- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mutation - mutatis mutandis - Mutazilitter - Mutesarrif - Mutevelli - Muther, Richard - Muther, Johann Georg Theodor Albert Anton - Muthesius - mutilere - Mutilla - Mutina - Mutinensiske Krig - Muting

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snarere Følger af forsk. Arters indbyrdes
Krydsninger have Bet., saaledes som det bl. a.
ved Undersøgelser over Pile-Arter har vist sig.
(Litt.: Foruden det ovenn. Værk, se
Heribert-Nilsson, Experimentelle Studien über
Variabilität, Spaltung, Artbildung und
Evolution in der Gattung Salix
[Lunds Universitets
Årsskrift N. F. Avd. 2, Bd 14. Nr 28, Lund 1918].
Smlg. ogsaa W. Johannsen, »Arvelighed«,
4. Udg. 1923).
W. J.

mutatis mutandis (lat.), med de nødvendige
Forandringer.

Mutazilitter, se Islam, S. 537.

Mutesarrif, i den tyrk. Civilforvaltning
Betegnelsen for den, der bestyrer et Sandjak
(Stift), umiddelbart under Vali’en, som styrer
en Provins.
J. Ø.

Mutevelli (arab.: »Bestyrer«), i Tyrkiet
Betegnelsen for Bestyrerne af de til de fromme
Stiftelser hørende Ejendomme.
J. Ø.

Muther [↱mu.tər], Richard, tysk
Kunsthistoriker, f. 25. Febr 1860 i Ohrdruf, d. 23.
Juni 1909 i Wölffelsgrund (Schlesien). M. tog
1881 Doktorgraden paa »Anton Graff« og blev
fra 1895 Prof. i Kunsthistorie i Breslau.
Sammen med G. Hirth skrev han »Meisterholzschnitte
aus vier Jahrh.« (1888—93), ligesom to
Ciceroner til Berlins og Münchens Mus. 1893
udkom »Gesch. d. Malerei d. 19. Jahrh.«
(München, 3 Dele, 1893—94), et let flydende og
fængslende skrevet Arbejde, der gjorde
ualmindelig stor Lykke, men ogsaa vakte Kritik, idet
M. til sine Karakteristikker med stor
Behændighed og kunstnerisk Evne benyttede andre
Forfatteres Værker i næsten ordret Gengivelse.
1901: »Ein Jahrh. französ. Malerei«, 1901—02
»Studien u. Kritiken«, 1903 »Gesch. d. engl.
Malerei«, 1904 »Gesch. d. belg. Malerei«, 1904
»Rembrandt«, 1908 »Courbet«. Hans i 5 smaa
Dele udg, »Gesch. d. Malerei« udkom 1909
efter hans Død i 3 Dele (ført op til Nutiden)
m. m.
A. Hk.

Muther [↱mu.tər], Johann Georg
Theodor Albert Anton
, tysk Retslærd, f. 15.
Aug. 1826 i Rottenbach, d, 20. Novbr 1878 i
Jena, 1852 Advokat i Koburg, 1853 Privatdocent
i Halle a. S., 1856 Prof. extraord. i Königsberg,
1863 Prof. ord. i Rostock, 1872 Prof. ord. og
Overappellationsraad i Jena. M.’s første Skrifter
behandlede navnlig Emner fra den rom. Rets
Historie og Dogmatik: »Die Ersitzung der
Servituten mit besonderer Berücksichtigung der
Wegservituten« (1852), De origine provocatorii
ex l. diffamari quem vocant commentatio
(1853),
»Sequestration und Arrest im römischen Recht«
(1856) og det skarpe Angreb paa Windscheid’s
Actio-Lære i Bogen »Zur Lehre von der
römischen Actio, dem heutigen Klagrecht, der
Litiscontestation und der Singularsuccession in
Obligationen« (1857), der fremkaldte
Windscheid’s Svar »Die Actio. Abwehr gegen Dr.
Th. M.« (1857), men hans senere Forskning
var i alt væsentligt viet Middelalderens tyske
Ret, dennes Historie og Litteraturhistorie. Han
skrev saaledes: »Die Gewissensvertretung im
gemeinen Deutschen Recht, mit Berücksichtigung
von Particularigesetzgebungen, besonders der
Sächsischen und Preussischen« (1860) og
samlede sine Afh. om Reformationstidens Jurister
og Universitetsforhold i »Aus dem Universitäts-
und Gelehrtenleben im Zeitalter der
Reformation« (1866) og »Zur Geschichte der
Rechtswissenschaft und der Universitäten in
Deutschland« (1876) og udgav Festskriftet »Zur
Geschichte des römisch-kanonischen Processes in
Deutschland während des 14. und zu Anfang
des 15. Jahrhunderts« (1872). M. var ogsaa
virksom som Udgiver af ældre Universitetsstatutter
og jur. Skr. Han offentliggjorde saaledes
Statuta iureconsultorum Vitebergensium (1859), »Die
Wittenberger Universitäts- und Facultätsstatuten
vom Jahre 1508« (1867, Sammen med E. Dümimler),
Philip Melanchton’s De legibus oratio
(1860, 2. Udg. 1869) og Joannis Urbach
Processus judicii qui Panormitani Ordo
Judiciarius a multis dicitur
, hvortil slutter sig det
posthume af Ernst Landsberg udgivne Arbejde
»Johannes Urbach« (1882). Af M.’s øvrige Skr
skal endnu fremhæves »Römisches und
kanonisches Recht im deutschen Mittelalter« (1871)
og »Die Reform des juristischen, Unterrichtes«
(1873). Med E. I. Bekker udgav han, »Jahrbuch
des gemeinen deutschen Rechts«, I—VI
(1857—63). Han var en flittig Medarbejder ved
»Allgemeine deutsche Biographie«. (Litt.: K.
Schulz
i »Kritische Vierteljahresschrift für
Gesetzgebung und Rechtswissenschaft«, XXI
[1879], S. 321—27).
Fz. D.

Muthesius [mo↱te.sios], tysk Arkitekt og
arkitekturhist. Forf., f. 1861 i Sachsen-Weimar. Efter
at være uddannet i Berlin, arbejdede han 4 Aar
i Tokio, blev derefter tekn. Attaché ved den
tyske Legation i London og 1903
Geheime-Regierungsrath i Berlin. Hans litterære
Virksomhed har særlig Bet. ved at sprede Kendskab
til nyere eng. Bygningskunst og
Arkitekturopfattelse i Tyskland. Bl. hans Værker kan
nævnes »Die neuere kirchliche Baukunst«, »Die
englische Baukunst der Gegenwart«, »Das
englische Haus« (1904—05), »Landhaus und Garten«,
»Kunstgewerbe und Architectur« (1907).
C. A. J.

mutilere (lat.), ødelægge, lemlæste, skamfere.
Mutilation, Lemlæstelse.

Mutilla, se Bimyre.

Mutina, se Modena.

Mutinensiske Krig kaldes den Krig, som
kort efter Cæsar’s Mord førtes mellem Antonius
og Decimus Brutus (44—43 f. Kr.). Den
sidstnævnte, som var Deltager i Sammensværgelsen
mod Cæsar, drog straks efter Mordet som
Statholder til det cisalpinske Gallien, hvorhen
Antonius senere paa Aaret fulgte ham for at
fratage ham Kommandoen. Brutus blev
indesluttet i Mutina (Modena); men da Senatet brød
med Antonius og sendte en Hær ud imod ham,
fik Brutus atter Luft; Antonius blev slaaet uden
for Mutina og maatte forlade Italien. Først
ved Foreningen med Lepidus og Octavian fik
han Bugt med Modstanderne.
H. H. R.

Muting (Muthing) betegner i norsk
Bjergretssprog den Begæring om Ret til
Grubedrift paa en Malmanvisning ell. en Grube, som
Finderen af samme sender til Bjergmesteren.
Mutingsbrev er det Dokument, som
Bjergmesteren udfærdiger, naar han giver en
Finder Ret til Grubedrift paa et Malmfund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free