- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
503

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Müller, Peter Erasmus - Müller, Peter Erasmus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af oldtidsagtige Romaner o. s. v. Samtidig skrev
han en særskilt Undersøgelse over Heimskringla
(1820—23), og straks efter tog han fat paa
Arbejdet med Sakse, der optog ham meget i
Resten af hans Liv. I »Kilderne til Saxo’s ni
første Bøger« (1823) overførte han de fra den
isl. Litt. vundne Resultater paa Sakse’s Værk,
skelnede skarpt mellem Oldtidstraditionerne
og de »romantiske« Nydannelser, og antydede
den gennemgaaende Forskel mellem de danske
Folkesagn og de isl. Sagamandsværker, — der
alle var blevne iklædte det samme lat.
Klædebon. En ny Udg. af Sakse efterlod M. ved sin
Død ufuldendt (udg. 1839 af Velschow, Notæ
uberiores
dog først 1858). For Videnskaben
virkede han desuden ved i mange Aar at udgive
»Lærde Efterretninger« og »Dansk
Litteraturtidende«; i ledige Timer syslede han med
sit Modersmaals rige Ordforraad (»Dansk
Synonymik« [1829, 2. Udgave 1853]). For den
nordiske Forskning fik hans »Sagabibliotek« en
grundlæggende Bet. Derimod fik hans
Undersøgelser om Sakse ikke den samme Virkning;
Samtiden med sin romantiske Higen efter
Enhed forstod ikke ret hans skelnende Evne, og
selv savnede han noget af det hurtige Blik for
den store Sammenhæng, der vilde have knyttet
ham nærmere til Tidsaanden, og som tillige er
nødvendig for at skabe Videnskabens største
Skikkelser.
(A. O.). G. K-n.

Müller, Peter Erasmus, dansk
Forstmand og Naturforsker, ovenn. C. L. M.’s Søn,
f. i Kbhvn 25. Oktbr 1840. Efter at han 1856
havde taget Præliminæreksamen, lærte han i
et Par Aar praktisk Landvæsen og tog 1861
Landbrugseksamen. Derefter optog han paa ny
sine af Helbredshensyn afbrudte akademiske
Studier, blev Student 1863. Forstkandidat 1866
og vandt s. A. Univ.’s Prismedaille for en zool.
Afh. (»Danmarks Cladocera«). 1868 tiltraadte
han en længere Udenlandsrejse til Mellem- og
Sydeuropa, særlig for at uddanne sig som
Forstmand, men benyttede samtidig et Ophold i
Schweiz til at studere de derværende Søers
Krebsdyrsfauna. 1871 disputerede han for
Doktorgraden (»Iagttagelser over nogle
Siphonophorer«), og det flg. Aar blev han udnævnt til
Lærer i Skovbrug ved Landbohøjskolen, en
Stilling, han beklædte indtil 1882, da han traadte
ind i Administrationen som Overførster ved
Statsskovene. 1883 blev han Overinspektør ved
Sorø Akademis Skove, 1884 Medlem af Vidensk.
Selsk., foruden at i Tidens Løb en Mængde
andre Tillidshverv har været ham betroede. Af
rent zool. Arbejder har han, foruden de
nævnte, skrevet: »Bidrag til Cladocerernes
Forplantningshistorie« (1868) samt »De i Danmark
hidtil fundne Phyllopoder« (1873); en ikke ringe
Mængde zool. ell. i alt Fald biol. Indhold
findes imidlertid desuden i hans for Skovbruget
saa betydningsfulde »Studier over Skovjord«
(1878—84), der udkom i det af ham udgivne
»Tidsskrift for Skovbrug«, og hvori han
paaviser Regnormenes store Bet. i Naturen. Et
beslægtet Emne har han senere behandlet i
»Om Regnormenes Forhold til
Rhizomplanterne« (1894).
(J. C.). R. H. S.

Sin forstlige Uddannelse har M. faaet dels
paa 1. Sorø Skovdistrikt, dels paa Landbohøjskolen
og dels ved Rejser i Udlandet. M. har
øvet stor Indflydelse paa det danske Skovbrug,
dels gennem sin Undervisning, dels ved
sin litterære Virksomhed. Paa næsten alle
Skovbrugslærens Omraader indførte han et nyt
Grundlag for Undervisningen, og dette var for
Driftslærens (Skovdyrkningslærens) og
Skovbrugshistoriens Vedk. meget selvstændigt, for
de øvrige tekn. og økonomiske Dele af Faget
væsentligst hentet fra de nyeste tyske
Arbejder, medens den administrative Side af
Skovbrugslæren laa ham fjernere; da M. følte Savnet
af, at de Skovbrugsstuderende ikke fik en
forberedende Undervisning i Plantefysiologi og alm.
Økonomi (»Nationaløkonomi«), gav han dem
selv en kort Fremstilling af det nødvendige paa
disse Omraader som Indledning til henh.
Driftslæren og Industrilæren. M.’s udmærkede Evner
som Lærer gjorde sig især gældende ved
Ekskursionerne, hvor han i høj Grad aabnede
Elevernes Øjne for Naturens Fremtoninger og
disses Aarsagssammenhæng. 1875 paabegyndte M.
Udgivelsen af »Tidsskrift for Skovbrug«, som
det danske Skovbrugs første selvstændige
Organ, og lagde derved Grunden til hele den
senere Skovbrugslitteratur; i dette Tidsskrift
offentliggjorde han Resultaterne af sine
forstlige Undersøgelser, af hvilke især de, der
vedrører Skovens Jordbund, har faaet en
gennemgribende Indflydelse ved at paavise
Plantesamfundenes og det dertil knyttede Dyrelivs
Indflydelse paa Jordskorpens Tilstand, saaledes bl.
a. Hededannelsen, Alens (ell. Rødjordens)
Opstaaen som Følge af den Mortørv, der dannes
oven paa Jorden, og de tilsvarende Fænomener
i Skoven. Ogsaa M.’s statistiske Undersøgelser
over Danmarks Skovbrug fremdrog meget, som
hidtil ikke var alm. erkendt, og bidrog stærkt
til at udbrede Forstaaelsen af Skovbrugets
Fremgangsmaader og Livsvilkaar. Af Hensyn
til Hede- og Klitplantningen udførte M. en
plantegeografisk og til Dels bot. Undersøgelse af
Bjergfyrren, hovedsagelig paa en Rejse til
denne Træarts Hjemstavn i det sydlige
Mellemeuropa. Sit Tidsskrift fortsatte M. indtil 1891
(i alt 12 Bd), og idet han fra Beg. af gjorde
det til et Arkiv for originale danske
Undersøgelser, lykkedes det ham at fremkalde en
Rk. gode Afh. af forsk. Forf. Selv har M. indtil
1889 udfoldet en stor litterær Virksomhed; hans
forstlige Hovedarbejder er flg.: »Studier
over Skovjord« (1879 og 1884; oversat paa Tysk
og Fransk), »Omrids af en dansk
Skovbrugsstatistik« (1881), »Om Bjergfyrren. Et Forsøg
i anvendt Plantegeografi« (1887—89),
»Skovbruget« (i »Danmarks Statistik«, 1887),
»Skovbrugshistorie og Statistik, I, Danmark« (autograf.
Forel., 1882), »Forelæsninger over
Skovdyrkningslære« (autograf. 1882); men det af alle
hans Arbejder, som er blevet læst med størst
Interesse af Skovbrugerne, er dog den
forholdsvis lille Afh. »Om Vegetationsvandet« (1876).
En kendelig Indflydelse paa dansk Skovbrug
har M. endelig udøvet ved at være den
Ledende ved en stor Mængde Møder og Udstillinger,
i Kommissioner og Udvalg vedrørende
Skovbrugsforhold, og ved hyppig at være Raadgiver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free