Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Musik - Musikakademi - Musikalier - musikalsk Alfabet - Musikant - Musikdiktat - Musikdrama - Musiker - Musikfester - Musikforeninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Musikgesch., I—IV [1901—1913]; Samme, »Gesch.
d. Musik seit Beethoven« [1901]; K. Fr.
Brendel, »Geschichte d. M. 8. Udg. [1903]; Arrey
v. Dommer, »Geschichte d. M. 3. Udg. ved
Schering [1914]; The Oxford History of Music,
Vol. I—VI [Oxford 1901—05]; A. Lavignac,
Histoire de la musique, I—V [Paris
1913—1922]; J. Combarieu, Histoire de la
musique, I—III [Paris 1913—1919]; Panum og
Behrend. »Illustreret Musikhistorie«, I—II
[Kbhvn 1905]; Tobias Norlind, »Almän
Musikhist. [Sthlm 1922]; Samme, »Svensk
Musikhist.« [Sthlm] 1918; Angul
Hammerich, »Dansk Musikhist.«. [Kbhvn 1921]; V. M.
Sandvik og Gerh. Schjelderup,
»Norges Musikhist. [Kria 1920]; Ph. Spitta,
»Sebastian Bach«, I—II [1873—1880]; A.
Schweitzer, »Seb. Bach« [fr. Udg. 1905, tysk 1907. eng.
1912]; Fr. Chrysander »Händel I—II
(ufuldført) [1858—1867]; K. F. Pohl, »Joseph
Haydn« (ufuldført) [1875—1882]; Otto Jahn,
»W. A. Mozart«, I—IV [1856—59. Ny Udg. af
Deiters 1905—1907]; Herm. Abert, »W. A.
Mozart«, I—II [1919—1921]; Wyseva et St.
Foix, »W. A. Mozart« [Paris 1912]; A. W.
Thayer, »Ludw. v. Beethoven« [Ny Udg.
I—V, 1901—1908]; Paul Bekker,
»Beethoven« [1911]; H. Riemann, »Musik-Lexicon
[9. Udg. 1919]; G. Grove, Dictionary of music,
I—IV (ny Udg. Lond. 1904—1909]; H. V.
Schytte, »Musik-Lexicon, I—II [Kbhvn
1888—1892]; Tobias Norlind, »Allmänt
Musiklexikon«, I—II [Sthlm 1916]; Th. Kornerup,
Musical Acoustics based on the pure
third-system. [Kbhvn 1922]; Walter Niemann,
»Die Musik seit Richard Wagner« [Berlin
1913]).
A. H.
Musikakademi. 1) Højskoler for mus.
Uddannelse (se Konservatorium). 2) I
tidligere Tid Betegnelse for Koncerter o. a.
musikalske Underholdninger ell. for Institutioner,
der sørgede for saadanne. Ogsaa Opførelser af
Operaer forekom i Beg. i Italien under denne
Betegnelse, der endnu gaar igen i den officielle
Titel paa den store Opera i Paris (Académie
nationale de musique), i New York o. a. St.
3) Institutioner til videnskabelig og kunstnerisk
Fremme af M., saaledes i Paris (under A. des
beaux-arts), Berlin (under »A. der Künste«),
Bryssel, Sthlm o. a. St.
A. H.
Musikalier, Betegnelse for Musik i trykt
ell. nedskreven Tilstand, d. v. s. Noder.
musikalsk Alfabet, Indbegrebet af de
Bogstaver, der anvendes til Betegnelse af Tonerne.
Musikant, Betegnelse for den, der dyrker
Musik som Profession. Tidligere (før 17. Aarh.)
forstod man under M. særlig Sangere, senere
særlig Instrumentister, ofte under en lidt
nedsættende Bet. (»Spillekant«).
A. H.
Musikdiktat, et Fag inden for
Musikundervisningen, der bestaar deri, at Eleven efter
Øret nedskriver, hvad der bliver forespillet ell.
foresunget ham.
S. L.
Musikdrama. Med denne Betegnelse traadte
de første Forsøg paa at danne et lyrisk Drama
— Dramma per musica — ud i Livet i Florens
i det 17. Aarh. En ægte Renaissancebevægelse,
idet man dermed tilstræbte en Genfødelse af
den gr. Antiks Tragedie, hvor Musikken uden al
Tvivl maa have spillet en vigtig Rolle. Alt som
imidlertid Musikkens Udvikling i denne
Renaissancetid mere og mere tog Fart i Løbet af det
17. Aarh. og dermed mere og mere fjernede
sig fra det opr. florentinske Musikdrama, idet
søde Melodier afløste Musikdramaets spartanske
Former, blev det alm. at kalde disse senere
Udgaver af Musikdramaet i Italien for
»Opera«. I Operaen blev da Musikken Maalet og
Dramaet kun Midlet. Først Richard Wagner fik
Tingene lagt tilrette, som de var i Musikdramaets
første Tider i Florens: Dramaet kom atter til
at indtage Hæderspladsen for denne Dualisme,
og den gl. Benævnelse, »Musikdrama«, kom
paany til Ære og Værdighed i Baireuther-Mesterens
senere store Værker ligesom hos hans
Efterfølgere.
A. H.
Musiker, Betegnelse for den, der dyrker
Musik som Fag.
Musikfester, Musikopførelser i stor Stil ved
Sammenslutning af forsk. Landsdeles ell. hele
Landes musikalske Kræfter. Især England har
udmærket sig i denne Henseende. Man mener
at kunne datere M. fra de siden 1709 i
St.-Paulskirken, i London stedfundne
Opførelsen af The Sons of the clergy festivals.
Siden Händel’s Tidsalder har M. bredt sig
over hele England med London, Birmingham,
York, Leeds, Liverpool og Bristol i Spidsen.
Bevægelsen gik videre til Kontinentet, Wien
(Tonkünstlersocietät siden 1772), i Tyskland
navnlig de nederrhinske M. (siden 1817) og
de aarlige »Tonkünstlerversammlungen« (siden
1859), til Frankrig, Holland, Italien og Rusland.
Her i Norden afholdtes den første Skandinaviske
M. i Kbhvn 1888, derefter fulgte Sthlm 1897,
Kbhvn 1919, Helsingfors 1921.
A. H.
Musikforeninger til Støtte og Fremme for
Musikkens Interesser har i det 19. Aarh. med
dets stadig voksende Musikliv taget stort
Opsving og findes nu i betydeligt Antal rundt om
i de forsk. Kulturlande. Efter deres forsk. Formaal
kan de inddeles i Kunstnersammenslutninger
(saaledes »Allgem. deutsche Musikverein«
i Tyskland, siden 1859. Dansk Komponistsamfund,
Kbhvn 1900), Fagforeninger (Musikerforeningen
[1865] og Orkesterforeningen [1874] i Kbhvn),
litterære Foreninger (Samfund til Udg.
af dansk Musik [1871] Dansk Musikselskab
[1922], »Svenska samfundet for musikforskning«
[1919], »Deutsche Musikgesellschaft« [1918]), og
endelig Koncertforeninger, hvoraf her de
vigtigste i Kbhvn skal nævnes. Allerede i 18. Aarh.
opstod Foreninger til Koncertøjemed (»Harmonien«,
»Det kgl. musikalske Akademi«, »Musikens
Udbredelse« o. a.). Efter at den, opr. i litterært
Øjemed grundede Musikforening i
Kjøbenhavn var stiftet (1836), helligede den sig
snart Koncertvirksomheden, først under Fr.
Gläser, senere under Niels W. Gade,
efter hans Død under Emil Hartmann,
Fr. Neruda og Carl Nielsen. Gade
indrettede Foreningens Koncerter i Stil med
Gewandhaus-Koncerterne i Leipzig. Under hans
Ledelse (1850—90) indtog M. en uangribelig
Førerstilling for Musiklivet i Danmark og har haft
den største Bet. for Udviklingen i ædel Retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
