde frem paa ny. (Litt.: A. Houtin,
Histoire du Modernisme Catolique [1913]; J.
Kübel
, »Geschichte des kath. M.« [1909]; J.
Schnitzer
, »Der katholische Modernismus«
[1912]).
A. Th. J.

Moderplante kaldes den Plante, Træ eller
Busk, af hvilken man har skaaret Grene for at
bruge dem som Stiklinger til Frembringelse af
ny Planter.
C. V. P.

Moderret, d. s. s. Matriarkat (s. d. og
Børn).

Moderring, se Pessarium.

Moderskede, se Skede.

Modersmaalet, sønderjysk Dagblad,
grundlagdes 1. Oktbr 1882 i Haderslev af Boghandler
A. V. F. Sabroe. Anledningen til Bladets
Stiftelse var den Splittelse mellem »Edsnægtere«
og »Edsaflæggere«, der var opstaaet i
Nordslesvigs danske Befolkning efter H. A. Krüger’s
Død det foreg. Aar. Det gl. danske Blad i Byen,
»Dannevirke« støttede det Parti, som krævede,
at Krüger’s Efterfølger i den preuss. Landdag
skulde fastholde Krüger’s Standpunkt: ikke at
aflægge Eden paa den preuss. Forfatning. »M.«
stillede sig derimod paa »Edsaflæggernes« Side.
Bladet fik en Del Udbredelse i Nordslesvig, men
udøvede dog ikke nogen særlig stor Indflydelse,
og efterhaanden som den Modsætning, der
havde fremkaldt dets Stiftelse, atter forsvandt fra
det politiske Liv, begyndte det at føles som en
uheldig Omstændighed, at der i samme By
udkom to konkurrerende danske Blade. En ny
Situation indtraadte imidlertid, da »Dannevirke«
1900 af dets daværende Ejer stilledes i de
Preuss. Magthaveres Tjeneste (se Dannevirke).
Under disse Forhold voksede »M.«’s
Udbredelse, og da »Dannevirke«’s ny Kurs
snart førte til dets Ruin, overtog »Den
nordslesvigske Folkebank« 1900 som ufyldestgjort
Panthaver Bladet og solgte det straks til det
Aktieselskab, der s. A. kort forinden havde
overtaget »M.«. De to Blade smeltede derefter
sammen; ved tyske Kunstgreb lykkedes det
i 3 Aar at forholde de ny Ejere »Dannevirke«’s
Navn, men det blev dog til sidst frigivet. En
Del af Oplaget trykkes nu med Modersmaalet
som Titel, medens det øvrige fører
»Dannevirke«’s Navn.
H. L. M.

Modersohn [↱mo.dərso.n], 1) Otto, tysk
Maler, f. 22. Febr 1865 i Soest. Han var Elev
af Düsseldorf-Akademiet, af Baisch i Karlsruhe
og studerede senere i Berlin under Bracht.
Kunstnerlivet i Worpswede gav ham dog de
vigtigste Impulser (jfr Worpswede).
Mange af M.’s Værker er komne til offentlige tyske
Samlinger; ogsaa Mus. i Prag ejer et Billede af
ham (»Moselandskab« [1901]). 2) Paula
M.-Becker
, Malerinde, d. c. 1919 32 Aar gl, var
Repræsentant for de unges Kunst; hendes
Værker var Genstand for en formelig Kultus, som
der allerede nu synes at reageres paa. (Litt.:
C. Uphoff, »P. M.« [»Junge Kunst«, 1919];
G. Pauli, »P. M. B.« [Leipzig 1919]; »P. M.
B. Briefe u. Tagebuchblätter« [München 1920]).
A. Hk.

Moderspejl, et Instrument (speculum, særlig
s. vaginæ), der benyttes til at efterse og
eventuelt behandle Livmoderen, særlig dens
Skededel, samt Moderskeden. M. kan have forskellig
Form, navnlig skelner man mellem de rør- og
de rendeformede M. De rørformede (der kan
have forsk. Gennemsnit) indføres i
Moderskeden, saa at de omsluttes af denne, og
Moderhalsens Tap med Modermunden bliver derved
synlig; de kan være af Tin, Træ, Mælkeglas ell.
— for at give bedre Belysning — af Glas, der
er belagt med Tinfolie og derudenom med
Hartgummi. De rendeformede M. dækker en
Del af Moderskedens Væg og udspiler denne,
naar der udøves et Træk paa M. Man kan
samtidig bruge fl. Render (der kan være i leddet
Forbindelse indbyrdes) ell. ved et passende Leje
faa Luften til at udspile Moderskeden
(Bryst-Sidelejet, Sims’ Leje).
(Lp. M.). J. P. H.

Modersyge, populært Navn for Hysteri.

Moderting, se Frugter (jur.).

Modertrompeten, d. s. s. Æglederen; s. d.
og Livmoder.

Modertræer kaldes i Skovbruget de Træer,
som overholdes paa en Afdeling, efter at denne
er forynget ved Selvsaaning fra M.
C. V. P.

Modervand, d. s. s. Fostervand.

modest (lat.), sædelig, ærbar, beskeden;
Modest, kvindeligt Klædningsstykke, se
Halsklædning.

Modestinus, Herennius, en af de fem
»store« rom. Jurister. Om hans Herkomst vides
intet, muligvis stammer han fra Rigets græske
Dele. Han var Elev af Ulpianus, som kalder
ham sin studiosus, har vistnok virket som
Embedsmand i Dalmatien, senere Lærer for
Maximinus den Yngre, 226—244 Præfectus vigilum
i Rom. I et Reskript fra 239 omtaler Kejser
Gordianus M. som non contemnendæ auctoritatis
iuris consultus
. Han var ikke saa frugtbar
en Skribent som Ulpianus og Paulus og naar
dem sikkert ikke i Bet. Af hans Skr, hvoraf
De excusationibus libri VI var affattet paa
Græsk, kan desuden nævnes: Differentiarum
libri IX
, Regularum libri X, Pandectarum libri
XII
, Responsorum libri XIX og De poenis libri
IV
. Enkelte af M.’s Værker er muligvis
forfattede før Caracalla’s Eneregering.
Fz. D.

Modfordring, se Modregning.

Modgift, et Stof, der kan hemme ell. ophæve
Virkningen af en Gift. Lige saa forsk. denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free