- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
328

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Moseindustri - Mosekilderne - Mosekone - Mosekultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Feilitzen, Haglund og Bauman,
»Om Bränntorv-beredning« [1917]; »Betänkande med förslag till
statsåtgärder för främjande av en ökad
produktion och användning av torvbränsle, avg. av
1916 års torvkommité« [1921]; C. L.
Jacobsen
, »Tørvs Anvendelse til Frembringelse af
Elektricitet« [1906]; »Tørvs Anvendelighed til
Elektricitet, Betænkning fra det af
Vildmosekommissionen nedsatte Udvalg« [1922]; Jul.
Rasmussen
, »Hydropeat-Anlæget paa St.
Vildmose« [»Hedeselsk.’s Tidsskr, 1922]; V.
Zailer
, »Torfstreu und Torfstreuwerke« [1915].
Aarlige Statistiker over Tørvetilvirkningen i
Danmark findes ved A. Mentz i
»Hedeselskabets Tidsskr«).
(M. Rahbek). A. M.

Mosekilderne, se Ain Musa

Mosekone. Den hvidlige Taage over Enge
og Moser om Aftenen efter varme Sommerdage
kaldes »M. brygger ell. M. koger Nadver«;
alm. paa Sjælland, sjældnere i Jylland, ogsaa
kendt i Sverige (mossa- ell. bergakärringen
brygger ell. byker, ɔ: koger til Vadsk) og
enkelte St. i Tyskland (die Bergmutter braut).
Bruges som Vejrkendetegn (»saa faar vi Regn
i Morgen«, »saa tyller hun [hælder paa] i
Morgen«), men indgaar ikke som fast Led i den
mytiske Sagndannelse (jfr. Elverfolk). Hvad
H. C. Andersen fortæller om Mosekonen i
»Pigen, som traadte paa Brødet«, er Digterens
egen Fantasi, uden folkelig Hjemmel. (Litt.:
Feilberg, »Jysk Ordbog«, II, S. 615).
(A. O.). H. El.

Mosekultur (Mosers landøkonomiske
Benyttelse). Kultiveringen af Moser er i stor Stil
først udført i Holland, hvor de store
Kanalanlæg dels gjorde Fjernelsen af Tørven til en
Fordring, dels paa den anden Side gjorde dens
Transport til Byerne billig. Disse og andre
særlige Betingelser gjorde, at Eksemplet herfra
ikke i synderlig Grad forplantede sig andre St.
hen. Mere Bet. i den Retning har Tyskeren
Rimpau haft; han dækkede Moserne med 10
cm Sand og tilførte dem mineralsk Gødning;
med hans Arbejder for Øje optog det danske
Hedeselskab Spørgsmaalet om Moseopdyrkning
lige efter Midten af 1870’erne; men de valgte
Forsøgsstykker — specielt en Højmose paa
Hesselvig ved Herning — svarede ikke til
Forudsætningerne for Rimpaus-Kultur, og Sagen
døde derfor hen. — Den saakaldte St. Paul’s
Metode, med Harvning og Kompostering, vakte
ogsaa Opmærksomhed i Danmark, særlig fordi
Godsejer de Lichtenberg (Hessel) anvendte og
anbefalede den meget, senere suppleret med
Anvendelse af mineralsk Gødning. Afgørende
Bet. fik dog den tyske Mosebrugsforening, idet
den ved sin Forsøgsstation i Bremen klarede
den videnskabelige Forstaaelse af Moserne og
disses afgørende Forskelligheder, og
Hedeselskabet kunde derfor 1888 efter Opfordring paa
Landbrugskongressen i Kbhvn optage Sagen
paa ny og paa rationelt Grundlag føre den ud
i Livet.

Mosernes kem. Sammensætning er
meget vekslende efter Dannelsesmaaden (se
Mose). Kærmosen (Lavmosen) indeholder
af Plantenæring oftest 2—3 % Kvælstof, 2—4 %
kulsur Kalk og fra nogle Tiendedele til
nogle Hundrededele % Kali og Fosforsyre.
Sphagnum-Mosen (Højmose-Lyngmose)
indeholder 1—1 1/2 % Kvælstof, men næsten ingen
Kalk, Kali og Fosforsyre. Som Moserne
henligger i naturlig Tilstand er de sure og
indeholder stundom (Vældmoser) svovlsure
Jernforiltesalte (ɔ: svovlede).

Mosernes fys. Forhold afviger fra anden
Jord ved deres Løshed og Blødhed, store Evne
til at optage Vand i sig (stor Vandkapacitet) og
de udvider sig derfor, specielt naar dette Vand
fryser (Plantevæksten »fryser op«), de har stor
Evne til at suge Vand op fra Undergrunden
(stor Vandkapillaritet); Vandfordampningen fra
Overfladen bliver derfor stor og vedvarende;
den mørke Farve foranlediger stor Indsugning
og Udstraaling af Solvarmen, hvorved Faren
for »Nattefrost« bliver stor. Ved Tørkens og
Frostens Paavirkning fremkaldes let vandrette
og lodrette Revner, hvorved den vandopsugende
Evne forstyrres, og det øverste Lag, der er
sat ud af Forbindelse med Undergrunden,
udtørres da.

Det lavere Dyre- og Plante- (Bakterie-) Liv
er udelukket, saa længe Mosen henligger sur,
Tørvejorden omsættes derfor kun lidt, ɔ: den
forbliver Tørv; Kærmosen med sit
store Kalkindhold bliver let »sund«, naar Vandet
afledes og Luften faar Adgang, og Tørven
omdannes ret let og hurtig til Muld, og dens
Bestanddele bliver tilgængelig Næring for højere
Planter. Højmosen kræver foruden
Afvanding og Udluftning ogsaa Tilførsel af Kalk,
og selv da sker Omdannelsen af dens Tørv
langsomt.

Kultiveringen af Moser har til Maal
1) at omdanne de indeholdte Næringsstoffer til
disponibel Plantenæring (det organiske
Kvælstof til Salpetersyre; den humussure Kalk til
kulsur Kalk); 2) at tilføre de
Plantenæringsstoffer, Jorden mangler (Kali, Fosforsyre og
stundom Kalk samt ofte midlertidig Kvælstof); 3)
at modvirke ell. fjerne de uheldige fys.
Forhold. Det stillestaaende (sure) Vand maa
skaffes Afløb ved Grøfter ell. Dræn, saa Syren
udvadskes ell. iltes af den indtrængende Luft.
Det lavere Liv (Bakterier, Regnorme etc.)
indfinder sig da efterhaanden, men særlig paa
Højmoserne bør man fremme dette ved at
tilføre inficeret Jord (Agermuld, Kompost ell.
Bakteriekulturer). Da Højmosernes Kvælstof
selv da kun langsomt omdannes, er man
kommet ind paa at dyrke disse med Bælgplanter
(især Kløver), efter at disses Rodbakterie er
tilført Jorden, indtil det øverste Tørvelag er
blevet Muld. De manglende Næringsstoffer er
altid Kali og Fosforsyre. Kali kan tilføres i
Ler, men tilføres alm. i Stassfurtersalte;
Fosforsyre i Reglen i Superfosfat ell. i
Thomas-Fosfat, hvis »citronsyre-opløselige« Fosforsyre
er let tilgængelig, foruden at dens c. 50 %
Kalk har Værdi. Kalktilførslen til Højmoserne
sker bedst i Mergel, til Mætning af Syren
anvendes dog med Fordel brændt Kalk. De
uheldige fys. Forhold modvirkes saa godt som alene
ved at dække ell. blande det øverste Tørvelag
med mineralsk Jord; Sand (ikke Flyvesand)
virker vel fys. set mest heldig, men da Ler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free