- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
273

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mora - Mora - Mora - Mora, José Joaquin de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Og det samme er fremdeles Tilfældet, selv
om Skyldneren kun har gjort verbalt Tilbud,
naar Kreditor selv skal hente Varen og han
trods sket Opfordring ikke indfinder sig for at
hente den.

Har Skyldneren imidlertid oversiddet
Handlingstiden, uden at ham kan vælte Skylden for
dens Oversiddelse over paa Kreditor, er han
ansvarlig over for Fordringshaveren for den
skete Forhaling, medmindre han kan give andre
lovlige Undskyldninger for Forsinkelsen. Dette
vil han kun sjælden kunne gøre — særlig
hjælper ikke Henvisning til hans øjeblikkelige
daarlige økonomiske Status —, og han bliver da
pligtig til foruden at yde den oprindelige
betingede Ydelse at give Fordringshaveren
Erstatning for alt det Tab, som Kreditor har lidt ved
Forhalingen. Er Forsinkelsen væsentlig, har
Fordringshaveren derhos Valget mellem at
kræve Ydelsen leveret og at hæve Kontrakten
og kræve Erstatning. Er det Penge, der skal
betales, bestemmer Lovgivningerne i Alm., at
Fordringshaveren i Tilfælde af M. kan forlange
en vis Rente (M.-Rente, Judikatrenter)
af den udeblevne Pengesum som
Godtgørelse for Forsinkelsen, uden at behøve at føre
Bevis for, at han har lidt noget Tab ved
denne — hvilke Renter dog i Alm. først løber fra
den Dag, han gør Alvor af at søge sin Ret ved
at anlægge Sag eller melde sin Fordring i et af
Retten behandlet Bo. Efter D. L. 6. Apr. 1855
§ 3 bliver saaledes den Debitor, der ikke i rette
Tid betaler sin Gæld, pligtig til fra den Dag,
Kreditor paa lovlig Maade søger sin Ret og
indtil Betalingen erlægges, at svare 1 % højere
Rente end den, der er hjemlet ved Lovgivningen
eller ved Overenskomst mellem Parterne
eller ved den blandt Købmænd stedfindende
Skik og Brug — hvilket vil sige, at Fordringshaveren
altid kan forlange mindst 5 % i M.-Rente.
Særlige Regler er givne om M. i Løsørekøb,
idet Køberen her har at svare 5 % aarlig
Rente af Købesummen fra den Dag, da Betaling
skulde være erlagt, og modtager Køberen
Regning fra Sælgeren paa et Tidspunkt, da
Købesummen kan kræves betalt, paaløber Renten
fra Regningens Modtagelse, uden at yderligere
Paakrav er fornødent, jfr Købelov 6. Apr. 1906
§ 38. Giver Kreditor Skyldneren Henstand ell.
modtager han senere Ydelsen uden Reservation,
kan han dog som Regel ikke gøre M.-Ansvar
gældende.

Fordringshaver-M. foreligger, naar Kreditor
ved sin Forsømmelse med at modtage
Skyldnerens Ydelse forhaler den Frigørelse, som
Skyldneren har Krav paa, naar han erlægger
eller gør Tilbud om at erlægge Ydelsen. For at
denne Art M. kan foreligge, maa det Tidspunkt
være kommet, da Debitor kan forlange mod
Betaling at blive frigjort for sin Skyld, Betalings-
eller Frigørelsestiden, og Skyldneren
maa have gjort et lovligt reelt Tilbud — eller
efter Omstændighederne endog kun et bevisligt
verbalt Tilbud —, hvis Modtagelse strander paa
forhold, hvorfor Kreditor maa bære Skylden.
Enten dette nu skyldes, at Kreditor ikke vil
eller ikke kan modtage Ydelsen, fordi han ikke
kan betale, hvad der til Gengæld skal ydes,
eller Debitor ikke kan blive af med sin Ydelse,
fordi Kreditor ikke kan findes, maa Debitors
Skyld blive væsentlig forandret ved det ikke
modtagne lovlige Tilbud. Gik hans Pligt ud paa
at udføre et bestemt Arbejde til et bestemt
Tid, f. Eks. at stille med en Vogn til et bestemt
Klokkeslæt, er han helt frigjort, naar han har
ventet fortgæves den aftalte Tid. Men selv hvor
det drejede sig om Ydelser af Ting, bliver Debitors
Pligt væsentlig omformet ved Kreditors M.
Han bliver ikke længere ubetinget ansvarlig
for Tingen, medens han endnu foreløbig holder
den til Kreditors Disposition, han bliver ikke
pligtig til at svare Renter af de Penge, han
ikke kan komme af med, jfr Frd. 9. Febr 1798
§ 1, og han maa yderligere, hvis Tiden
trækker længere ud, have Adgang til helt at
komme ud af Forholdet ved at deponere Pengene
i Nationalbanken eller Tingene et andet
sikkert Sted, eller eventuelt sælge Tingene og
deponere det derved indkomne Pengebeløb. I
yderste Fald, f. Eks. naar Salg p. Gr. a. et
udstedt Salgsforbud ikke kan finde Sted, eller
det er aabenbart, at de med et Salg forbundne
Omkostninger ikke vil kunne dækkes af
Salgssummen, er Skyldneren endog berettiget til at
skaffe Tingen af Vejen. Og for alle de
Omkostninger, han maa afholde for at opbevare
Ydelsen for Kreditor, kan han fordre Erstatning
hos denne, selv om Tingen imedens tilfældig
gaar til Grunde.
K. B.

Mora, en Afdeling af den spartanske Hær i
Oldtiden. Fra den peloponnesiske Krigs Tid
deltes hele den regulære Hær i 6 M., hvoraf
hver faldt i 2 Locher. Størrelsen af en M.
angives forsk., fra 500 til 900 Mand.
H. H. R.

Mora, Sogn i M. Tingslag, Kopparbergs Len,
ligger omkring den nordre Del af Siljan-Søen og
er fra gammel Tid Dalarnes mest ansete Egn.
1917 km2 med (1911) 10391 Indb. Egnens
berømmeligste Minder er forbundne med Gustaf
Vasa’s Navn. Fra Kivekgropsbakken ved
Morastrand talte han Julen 1520 til Mændene fra
Øvre-Dalarne, og 2,5 km SØ. f. den meget gamle
Kirke, der restaureredes 1895, ligger
Ulmelands Kælder med det 1860 oprejste
Vasa-Monument. Den fordums Nationaldragt er
temmelig vel bevaret og bæres af Kvinderne, naar
de tager til Kirke. Husfliden har altid været
stor i M.; tidligere var M.-Urene landskendte
og solgtes over hele Sverige; nu er det særlig
Væveriet. Sognets vigtigste Plads er
Morastrand.
N. H. J.

Mora [↱måra], José Joaquin de, sp.
Forf., f. 1783 i Cadiz, d. 1863 (ell. 1864) i
London. Han hørte til den Kreds af frisindede,
yngre Litterater, der forvistes under Ferdinand
VII’s tyrranniske Absolutisme; gik til England
1823 og blev der paavirket af den dengang
blomstrende romantiske Retning. Denne
Indvirkning kommer for saa vidt til Syne i hans
Leyendas españolas (1840), som Emnerne er
middelalderlige og præsenteres saa nogenlunde
i Romanticismens obligate Tillavning; men M.
var i Virkeligheden ingen romantisk Aand: han
var tør og kølig, og hans Digte er det for
største Delen ogsaa. Digtsamlingen Poesias (1853)
indeholder ret gode didaktiske og satiriske Ting,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free