- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
264

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montreux - Montrichard - Mont Rigny - Montrose - Montrose - Montrouge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folk med kronisk Bronkitis og Rekonvalescenter
efter alle mulige Sygdomme, især i
Efteraars- og Vintermaanederne. Bjergene skærmer
mod Nordenvindene, og Klipperne reflekterer
Solstraalerne, saa Temp. forhøjes. Den er for
Aaret 10,58°, for Vinteren 2,67, for Foraaret
10,34, for Sommeren 18,59 og for Efteraaret
10,60°. Regndagenes Tal er lavt og
Luftfugtigheden jævn. Hoteller og Pensionater ligger i
en Rk. af 5 km og bl. dem et Kurhus for Teater
og Koncert. Den smukke Omegn er rig paa
prægtige Udsigtspunkter og Seværdigheder. I
Clarens findes den af Rousseau forevigede
Bosquet de Julie, nu Château des
Crêtes
, og i Nærheden de gl. Slotte Chillon,
hvorfra man over Genfersøen ser Dent du
Midis sneklædte Tinder, og Châtelard. Fra
Territet fører en Bane til Glion (764 m), hvorfra
en Bjergbane gaar til Rochers de Naye.
E. F.

Montrichard [mǡri↱∫a.r], By i det indre
Frankrig, i Dept Loir-et-Cher, ved Cher og
Orléans-Banen, har Ruiner af et Citadel fra 11.
Aarh. og i Forstaden Nanteuil en Kirke fra 11.
Aarh., driver Handel med Vin og fabrikerer
Vogne. (1911) 2769 Indb.
N. H. J.

Mont Rigny [↱mǡ-ri↱nji], Grønlands
Østkyst, Blosseville Kyst, 69° n. Br. og 26 1/4° v. L.,
et højt Fjeld, der ligger c. 25 km inden for
Kysten og naar en Højde af 2380 m. Opdaget
af Jules de Blosseville paa »La Lilloise« 1833;
bestemt fra »Ingolf« 1879.
G. F. H.

Montrose [månt↱rouz], Søstad i det østlige
Skotland, Forfarshire, ligger paa en flad Halvø
paa Nordsiden af en Fjord, der optager Floden
Esk, er Station paa Banen fra Aberdeen til
Dundee og staar ved to Broer over
Fjordmundingen i Forbindelse med den lille By Ferryden.
Den driver en betydelig Industri, navnlig i
Retning af Hørspinding og -vævning (1200
Arbejdere), Skibsbygning og Tilvirkning af Lys og
Stivelse. Stor Trælastimport fra Østersøhavnene
og Kanada. I Byen, der 1921 havde 12692 Indb.,
findes et Gymnasium, et Museum og en
Sindssygeanstalt.
N. H. J.

Montrose [månt↱rouz], skotsk adelig Familie,
en Gren af den ældgamle Slægt Graham; de
mest kendte Medlemmer af Familien er flg.:

1) James Graham, Markis af M., berømt
skotsk Royalistfører, f. 1612, d. 21. Maj 1650,
var eneste Søn af James Graham, fjerde Jarl
af M., hvis Titel og Godser han arvede 1627.
Om hans Ungdom vides ikke stort mere, end
at han i Udlandet ved Universitetsstudier og
Rejser erhvervede sig en ret betydelig
Dannelse og skaffede sig Anseelse som en tapper og
dygtig Officer. 1636 vendte han tilbage til sit
Hjemland og tilbød Karl I sin Tjeneste, men
paa Foranledning af Hertugen af Hamilton
blev hans Ansøgning afslaaet, og han sluttede
sig i nogen Tid til Covenanternes Parti; men
frastødt af de yderliggaaende Presbyterianeres
antiroyalistiske Planer og misfornøjet med
Førernes Optræden lagde han ikke Skjul paa sin
Misstemning, hvorfor man snart begyndte at
betragte ham med mistænksomme Øjne. Endnu
1640 ledede han Skotternes Indfald i England,
men snart efter blev Uvillien mod ham saa
stærk, at Parlamentet i Edinburgh lod ham
fængsle (1641). Næste Aar slap han ud, og da
Borgerkrigen nu for Alvor begyndte, drog han
til det kongelige Hovedkvarter, hvor Karl I
modtog ham med Velvillie og udnævnte ham til
Markis af M. og Øverstkommanderende for de
kongelige Tropper i Skotland (April 1644). Med
udmærket Dygtighed drev han gennem en
Række sejrrige Fægtninger Covenanternes Hær
tilbage, besatte Edinburgh og sammenkaldte et
nyt Parlament (kongeligsindet) i Glasgow; men
under Forsøget paa at gøre et Indfald i England
blev han slaaet ved Philiphaugh (13. Sept. 1645)
og maatte efter nogen Tids Guerillakrig det flg.
Aar nedlægge Vaabnene paa Befaling af
Kongen, der var Fange i Covenanternes Lejr. Han
gik nu (1646) over Norge til Frankrig og
Tyskland, hvor han blev kejserlig General, men
sluttede sig efter Karl I’s Henrettelse til Karl
II. Med økonomisk Støtte fra Danmark og
Sverige sejlede han i Foraaret 1650 med nogle faa
hvervede Soldater fra Göteborg til Orknøerne,
for derfra at vove et Indfald i Nordskotland,
hvor han haabede, at Højlænderne vilde flokkes
om den kgl. Fane. Men den forventede
Folkerejsning udeblev, og 27. Apr. s. A. blev hans
lille Hær ved Invercarron adsplittet af
Parlamentstropperne. M. flygtede, forklædt som
Bonde, men en af hans forhenværende Officerer,
hos hvem han havde søgt Tilflugt, forraadte
ham for at tjene den udlovede Belønning for
hans Paagribelse, hvorpaa han blev ført til
Edinburgh. Her dømte Parlamentet sin forhadte
Modstander til Døden, og den tapre og
højsindede Forkæmper for Kongens Sag endte sit Liv
i Galgen. Efter Restaurationen annullerede Karl
II Dommen over M., lod Resterne af hans lig
højtidelig begrave og tilbagegav hans Søn
Faderens Godser. (Litt.: M. Napier, Memoirs
of the marquis of M.
, I—II [Edinburgh 1856];
M. Morris, M. [English men of action,
London 1892]).

2) James Graham, tredie Hertug af M.,
f. 8. Febr 1755, d. 30. Decbr 1836, stammede
i lige Linie fra foreg. (hvis Sønnesønssøn James
Graham, fjerde Markis af M., af Dronning Anna
blev udnævnt til Hertug af M. [1707] og under
Georg I var Statssekretær for Skotland). Som
ivrig Tory og Tilhænger af Pitt den Yngre blev
han 1783 Skatkammerlord og efter sin Faders
Død (1790) Overstaldmester. 1802 traadte han
sammen med Pitt ud af Regeringen, men blev
1804 paa ny Medlem af det ny Ministerium,
Pitt dannede. 1808 blev han igen
Overstaldmester, 1824 Overkammerherre og trak sig 1827
tilbage fra det offentlige Liv.

3) James Graham, fjerde Hertug af M.,
f. 16. Juni 1799, d. 30. Decbr 1874. Søn af
foreg., stod ligesom Faderen altid paa
Toriernes Side. Han var under Derby’s første
Ministerium (1852) Overhofmester, under det andet
(1858) Kansler for Hertugdømmet Lancaster,
under det tredie (1866) Generalpostmester.
Efter 1868 deltog han ikke i det politiske Liv.
(C. F.). C. A. T.

Montrouge [mǡ↱ru.з], By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine, umiddelbart S. f. Paris,
hvortil mange Sporveje, ved Ringbanen. En Del
af Byen blev allerede 1859 indlemmet i Paris.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free