Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montreal - Montréjeau - Montretout - Montreuil - Montreux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foden af det 230 m høje Mount Royal,
som hæver sig over Byen, og hvorigennem
Canadian Northern Railway Co. 1918 førte en
Tunnel. Man skelner mellem den lave By med
gamle, snævre Gader, der bebos af
Franskmænd, og den nyere højtliggende By, hvor
Englænderne bor. Bl. de store Forstæder, der
er voksede op langs Floden, maa nævnes
Hochelaga mod N. og Lachine mod S. Blandt de
mange Kirker omtales den katolske Domkirke
Nôtre Dame paa Place d’Armes, der er en
Efterligning af Nôtre Dame i Paris, den
anglikanske Domkirke (Christ Church) samt Skt Peter,
der er en Efterligning af Peters-Kirken i Rom.
Andre monumentale Bygningsværker er Court
House og City Hall, Børsen, Banegaarden, den
store Torvehal Bonsecour og det rige, protestantiske
Mc.-Gill College and University, grundlagt
1841, der har 7 Fakulteter og (1921—22)
2665 Studerende. I Forbindelse dermed
aabnedes 1918 den pragtfulde Idrætspark, Mc. Gill
Stadion. 1919 blev det katolske Univ. i M., som
tidligere havde Været en Gren af Laval Univ. i
Quebec, selvstændigt (Université de M.).
1921—22 havde det 844 Professorer og Docenter samt
5195 Studenter. Over St Lawrence fører den
storslaaede, 2799 m lange Viktoria-Bro, der er
bygget 1854—59 af Stephenson, men som
1897—98 maatte ombygges og gøres bredere. Broen
tilhører Canadian Pacific Railway, men
foruden den har Grand Trunk Railway bygget en
mægtig Bro over Floden. Paa Jacques
Cartier-Pladsen staar et Monument af Nelson. Fra 1895
er Byens Museum og Bibliotek i det interessante
gamle Château Ramezay, som tidligere har
været bl. a. Centrum for Pelsvarehandelen og
Sæde for Guvernøren. Endvidere har M.
Præste- og Lærerseminarier, Veterinærskole, et
Par Museer, Udstillingspalæ, talrige
Velgørenhedsanstalter og Klostre. — Industrien er af
temmelig stor Bet., men fremfor alt er M.
Handelsby, Kanadas kommercielle Hovedstad. Der
udføres Hvede og Majs, som for en stor Del
kommer fra U. S. A., Kvæg og i Særdeleshed
Faar, frossent Kød, Ost, Æg, Tømmer, der
tilføres fra Ottawa, samt Fosfater, og der indføres
Ris, Kaffe, Tobak, Sukker, Salt, Soda, Jern- og
Staalvarer, Bomuld, Jute og Kul. Værdien af
Indførslen beløb sig 1919 til 246,9 Mill. Dollars
og af Udførslen til 353,1 Mill. Dollars. Havnen
er den næststørste i Amerika og staar kun
tilbage for New York; over 25 % af Kanadas
Eksporthandel gaar gennem M. Kanaliseringen
af St Lawrence har gjort M. til et
Samifærdselsknudepunkt, som særlig har faaet Bet., efter
at man 1850—53 uddybede Lake St Peter
saaledes, at Oceandampere kan gaa op til M. Efter
ny store Udgravninger kan M.’s Havn nu
modtage lige saa store Skibe som New Yorks Havn.
En Gene er dog de 5 Maaneders Tilfrysnlng.
Der indgik i Havnen 1919 8280 Skibe med en
samlet Tonnage af 6537000 Tons. Om Vinteren
benyttes Havnene i New York, Portland,
Halifax ell. St John. M. er Knudepunkt for talrige
Jernbanelinier. Desuden udgaar fra M. 6
Kanaler, af hvilke de vigtigste er den, der omgaar
St-Lawrenee-Flodens øvre Strømhvirvler, samt
den, der over Champlain-Søen og Hudson fører
til New York.
Da Jacques Cartier 1535 landede paa det
Sted, hvor nu M. ligger, fandt han Indianerbyen
Hochelaga liggende paa Flodbredden foran
et Bjerg, som han kaldte Mont royal. 1542 kom
de første franske Nybyggere til Egnen; 1611
anlagdes en fransk Pelshandler station, men
først 1642 anlagde en religiøs Sekt under
Maisonneneuve en By ved Foden af Mount Royal.
Kolonisterne maatte længe forsvare sig mod
Irokeserne, som 1688 anrettede et frygteligt
Blodbad iblandt dem. 1760 kom M. under
England; fra 1775 til 1776 holdtes den besat af
Amerikanerne. Allerede 1809 etableredes
regelmæssig Dampskibsfart mellem M. og Quebec, og
1825 aabnedes Kanalen, der fører uden om
Lachine Rapids. 1843 blev M. Hovedstad i Kanada,
men da Parlamentspalæet var blevet ødelagt ved
et Oprør 25. Apr. 1849, flyttedes
Regeringssædet tilbage til Quebec. En Ildebrand 1852
ødelagde 1108 Huse. (Litt.: Morin og
Maisonneuve, Le Vieux M. [M. 1884]).
N. H. J.
Montréjeau [mǡtre↱зo], By i det sydlige
Frankrig, i Dept Haute-Garonne, ligger paa en
Høj ved Garonne, hvor denne optager Neste,
er Station paa Sydbanen, har et Seminarium,
Strømpevæverier og Handel med Kvæg. (1911)
2632 Indb. 8 km SV. f. Byen findes den smukke
Drypstenshule Gargas.
N. H. J.
Montretout [mǡtrö↱tu], Højde SV. for Paris.
Den forsynedes 1870 af Tyskerne under Paris’
Belejring med en Skanse; ved Udfaldet fra
Paris 19. Jan. 1871 blev den for en kort Tid taget
af de Franske, men generobret.
N. H. J.
Montreuil [mǡ↱trö.j], to nordfr. Byer. 1)
M. sous Bois, i Dept Seine, Forstad til Paris,
ligger 7 km Ø. f. Paris (Notre Dame), N. f.
Vicennes, har kemiske Fabrikker og driver
betydelig Frugtavl, navnlig dyrkes der Ferskener;
1921 havde M. som Kommune 51026 Indb. Flere
Sporvejslinier til Paris. 2) M. sur Mer, i
Dept Pas-de-Calais, er Hovedstad i Arrond. M.,
ligger 79 km VNV. f. Arras ved Canche og
Nordbanen, har en Kirke, St Saulve, der har
hørt til et tidligere Abbedi, et Sygehus med et
gotisk Kapel og et Citadel, der er uden militær
Betydning, driver Fabrikation af Papir og
Snæppepostejer; (1911) 3404 Indb. M. ligger 15
km fra Havet, men var endnu i 13. Aarh. en
Søstad og Medlem af Hansaen, men blev 1537
erobret af Karl V og 1665 lovformelig forenet
med Frankrig.
N. H. J.
Montreux [mǡ↱trø], klimatisk Kursted i det
schweiziske Kanton Waadt, bestaar af fl.
Smaabyer og Landsbyer, der alle ligger paa en
Bjergskraaning ned mod det nordøstlige
Hjørne af Genfersøen og berøres af Banen fra
Genève til St. Maurice. De største Byer er
Vernex og Clarens mod NV., Glion,
Territet og Veytaux mod SØ. Det egl. M.
bestaar af en lille Samling Huse omkr. en
Kirke. M. i videre Forstand omfatter tre Sogne:
Le Châtelard, Les Planches og
Veytaux med c. 11000 Indb., hvoraf 1/5 er
Katolikker. Den smukke Beliggenhed og det
milde fugtigvarme Klima har gjort M. til et
yndet Kursted for Nervesvage og Brystsyge, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
