- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
513

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Münster - Mynster, Christian Ludvig Nicolai - Münster, Ernst, Greve, og Georg, Grev

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Byer i Westfalen, har brede Gader med for
største Delen velbyggede Huse, blandt hvilke de
ved Torvet er forsynede med høje Gavle og
Buegange. Alt- og Neustadt skilles ved
Promenader, der er fremkomne efter Nedlæggelsen
(1776) af de gl. Fæstningsværker. Den indre
har et meget gammeldags Præg; særlig gælder
dette Prinzipal- og Roggenmarkt. Af Bygninger
nævnes Domkirken (1225—65), mærkelig ved sin
Sammenblanding af gotisk og romansk Stil og i
sit Indre udstyret med gl. Skulpturbilleder,
Væg- og Glasmalerier, endvidere nævnes
Lamberti Kirken (1375) med det 1887—98 genopførte
vestlige Taarn, det tidligere biskoppelige Slot
(1777), samt det gotiske Raadhus (14. Aarh.),
i hvilket den Sal, hvori den westfalske Fred
blev undertegnet 15. Maj 1648, er bevaret
uforandret. I alt 26 kat. og 2 evang. Kirker. M. er
Sæde for Overpræsidiet, en Biskop,
Provinsskattedirektion, Landret, Amtsret,
Overpostdirektion, Handelskammer, Filial af Rigsbanken
samt flere Militærkommandoer og har et
Universitet; dette grundlagdes 1771, men
omdannedes 1818 til et Akademi med katolsk-teologisk
og filosofisk Bibliotek. 1902 kom dertil et jur.
Fakultet, og samtidig ophøjedes det til
Universitet (»Westphalische Wilhelms Universität«).
1922 var der ved Univ. 480 Professorer og
Lærere og (1921—22) 2718 Studenter.
Universitetsbiblioteket indeholder (1921) 280000 Bd.
Endvidere har M. et Seminarium, 3 Gymnasier (det
ene grundlagt 1795), to Realgymnasier, hvoraf
det ene for Piger, et Præsteseminarium, et
Lærerindeseminarium, et jødisk
Lærerseminarium, talrige Fagskoler, en Forening for
westfalsk Historie og Oldtidskundskab, en zoologisk
og en botanisk Have. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Lærred,
Bomuldstøj og Læder, Forarbejdning af Sager af
Baumberg-Sten, Træskæreri og Glasmaleri.

M. forekommer under Navn af Mimigardevord
allerede paa Karl den Stores Tid. 805 blev
den Sæde for Biskopperne af Sachsen og fik
senere Navn efter Klosteret (lat. monasterium).
1186 fik M. Stadsret og naaede allerede i 12.
Aarh. sit nuv. Omfang. Den forblev under
biskoppeligt Herredømme og blev i Slutn. af 13.
Aarh. Medlem af Hanseforbundet. 1532 antog M.
den lutherske Konfession, men blev efter en
tapper Modstand 1535 erobret af Biskoppen, og
den evang. Gudstjeneste blev undertrykt. M. led
meget i Trediveaarskrigen. Som ovenn. sluttedes
her 1648 den westfalske Fred. Da M. nægtede
Biskoppen Lydighed, indtog denne Byen 1661 og
fratog Borgerne de fleste af deres Privilegier.
I Syvaarskrigen blev M. fl. Gange belejret og
erobret. Det tidligere Hochstift M., det
betydeligste i den westfalske Kreds, omfattede
9900 km2. Det blev stiftet som Bispedømme 791
af Karl den Store og af Otto IV ophøjet til et
Rigsfyrstendømme. Biskop Franz maatte 1535
kæmpe med Gendøberne. 1803 blev Stiftet
ophævet, og største Delen (5500 km2) kom under
Preussen og ophøjedes til Fyrstendømmet M.
Efter 1807 at være afstaaet til Frankrig kom
det 1815 atter under Preussen. 1821
genoprettedes Bispedømmet. — 3) By i fr. Dept Haut
Rhin, Alsace Lorraine, Hovedstad i Kanton M.,
ligger i den smukke, af Fecht vandede
Münsterthal ved Jernbanelinien Colmar—Metzeral,
(1910) 5974 Indb.; betydeligt Bomuldsspinderi,
Væveri og ligesom i Omegnen Tilvirkning af
Ost (M.-Ost). M. er opstaaet omkr.
Benediktinerabbediet St Gregorius, grundlagt 634. M. blev
1235 Rigsstad, indtraadte 1354 i de ti elsass’ske
Rigsstæders Forbund og kom ved den
westfalske Fred under Frankrig. Dens Industri blev
grundlagt 1780 af A. Hartmann. 19.—23. Febr
1915 stod der heftige Kampe omkr. M.; disse
gentog sig senere i Juli og Aug. s. A.
N. H. J.

Mynster, Christian Ludvig Nicolai,
dansk Litterat, nedenn. J. P. M.’s Søn, f. i
Kbhvn. 19. Marts 1820, d. smst. 16. Decbr 1883.
Omgivelserne i Hjemmet satte tidlig deres
Præg paa M., hvis litterære Virksomhed i det
hele er som en Tribut til Minderne, et Afdrag
paa den aandelige Gæld, i hvilken han følte sig
til det intellektuelle Liv og dets Bærere i
Danmark i de første Aartier af 19. Aarh. Kun 16
Aar gl dimitteredes M. som Student fra
Metropolitanskolen; 6 Aar senere blev han teologisk
Kandidat og viede sig efter en Udenlandsrejse
til Lærergerningen, først i Provinserne, senere
i Kbhvn. Af originale Arbejder nævnes her
»Nogle Erindringer og Bemærkninger om J. P.
Mynster« (1877), »Fra den ældre Tid« (1882),
»Meddelelser fra Frederik Münter’s og
Frederikke Münter’s Ungdom« (1883). Han har udg.
»Breve fra J. P. Mynster« (1860), »Af
efterladte Breve til J. P. Mynster« (1862), »Nogle
Blade af J. P. Mynster’s Liv og Tid« (1875),
»Breve fra og til F. C. Sibbern« (1866),
»Mindeblade om Oehlenschläger og hans Kreds« (1875).
I Anledning af Hundredaarsfesten for
Oehlenschläger udnævntes M. til Prof.
J. Cl.

Münster [↱mønstər], Ernst, Greve, tysk
Statsmand, f. 1. Marts 1766 i Osnabrück af en
ældgammel Adelsæt, d. 20. Maj 1839 paa sit
Slot Ledenburg. Efter at have studeret i
Göttingen 1784—87 traadte han i hannoveransk
Tjeneste, samt fulgte 1793—98 Hertugen af
Sussex paa hans Rejser. Han var 1801—04
Sendemand i Petrograd og blev derefter Minister i
London for de hannoveranske Sager; han havde
væsentlig Del i Forbundet mellem England og
Rusland 1805, der førte til den 3. Koalition
mod Frankrig, og var stadig en bitter Fjende
af Napoleon I. Han fulgte 1813—14 med de
forbundne Fyrsters Hovedkvarter og havde
1814—15 Sæde paa Wienerkongressen, hvor han
spillede en ikke ringe Rolle. Han kæmpede for
det tyske Kejserdømmes Genoprettelse og for
fri Forfatningers Indførelse i de enkelte
Stater, men desuden for Udvidelse af Hannover’s
Landomraade over hele det nordvestlige
Tyskland som en Modvægt mod Preussen, som han
hadede. Ogsaa udvirkede han Hannovers
Ophøjelse til Kongerige. 1814 blev han
Arvelandmarskal, ordnede Landets ny Forfatning og
vedblev at styre det fra London, dog mere i
aristokratisk end i frisindet Aand. Tillige førte
han 1815—23 Formynderskabet for Hertug Karl
af Braunschweig og paadrog sig derved dennes
Had og senere meget ærekrænkende
Beskyldninger (udg. 1827 et Modskrift herimod). Efter
det politiske Røre, som Julirevolutionen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free