- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mufferør - Muffins - Mufiti - Muflon - Mufti - Mugan - Muggendorf - Muggia - Mugil - Muhâdjir - Muhammed ibn Abdallah ibn Abd-el-Muttalib

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbindes ved, at deres med Flancher forsynede
Ender trækkes sammen ved Skruebolte.
(F. W.). D. H. B.

Muffins [↱măfinz] (eng.), Boller af Gærdej,
der som Regel bages i smaa Forme. M. spises
oftest varme og smøres med Smør, da de er
meget tørre.
R. H.

Mufiti, se Ansanto.

Muflon, se Faar, S. 638.

Mufti (arab.: »den, der afgør«) er i
muhamedanske Lande Betegnelsen for den Retslærde,
som udlægger Loven og giver Fetwa’er,
Kendelser i retslige Tvivlsmaal. Øverste M. er
Sheik-ul-Islam i Konstantinopel.
J. Ø.

Mugan, Steppe i det sydøstlige
Transkaukasien, Guv. Baku, ligger mellem Aras og det
nedre Løb af Kur, mod SV. strækker den sig
over paa pers. Territorium. Arealet er 4440
km2. Jordbunden er gennemgaaende sandet.
Om Vinteren er Landet et Morads, i den
overordentlig hede og tørre Sommer bliver Vandet
kun tilbage i talrige smaa Saltsøer og Sumpe.
Den største Sø er Machmudtshalasi. M. bebos
kun om Foraaret af kurdiske Nomader.
I Middelalderen var denne flade Landstrækning ved
et vidtforgrenet Kanalnet fra Aras forvandlet
til en frugtbar og tætbefolket Oase. Efter
Mongolernes Anfald i 12. Aarh. forfaldt
Vandingsanlæggene, og Landet blev øde.
M. V.

Muggendorf [↱mogəndårf], Flække i
Oberfranken, er særlig bekendt for de her i den
frankiske Jura fundne Drypstenshuler, hvoraf
nu kendes c. 50. Ofte er Bunden i Hulerne
dækket af fint brunt Ler, som indeholder
talrige Knogler af uddøde og nulevende Dyr
(Hulebjørne, Hulehyæner, Ulve o. s. v.). Mest
berømt er Gailenreuth-Hulen, hvis
Dyrelevninger blev undersøgte af Rosenmüller,
Cuvier, Goldfuss o. a.; den bestaar af en Mængde
»Kamre«, fordelte i fl. Etager. Lettest tilgængelig
er Rabenstein-Hulen i Nærheden af Slottet
Rabenstein.
J. P. R.

Muggia [↱mud.зa] (Mila), By ved
Adriaterhavet, ligger paa den ital. Halvø Istrien, 5
km S. f. Trieste ved Muggia-Bugten, har (1900)
4100, som Kommune 8800 ital. og sloveniske
Indb.; store Skibsværfter, Stenbrud, Fiskeri,
Frugt- og Vindyrkning, Sanatorier.
G. G.

Mugil, se Multefisk.

Muhâdjir (arabisk ɔ: Flygtning) kaldtes af
Profetens Samtidige de, der havde deltaget i
Flugten fra Mekka til Medina Aar 622; i vore
Dage bruges Ordet til at betegne muhammedanske
Indvandrere til Tyrkiet fra de Lande, der
er komne under kristent Herredømme (Bosnien,
Bulgarien, Kaukasus o. s. v.); de faar af
Regeringen Boliger anviste rundt om i Provinserne,
saaledes er de indvandrede Tscherkesser
anbragte dels i Midten af Lilleasien omkr. Konja,
dels og navnlig i det nordlige Syrien. Den
Hensynsløshed over for tidligere Beboere, hvormed
Regeringen ofte gik frem ved Anbringelsen af
M., var, navnlig i Syrien, en Kilde til stadig
Misfornøjelse og Uro.
J. Ø.

Muhammed ibn Abdallah ibn
Abd-el-Muttalib
, Stifteren af den islamitiske
Religion, f. i Mekka omkr. Aaret 570 e. Kr.,
d. 8. Juni 632. Der gives ingen
Religionsstifter, om hvis personlige Færd vi besidder
saa righoldige Oplysninger; dog har det vist
sig, at meget af, hvad de arab. Kilder beretter
om M., navnlig om hans tidligere Aar, ikke
holder Stand for en nøjere Kritik. Med fuld
Sikkerhed kan om hans Barndom og Ungdom
kun siges flg.: M. var af en anset, men ikke
velhavende mekkansk Familie; hans Fader
døde ung, maaske allerede inden Sønnens
Fødsel, og dennes hele Arvepart blev 5 Kameler,
nogle Faar og en Slavinde. Kun faa Aar
derefter døde ogsaa Moderen, Amine, og den
forladte Dreng blev derefter opdraget hos
Farfaderen og senere hos en Farbroder, Abu Tâlib.
Som ung maatte M. erhverve sit Underhold
som Faarehyrde, en bl. Datidens Arabere lidet
anset Beskæftigelse; de betydeligere Familier
i Mekka var alle beskæftigede med
Karavanhandel, men M. var for fattig til at begynde
en selvstændig Forretning: Senere traadte han
i Tjeneste som Forretningsfører hos en Enke,
Khadidja, der fortsatte den af hendes
Mand efterladte Handelsvirksomhed. M. foretog
i hendes Tjeneste fl. Rejser, men snart forandredes
det forretningsmæssige Forhold mellem
dem; Enken forelskede sig i den unge Mand,
og trods sin Slægts Modstand satte hun ved
List sit Giftermaal med ham igennem. Khadidja
var 15 Aar ældre end hendes Udkaårede;
alligevel formede deres Ægteskab sig — i stærk
Modsætning til M.’s senere moralske Vandel —
til et næsten idealt Samliv. Khadidja troede
fra første Færd paa sin Mands guddommelige
Sendelse; hun blev ham i Forfølgelsesaarene
hans bedste Støtte; hans Gennembrud og
Triumf indtraf først efter hendes Død (619).
I dette Ægteskab, som bestandig forblev et rent
Engifte, fødtes to Sønner og fire Døtre; den
ene af disse, Fâtimah, blev den eneste af
Profetens mange Børn, som i Ægteskab med Ali,
den fjerde Kalif, efterlod sig Efterkommere;
det vrimler endnu i Orienten af ægte og uægte
Fatimider.

Efter sit Giftermaal, hvorved han blev
økonomisk uafhængig, trak M. sig mere og mere
tilbage fra praktisk Virksomhed, og Spekulationer
over religiøse Spørgsmaal optog efterhaanden
hele hans Interesse. M. var tidlig kommet
i Berøring baade med Jøder og Kristne, og
skønt hans Forestillinger om disse Religioners
dogmatiske Ejendommeligheder var ret
svævende, og for øvrigt heller aldrig senere blev
ret grundfæstede, vidste han dog nok til at
føle den store Forskel mellem disse
Bekendelsers etiske Værdi og saa den religiøse
Indifferentisme, blandet med enkelte Momenter af
plump Fetishisme, der hos hans egen Slægt,
hans eget Folk traadte i St f. Tro. Tankerne
om Sjælens Udødelighed og den evige Gengældelse
fyldte bestandig hans Sjæl, og skønt han
endnu langtfra havde noget fuldfærdigt
System, groede den Idé fast hos ham, medens
han i de øde Klippeegne uden for Mekka
hengav sig til sine Betragtninger, at han af Gud
var udset til at forkynde sit Folk en ny, sand
Lære, og 610 ell. maaske noget senere fik han
da sin første, profetiske Vision.

M.’s Lære (se Islam) blev ikke til paa een

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free