- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
350

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mossul - Mossø - Most - Most, Johann Joseph - Mostaert, Jan og Gillis - Mostaganem - Mostar - Mostare - Moster - Moster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Mossul, se Mosul.

Mossø, Jyllands største og Danmarks
trediestørste Indsø, ligger 5 km V. f. Skanderborg
(Aarhus Amt) og hører til det store
Søkompleks i Skanderborg—Silkeborg-Egnen, som
afvandes af Gudenaa. Den langagtige Sø har sin
største Udstrækning, c. 10 km, i Ø.—V., medens
dens største Bredde kun er 2,3 km; Arealet er
1688 ha (næsten som Esrom Sø), Vandspejlet
ligger 22 m over Havfladen, og dens største
Dybde er c. 34 m. Søens nordvestlige Hjørne
berøres af Gudenaa, som her tilføres en
betydelig Vandmængde, da M. har Tilløb fra
Skanderborg Sø, ligesom fl. mindre Vandløb
falder ud i den. Søen er hovedsagelig omgivet
af Agerland, den vestlige Del af Sydkysten dog
af Skov, og i øvrigt findes paa dens Bredder
mindre Eng-, Skov- og Hedepartier.
M. S.

Most kaldes den friske Druesaft, inden den
endnu er gaaet i Gæring. Hovedanvendelsen af
M. er selvfølgelig Fremstilling af Vin, men M.
er ogsaa i Vinegnene i Høstens Tid en yndet
Drik, blandet med Vand. Enkelte Fabrikker
indkoger M. saa stærkt, at den bliver holdbar,
og den bruges i denne Tilstand navnlig som
Erstatning for den egl. Druekur, der saaledes
kan holdes til enhver Tid af Aaret. M. bruges
ogsaa som Betegnelse for Æble- og Pærevin (se
Frugtvin).
K. M.

Most [måst], Johann Joseph, tysk
revolutionær Agitator, f. i Augsburg 5. Febr 1846,
d. i New York 17. Marts 1906. Som
Bogbindersvend flakkede han 1863—68 rundt i Tyskland,
Østerrig, Italien og Schweiz, hvorefter han
nedsatte sig i Wien. Her fik han 1870 en Dom paa
5 Aars strengt Fængsel for Højforræderi, men
blev kort efter amnesteret og udvist. Han
forlagde nu sin Virksomhed til Berlin, hvorfra han
udgav det socialistiske Blad »Freie Presse«.
Hans revolutionære Propaganda indbragte ham
fl. Fængselsdomme. 1874 indvalgtes han i
Rigsdagen fra Chemnitz og genvalgtes 1877. Ved
Udløbet af sit Mandat bosatte han sig fra Nytaar
1879 i London, hvor han grundlagde »Freiheit«.
Da hans Propaganda antog en stadig mere
anarkistisk Retning, blev han af
Socialistkongressen i Wyden 1880 udstødt af det
socialdemokratiske Parti. Hans utilhyllede Opfordringer
til at dræbe andre Monarker efter Alexander
II’s Mord foranledigede den eng. Regering til at
undertrykke hans Blad, hvorhos han selv fik 16
Maaneders Tvangsarbejde. Efter Løsladelsen
drog han til de forenede Stater, hvor han senere
har gjort sig bemærket som en af Samtidens
farligste og mest hensynsløse Anarkister i
Organet »Freiheit« og gennem anden litterær
Virksomhed. Han har udgivet en lang Række
først socialistiske, senere anarkistiske Skrifter,
hvoraf de fleste findes i »Internationale
Bibliothek« [New York 1890 ff.). Som Teoretiker
har han kun ringe Bet., da alle hans Ideer kan
føres tilbage til andre.
(K. V. H.). Sv. N.

Mostaert [↱måsta.rt], Jan, nederlandsk
Maler, f. c. 1474 i Haarlem, d. 1555 ell. 1556
smst. Han var Statholderinde Margrethe af
Østerrigs Hofmaler og virkede i Haarlem,
Bryssel og Mecheln; var ogsaa en Tid i Italien (før
1507). Af religiøse Billeder malede han bl. a.
Hovedværket: »Korsnedtagelsen, Peter og
Paulus med Donatorer« (Mus. i Bryssel),
»Kongernes Tilbedelse« (Rijksmus. i Amsterdam) og
»Korsfæstelsen« (Johnson, Philadelphia); han
fik det ærefulde Hverv (1500) at udføre et
Maleri (nu ødelagt) for S. Bavo i Haarlem. Særlig
skattes han som Portrætmaler. Ypperlige
Portrætter i Kaiser Friedrich-Mus. i Berlin (Mand),
Louvre (J. v. Wassenaer), Universitetet i
Würzburg (fornem Dame) m. v.; i Kunstmus. i
Kbhvn Mandsportræt (med den i hans Billeder
ret sædvanlige Baggrund: Kejser Augustus og
den tiburtinske Sibylle) samt Jacobæa af Bayern
(Kopi, vistnok efter J. v. Eyck); i Nationalmus.
i Kbhvn Dommedagsbillede med Kong Christian
II og Gemalinde. Han var repræsenteret paa
den holl. Udstilling i Kbhvn 1922, saaledes med
»Scene af Lidelseshistorien« i broget Kolorit.
2) Gillis (tilh. en flamsk Gren af samme
Slægt som J. M.), f. c. 1534 i Hulst, d. 1598 i
Antwerpen, malede bl. a. smaa fint udførte
Landskaber (to i Sthlm’s Nationalmus.), ogsaa
bibelske Stykker (i Kunstmus. i Kbhvn »Kristus
paa Korset«). (Litt.: Sander Pierron,
Les M. [Bryssel 1912]).
A. Hk.

Mostaganem, By i den fr. Koloni Algier,
Dept Oran, ligger 72 km ØNØ. f. Oran, 1 km
fra Middelhavet og har (1921) 25600 Indb.,
hvoraf 12140 Europæere. Byen har et næsten
europæisk Udseende, en Bæk deler den i to Dele
og er i sin Dal dækket af Haver; Omegnen er
fuld af Villaer og Vinhaver. Dens Havn er en
Kunsthavn og er trods store Udgifter stadig
middelmaadig, men Byen driver dog betydelig
Handel med Korn, Uld, Skind, Figen og
udmærkede Druer. M. har betydelige Ruiner fra
Romertiden og skal i 15. Aarh. have haft c.
40000 Indb.
C. A.

Mostar [↱måstar], By i Bosnien og
Herzegovina, Jugoslavien, ligger 73 km SV. f. Serajevo
ved Narenta i maleriske Omgivelser. (1910)
16392 Indb., hvoraf Halvdelen er
Muhammedanere. M. er en for disse Egne ualmindelig
velbygget By. Den var tidligere befæstet med
Volde og Grave og har nu et moderne
Befæstningssystem. Over Narenta fører en gl Stenbro,
den saakaldte Romerbro, som har givet
Anledning til Byens Navn (serb.: Moststar ɔ: gl Bro),
samt den ny Frants-Josef-Bro. M. har fl.
Moskeer og Kirker, et gammelt Bjergslot,
Vandledning, Handelsskole, Gymnasium,
Militærskole og er tillige Sæde for romersk- og
græsk-katolske Biskopper. M. driver betydelig Avl af
Vin og Tobak, har berømt Vaaben- og
Læderindustri samt nogen Handel. M. var tidligere
Hovedstad i Landskabet Herzegovina.
N. H. J.

Mostare, Benævnelse for Bryopsis plumosa
(se Alger, S. 496).

Moster (Mosterøy) — gl. Navn Mostr ell.
Monstr —, en Ø i Hordaland Fylke, M. Herred.
M. H.

Moster, Herred, Sunnhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1921) 1316 Indb.
Herredet svarer til M. Sogn af Finnaas
Præstegæld. Det er et Ødistrikt beliggende paa
Nordsiden af Bømmelfjorden. Fiskeri er Herredets
vigtigste Næringsvej, især spiller
Vaarsildfiskeriet en stor Rolle, men ogsaa Skrei- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:59:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/17/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free