Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 230 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Monstrans - monstrum - monstrum - Monstrøsitet - Monsummano - Monsuner - Monsunskov - Mont - Montabaur - Montagna, Bartolommeo og Benedetto

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Arkitekturens i det hele, og mange af dem
er af stor kunstnerisk Værdi.
L. M.

Gotiske Monstranser (fra Nationalmuseet).

monstrum (lat.), Uhyre, Vanskabning,
Misfoster; en Genstand, der afviger paafaldende,
ved Størrelse ell. ved raa psykiske Egenskaber
e. l. fra andre Genstande af samme Art;
monstrøs, kolossal, afvigende i paafaldende Grad.
Monstrekoncert, Kæmpekoncert,
Monstremøde, vældigt Folkemøde, o. l.
Sammensætninger med Monstre-, der betyder noget
uhyre stort.

monstrum (jur.) eller prodigium var
efter Romerretten, som til Retsevne krævede
levende Fødsel af et Individ med menneskelig
Skikkelse, et af en Kvinde født levende Væsen
med en fra den normale menneskelige
Organisme saa afvigende Form, at det ikke kunde
betragtes som Menneske ell. Retssubjekt.
Ombringelse af et saadant m. var da ikke homicidium
(Manddrab), men krævedes snarere af gl Sæd
og Skik. Saa længe den lægevidenskabelige
Undersøgelse af menneskelige Misdannelser
indkapsledes i fantastiske Forestillinger og
mytologisk Overtro, holdt den romanistisk-juridiske
Opfattelse Trop dermed, men syntes ikke at
paavirkes af 18. Aarh.’s rationellere Forskning
(C. F. Wolff). Under Lovgivningernes Tavshed
om m.’s retslige Stilling var den ældre danske
Teori — Dons, Nørregaard og Hurtigkarl —
mest tilbøjelig til at tilkende »Uhyrerne«
menneskelige Rettigheder og tilraadede i hvert Fald
Forsigtighed m. H. t. deres Drab. Ørsted og
Algreen-Ussing betragtede i Overensstemmelse
med enkelte fremmede Forfattere (Ed. Henke
og Jenull) Ombringelse af et m. som en
Politiforseelse, medens Flertallet af Tysklands
Strafferetslærere (Wächter, Abegg, Heffter,
Marezoll, Jarcke) benægtede Handlingens
Strafbarhed, bortset fra modstaaende Bestemmelser i
specielle Lovbud, jfr f. Eks. Braunschweigs
Straffelov af 10. Juli 1840 § 150. Under
Indflydelse af moderne Lægevidenskab er Nutidens
Kriminalister alle enige om at tillægge ethvert
af en Kvinde født Væsen Retssubjektivitet og
som Følge deraf Retsbeskyttelse for Liv.
Besynderligt nok synes den bulgariske Straffelov af
2. Febr 1896, som ellers gør et ret fremskredent
Indtryk, i sin § 255 at have manet Begrebet m.
frem paa ny.
Fz. D.

Monstrøsitet (lat.), vederstyggelig
Handling, uhørt Misgerning, Misdannelse o. l.

Monsummano [monsu↱m.ano], By i det
mellemste Italien, Prov. Lucca, ligger 25 km Ø. f.
Lucca ved Nievole i en af Apenninernes
smukkeste Dale. (1911) 8800 Indb. M. har et
gammelt Kastel og et Mindesmærke for Digteren
Giusti. I Nærheden af M. findes den 1849
opdagede Grotte (Grotta Giusti), der er 248 m
lang, c. 12 m bred, og som af Naturen er
afdelt i 4 Rum med forsk. Temp. (27—35° C.),
der benyttes som naturlige Varmluftsbade, og
som har flere Vandansamlinger, af hvilke en i
Midten har en Temp. af 35° og benyttes til
Bad. Badene i Grotten anvendes særlig mod
Gigt og reumatiske Lidelser. Patienten opholder
sig i Reglen i Grotten en Time, hvorefter han
aftørres og gradvis afkøles.
C. A.

Monsuner (arab. mausim, Aarstid) er Vinde,
der p. Gr. a. den ulige Opvarmning af Land
og Hav i et Halvaar blæser fra een Retning, i
det andet fra den modsatte Retning. Særlig
kendte under dette Navn er M. i det indiske
Hav og de tilgrænsende Fastlande, som
Sydvestmonsuner om Sommeren, som Nordøstmonsuner
om Vinteren. Se for øvrigt Vind.
(W. J-n.). H.-P.

Monsunskov, tropisk, løvfældende Højskov,
dannet af høje Træer med Underskov, talrige
Lianer og urteagtige Epifytter, hvorimod
træagtige Epifytter er faatallige. M. fordrer
samme store Regnmængde (mindst 150—180 cm
aarlig) som Regnskoven, men taaler i
Modsætning til denne en lang, regnløs Tørtid. M. har
særlig stor Udbredelse i Sydasien og er rig paa
tekn. vigtige Træer, hvoriblandt Teak.
M. V.

Mont [mǡ], flamsk Forf., se Pol de Mont.

Montabaur [↱månta.ba^ur], By i preuss. Prov.
Hessen-Nassau i Regeringsdistriktet Wiesbaden,
Hovedstad i Unterwesterwald-Kredsen, 50 km
NV. f. Wiesbaden ved Jernbanelinien
Limburg—Altkirchen—Au, 4000 Indb. M. er Sæde for en
Amtsret og har et Slot, et smukt Raadhus, et
katolsk Gymnasium og Lærerseminarium samt
Lærerindeseminarium. Der findes Uldspinderi,
Garveri, Teglbrænderi, Mølledrift, Markeder og
i Nærheden et Sølvbjergværk, store
Jernstensgruber og Lerlejer. M. hed opr. Humbach,
fik 1217 sit Navn (Mons Tabor) af Ærkebiskop
Dietrich af Trier og fik i Slutn. af samme
Aarh. Stadsret.
N. H. J.

Montagna [mon↱tan_ja], 1) Bartolommeo,
ital. Maler, var født sandsynligvis i Orzinuovi
ved Brescia omkr. 1440—45, d. 1523 i Vicenza,
hvor han omtales som bosat fra 1480, og hvor
hans Hovedvirksomhed faldt; hans Uddannelse
antages at have fundet Sted i Venedig. M. var
Hovedmesteren i Skolen i Vicenza; paavirket
fra Mantegna ejer hans Kunst Padua-Skolens
kraftige djærve Formgivning og energiske
Karakter, medens Indflydelsen fra Venedig
(Giovanni Bellini og Carpaccio) spores i den stort
og frit opbyggede Komposition i hans Billeder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>