Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mussorgskij, Modest Petrovitsch - Mussumba - Mustad, Hans - Mustafa - Mustafa, Kara - Mustafa Bairaktar - Mustagh - Mustang - Musted, Jens - Mustela - Mustelus - Musters, George Chaworth - Musteschar - Mustoxydis, Andreas - Musvaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mussorgskij [mu↱sårkskij], Modest
Petrovitsch, russ. Komponist (1835—81), var
opr. Militær, men hans musikalske Sans og
Interesse vaktes tidlig, og han sluttede sig
begejstret til den saakaldte »ny-russiske«
Retning. 1874 opførtes hans Opera »Boris
Godunow«, til hvilken M. selv havde skrevet Teksten
(efter Puschkin), og gjorde en saadan Lykke, at
den endnu i omarb. Skikkelse holder sig paa
Repertoiret. Hans Romancer og Sange indtager
en fremragende Plads i den russ. Musik,
særlig hans Børne- og Dødssange, ligesom hans
Klaversager er betydelige Arbejder, prægede af
en særegen Naturalisme og fantasifuld Kolorit.
M. besad et rigt og ejendommeligt Talent; hans
udpræget nationalfarvede Musik udmærker sig
mere ved Kraft, Oprindelighed og
Temperamentsfuldhed end ved Formsikkerhed og
teknisk Fuldkommenhed. Biografier af Baskin (russ.),
P. d’Alheim og D. Calvocoressi (i
Samlingen: Les maîtres de la musique).
W. B.
Mussumba, Hovedstaden i det tidligere store
Negerrige Lunda (Muato Jamvo’s Rige) i det
indre Sydafrika.
C. A.
Mustad, Hans, norsk Industridrivende, f.
26. Jan. 1837 i Vardal ved Gjøvik, hvor Faderen
1832 havde grundlagt et Traadtrækkeri i
Forening med et lille Søm- og Valseværk; d. 27.
Febr 1918 i Kria. Efter at Sønnen var traadt
ind i Forretningen, tog den hurtig Opsving og
udvidedes efterhaanden med stadig ny
Produktionsgrene. M., der var en af den norske
Industris mest initiativrige Foregangsmænd, fik
efterhaanden et stort Antal Fabrikker paa forsk.
Steder i Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig,
Spanien, England, Italien, Rumænien,
Tchekkoslovakiet og Østerrig. Firmaet M. & Søn er
bl. a. en af Verdens største Producenter af
Hesteskosøm og har meget betydelige
Fabrikker for Kunstsmør, endvidere en stor Fabrik
for Tilvirkning af Fiskekroge m. m. Det
beskæftiger adskilligt over 2000 Arbejdere, og M.
var Norges største private Industridrivende. I
Firmaet blev efterhaanden optaget fl. af hans
Sønner: Ole M. (f. 1870), Clarin M. (f. 1871),
Halfdan M. (f. 1874), Wilhelm M. (f.
1877) og Christian M. (f. 1880), der efter
M.’s Død har ledet den store Bedrift.
Wt. K.
Mustafa, Navn paa fire lidet betydelige tyrk.
Sultaner: 1) M. I (1617—18) fulgte efter Ahmed
I, men efter kun 3 Maaneders Regering blev
han afsat som sindssyg.
2) M. II (1695—1703) sluttede Freden i
Karlowitz, hvorved Tyrkiet tabte hele Ungarn, Asov,
Ukraine og Peloponnes. Misfornøjelsen over
denne forsmædelige Traktat, der dog ikke saa
meget skyldtes M. som hans Forgængere, gav
sig Luft i et Janitsharoprør, der kostede M.
Tronen.
3) M. III (1757—74) blandede sig i
Stridighederne mellem Rusland og Polen til Gunst for
denne Magt, men blev totalt slaaet i den
derpaa flg. Krig, som først endte med store Tab
for Tyrkiet under M.’s Efterfølger,
Abd-ul-Hamid I.
4) M. IV (1807—08) kom paa Tronen ved
Janitsharernes Oprør mod Selim III, men
Pashaen Mustafa Bairaktar (s. d.) rejste sig,
gjorde M.’s Broder, Mahmud II (1808—39), til
Sultan, og denne lod uden Skaansel M. henrette.
J. Ø.
Mustafa, Kara, se Kara Mustafa.
Mustafa Bairaktar, se Bairaktar.
Mustagh, 1) Bjergkæde i den østlige Del af
Pamir med Bjergtoppen Mustaghata (8180 m),
strækker sig fra N. mod S., bøjer mod SØ. og
fortsættes i Karakorum. 2) Biflod til
Raskem-Darja, Jarkand-Flodens Kildeflod, udspringer
paa M.-Kæden. 3) Pas i Karakorum V. f.
Godwin Austen.
M. V.
Mustang, se Heste.
Musted, Jens, dansk Skuespiller og
Operasanger, f. 1731, d. 25. Juni 1798 i Kbhvn. M.
blev 1753 Rolleskriver ved det kgl. Teater, hvor
han 10. Febr 1756 debuterede som Valère i
»Tartuffe« og efterhaanden arbejdede sig frem
til at blive nyttig udenfor det tragiske
Omraade; han udmærkede sig navnlig, skrev
Rosenstand-Goiske, »i de saakaldte petit maître ell.
Sprader-Roller«. Mest fortjenstfuld var dog M.’s
Virksomhed som »syngende Skuespiller«; han
var Danmarks tidligste Operasanger og evnede
at udføre Partier sammen med de indkaldte
ital. Operister. M. optraadte sidste Gang 3.
Marts 1798 som Bruno i »Erik Ejegod«; han var
den eneste af Teatrets Personale, som blev
ansat medens Holberg levede og henved 45 Aar
senere virkede sammen med Skuespiller
Oehlenschläger. (Litt.: Robert
Neiiendam, »Breve fra danske Skuespillere«, I
[Kbhvn 1911]).
R. N.
Mustela, se Maar, S. 316.
Mustelus, se Hajer, S. 666.
Musters [↱măstəz], George Chaworth,
eng. Søofficer og Amerikarejsende (1841—79).
Efter med Hæder at have tjent i Marinen
rejste han 1869—70 gennem Patagonien, en Rejse,
der bragte betydeligt geografisk Udbytte. Senere
foretog han Rejser baade i Syd- og
Nordamerika. Han havde modtaget Udnævnelse til eng.
Konsul i Mosambik, da han døde under et
Ophold i England.
C. A.
Musteschar [-↱∫a.r] (arab.: »Raadgiver«) er
i den tyrk. Civilforvaltning en Titel, der
nærmest svarer til Understatssekretær.
J. Ø.
Mustoxydis, Andreas, nygr.
Videnskabsmand, f. 1785 paa Korfu, d. smst. 29. Juli 1860.
Han studerede i Pavia og blev i en ung Alder
de ioniske Øers Historiograf, hvorefter han
udgav Illustrazioni corciresi (2. Bd 1311—14). 1828
fik han under Capodistrias’ Regering Ledelsen
af den offentlige Undervisning i Grækenland,
men vendte efter dennes Drab tilbage til sin
Fødeø. Af hans andre Skr kan nævnes
Considerazione sulla presente lingua dei Greci (1815)
og Renseignements sur la Grèce et sur
l’administration du comte Capodistrias (1833). Han
har desuden af ital. Biblioteker fremdraget
hidtil ukendte Brudstykker af gr. Oldtidsskrifter
(saaledes af en Tale af Isokrates) samt oversat
en Del af den gr. Oldtidslitteratur paa
Italiensk.
H. H. R.
Musvaage. Naar man skal forsøge at
inddele Dagrovfuglenes store Skare, falder
Gruppen Vaager (Buteoninæ) ret naturlig som en
Underafdeling. Det er store Fugle med lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
