- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munkevæsen - Munkholm - Munkholmen - Muñoz, Fernando - Munster - Munsterhjelm, Magnus Hjalmar - Muntaner, Ramon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og nu i vore Dage; i Pietismen trængte man til
et Sted at hvile ud paa, borte fra Verdens
Larm, i vore Dage trænger man til en Hær af
Tiggermunke, især i Udkanterne af
Storstæderne.

Til Norden bragte Benediktinermunkene
Kristendom og Kultur. At skrive en Nordens
Kulturhistorie i Middelalderen vilde være det
samme som at skrive en nordisk Munkehistorie.
I 13. Aarh. kom Tiggermunkene til Norden, og
med dem kom en religiøs Vækkelse.
Graabrødrene reformeredes her i 15. Aarh., og det var
ogsaa de eneste, der gjorde nogen alvorlig
Modstand mod Lutherdommen. Jesuitterne
søgte forsk. Gange at trænge ind i de nordiske
Lande, men det er først i sidste Halvdel af 19.
Aarh., at de fik Foden indenfor.

Lige fra første Færd har der været en
Modsætning mellem M. og Kirkevæsen, og den kan
ikke hæves; thi det, der ligger til Grund for
det første, er den ubetingede Verdensforsagelse,
medens det, der ligger til Grund for det sidste,
er den betingede Verdensgennemtrængelse. Ud
i Ørkenen vandrede i 2. Aarh. de Kristne, som
ærgrede sig over, at Kirken begyndte at gaa
paa Akkord med Verden, og mere og mere
fyldtes Ørkenen af Kristne, der saa fjendtlig
paa Kirken og dens Embedsmænd, mest da
Kirken blev Statskirke. Pakum stødte heftig
sammen med Bisperne, men Mænd som
Athanasios og Basilios fik M. stillet i et forsonligt
Forhold til Kirken, og siden da har Klostrene,
samtidig med at de var Sikkerhedsventiler for
Kirkens radikale Elementer, været Kirkens
Fæstninger, skikkede baade til Forsvar og til
Angreb, og ud fra dem er der stadig udgaaet
fornyende Strømme over Kirkeagren. (Litt.:
se Kloster).
L. M.

Munkholm, 1) en lille Holm i Bramsnæs
Vig, Isefjorden (Aagerup Sogn, Merløse
Herred, Holbæk Amt), der er forbunden med Land
ved en ganske lav, ofte overskyllet Landtange.
Paa Holmen er der fundet Murlevninger;
Sagnet vil vide, at der her har ligget et Kloster.
Fra Holmen er der Færgefart over til Vigens
østlige Bred. — 2) en Odde paa Thyholms
Nordøstspids (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred, Thisted
Amt). — Desuden Navn paa et Par Bebyggelser
i Jylland.
M. S.

Munkholmen, en Ø i Trondhjemsfjorden,
ret uden for Byens Havn. Her opførtes efter
1660 en Fæstning, der dog aldrig har spillet
nogen Rolle i Krig og i nyere Tid er mest
kendt som Statsfængsel for politiske
Forbrydere; saaledes sad Griffenfeld her 1680—1698.
M.’s opr. Navn var Nidarholm. Den
nævnes i Oldtiden som Rettersted. I Beg. af det
12. Aarh. anlagde Lendermanden Sigurd
Ullstreng af Viggen her et Cluniacenserkloster, der
var indviet til St. Benedikt og St. Laurentius.
Her var den norske Konge Magnus Sigurdssøn
Blinde, indsat 1135—37. Klostret brændte 1210
og 1531, og 1537 blev dets Gods lagt ind under
Trondhjems Gaard. (Litt.: Chr. Lange,
»De norske Klostres Historie«, 2. Udg. S.
199 ff.).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Muñoz [mu↱nþ], Fernando (1808—73),
var 1833 sp. Livgardist, da Enkedronning
Christine forelskede sig i ham og hemmelig ægtede
ham 28. Decbr, 3 Maaneder efter Kong
Ferdinand VII’s Død. 1844 blev Ægteskabet
kundgjort, og M. ophøjet til Hertug af Rianzares.
1847 fik han ogsaa en fr. Hertugtitel; men han
holdt sig stadig uden for det offentlige Liv.
E. E.

Munster [↱mănstə], den sydvestligste af
Republikken Irlands 4 Provinser, med 19618
km2, hvoraf 20 % benyttes som Agerland,
medens 55 % henligger som Græsland, 19 % som
uproduktivt Bjergland og Mose, 4 % optages af
Søer og Vandløb, og knapt 2 % er
skovbærende. Ang. Provinsens Naturforhold, se
Irland og de forsk. Shirer. Befolkningen, der er
i stadig Aftagen, beløb sig 1911 til 1035495 (53 pr
km2) mod 2396200 i 1841. Den er overvejende
katolsk, idet kun 6 % bekender sig til andre
Religionssamfund. Administrativt deles
Provinsen i flg. 6 Shirer eller Grevskaber: Clare, Cork
(der deles i Øst- og Westriding), Kerry,
Limerick, Tipperary (der deles i Nord- og Sydriding)
og Waterford. Indtil den eng. Erobring af
Irland 1172 udgjorde M. et eget Kongerige. Cork,
Limeridk og Waterford er de største Byer.
N. H. J.

Munsterhjelm, Magnus Hjalmar, finsk
Landskabsmaler, f. 19. Oktbr 1840 i Tuulois
(Tavasteland), d. 2. Apr. 1905 i Helsingfors. Han
kom 1860 til Düsseldorf, hvor han studerede
under sin Landsmand Holmberg, senere under
Gude og O. Achenbach; 1866 tog han til
Karlsruhe, hvor han fortsatte sin Uddannelse under
Gude’s Ledelse. Han har derefter fornemmelig
virket i Helsingfors. Motiverne til sine Billeder
hentede han ogsaa i overvejende Grad fra sit
Fædreland, Skovinteriører, Skærgaardspartier
etc. Hans Kunst bærer til Dels Præget af den
tyske Læretid, den kan til Tider være
Achenbach’sk effektfuld i Lysvirkningen, som i fl.
straalende og smukke Maaneskinsstykker. Paa
d. nord. Kunstudstilling 1888 i Kbhvn saas
»Eftermiddagsstemning«, »Den første Sne«,
»Aftenstemning i Skærgaarden«, »En
Maaneskinsnat«, m. m. (Motiverne fra Finland). Andre
bekendte Værker: »Oktoberaften«, »Sommerdag«
etc. 1874 blev M. Medlem af Akademiet i
Petrograd, 1901 Æresmedlem af Finlands
Kunstnersamfund.
A. Hk.

Muntaner [muntə↱ne], Ramon, sp.
Historieskriver, f. i Peralada (i Katalonien) 1255 ell.
1265, d. efter 1328 (maaske 1336). Han begyndte
fra 1285 et omflakkende Krigerliv, kæmpede
med paa Sicilien og deltog i Katalanernes
berømte Tog til Grækenland under Roger de Flor;
som den sicilianske Konges Lensmand over en
Ø ved den afrikanske Kyst forsvarede han den
i 5 Aar tappert mod Maurerne. I sine sidste
Aar var han bosat ved Valencia og skrev her,
fra 1325 ell. 1335, en Krønike paa Katalansk
om den aragonske Konge Jakob I’s og hans
Efterfølgeres Bedrifter; den gaar fra 1208 til
1327. Det interessanteste Afsnit i denne,
fortrinlig fortalte og som Kildeskrift vigtige,
historiske Beretning er det om Katalaner-Felttoget
til Grækenland, stærkt præget af M.’s
personlige Erindringer. Bogen udkom først i Valencia
(1558), siden i Barcelona (1562); disse to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free