- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
527

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Myricaria - Myricylalkohol - Myrina - Myringitis - Myringoplastik - Myrinx - Myriophyllum - Myriopoda - Myriorama - Myristica, Myristicaceæ - Myristinsyre - Müritz-See - Myrklæg - Myrkongle - Myrmeca - Myrmecobius - Myrmecodia Jack - Myrmecophaga - myrmekoflle Planter - Myrmekofller - Myrmex - Myrmidoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Strandris, Ørsilje) og blomstrer i Juni Maaned.
Dyrkes som Prydbusk.
A. M.

M. germanica dyrkes paa Friland p. Gr. a.
sin ejendommelige blaagrønne Farve. Den
formeres ved Aflægning og Stiklinger af modent
Træ.
(L. H.). P. F.

Myricylalkohol, C30H61OH. Ved Udkogning
af Bivoks med Alkohol efterlades
Myricylpalmitat; heraf kan M. vindes ved Forsæbning;
bedst faas den af Carnauba-Voks. Af æterisk
Opløsning udkrystalliserer den i smaa
silkeglinsende Naale, der smelter ved 85°. Ved
Ophedning med Natron-kalk giver den
Melissansyre, C30H60O2.
(O. C.). R. K.

Myrina, oldgr. Kyststad paa Lilleasiens
Vestkyst imellem Kyme og Mundingen af Kaikos, 32
km N. f. Smyrna ved det nuværende
Tsheftlik-Kalavassari. M. omtales af Herodot og var
endnu til i 13. Aarh. e. Kr., men er siden helt
gaaet til Grunde. I vore Dage opdagedes det
(1870), at der paa Byens fordums Gravplads
laa skjult mange fint udførte Statuetter af
brændt Ler, hvorfor der fra 1881, af fr.
Oldgranskere, er blevet foretaget omfattende
Udgravninger paa Stedet, hvis Udbytte ses i
Louvre i Paris. (Litt.: Pottier og S.
Reinach
, La nécropole de M. [2 Bd, Paris
1886—88]).
V. S.

Myringitis (gr.), Betændelse af
Trommehinden, se Ørebetændelse.
J. M.

Myringoplastik (græsk) er en
Operationsmetode, der gaar ud paa at erstatte en
perforeret Trommehinde ved at søge at
transplantere et Stykke Hud fra Forarmen paa
Trommehinden. Gunstige Resultater har denne Metode
ikke kunnet opvise, hvorimod der synes at
kunne opnaas noget mere ved at fastklæbe et
Stykke Skalhinde af et Hønseæg: over
Perforationsaabningen.
J. M.

Myrinx (gr.), Trommehinde, se Øre.

Myriophyllum [-fy-], se Tusindblad.

Myriopoda, se Tusindben.

Myriorama, se Panorama.

Myristica, Myristicaceæ, se
Muskatnødfamilien.

Myristinsyre, CH3(CH2)12.COOH, er en fed
Syre, der findes som Alkylsalte saavel i Plante-
som i Dyreriget, og som bedst faas af
Muskatsmør (af Myristica moschata). Den danner en
bladet krystallinsk Masse, som smelter ved 53,8°
og under 15 mm’s Tryk koger ved 196,5°.
(O. C.). R. K.

Müritz-See [↱my.rets-ze.], største Sø i
Mecklenburg-Schwerin, har et Areal af 133 km2. M.
er 28 km lang og indtil 13 km bred; den staar
gennem Elde i Forbindelse med Elben og
gennem Müritz-Havel-Kanal med øvre Havel.
N. H. J.

Myrklæg, se Troldurt.

Myrkongle, se Calla.

Myrmeca, se Myrer.

Myrmecobius, se Pungmaare.

Myrmecodia Jack., Slægt af Krapfamilien,
epifytisk voksende Halvbuske med knoldformet
Stængel, der er besat med Vorter ell. Torne og
indvendig er udstyret med talrige Kamre, som
staar i indbyrdes Forbindelse og tjener til
Bolig for Myrer (se Myreplanter). Bladene
er kødede ell. læderagtige; deres lange Stilk er
befæstet paa et af Torne omgivet Punkt; store
Akselblade findes. De smaa 4-tallige Blomster
sidder skjulte i Fordybninger i Knolden. 18
Arter i Østasiens tropiske Egne.
A. M.

Myrmecophaga [-fa-], d. s. s. Myreslugere.

myrmekofile Planter, se Myreplanter.

Myrmekofiler (»Myrevenner«) kaldes de
talrige forskelligartede Dyreformer, som af
forsk. Grunde søger Myresamfundene og
tilbringer en Del eller hele deres Levetid i disse;
man har af M. beskrevet over 1000 Arter,
hvoraf langt den overvejende Del er Insekter, en
Del Araneer; tillige findes enkelte Krebsdyr
(Bænkebidere). Miderne er særlig
repræsenterede af Sarcoptider og Gamasider. Mellem
Insekterne træffes enkelte Podurer, Lepisma,
en Faarekylling, enkelte Cikader, mange Fluer,
en Del Hvepse, men ganske særlig Biller,
hørende til en Mængde forsk. Familier; talrigst
repræsenterede er Rovbillerne; mellem de ældst
kendte M. befinder Køllebillerne Claviger sig;
mellem M. maa ogsaa en Del Myrer regnes
(Anergates, Tomognathus o. a., se Myrer).

Af yderst forsk. Grunde opholder disse
Former sig i Myreboerne; den rigelige Næring, den
ret konstante Temp. har været nogle af
Hovedgrundene for, at Boerne i Alm. er blevne
saa stærkt hjemsøgte. Hovedmassen af M. søger
sig i Boerne væsentlig kun Varme og Skjul,
deres Næring bestaar af alt det Affald, det store
Samfund frembringer, de renser derved Gange
og Kamre, taales af Myrerne eller er gode
Venner med dem. Fra denne mere alm. Form for
Myrmekofili har mange forsk. Typer udviklet
sig. En stor Del, f. Eks. Lomechusa o. a.
Rovbiller, lever af den cirkulerende Næringsvædske
(se Myrer) og stjæler ell. modtager godvillig
fra Arbejdernes Side den Mad, der egl. var
bestemt for Larverne. Visse Mider er stationære
Parasiter, ikke i Boet, men paa Myrerne
selv, og enten snyder sig til Næringsvædsken
eller lever som Blodsugere paa Myrernes
Legeme; alle disse Former er Snyltere, der ligger i
stadig Krig med Myrerne. En Del synes
væsentlig at bruge dem som Lastdyr, der bærer dem
enten ud i Verden eller til forsk. Steder af
Tuen. Den mest fuldkomne Form for
Myrmekofili er de Tilfælde, hvor der mellem Gæster
og Værter bestaar en ligefrem Symbiose; denne
er i saa Fald af den Beskaffenhed, at M. mades
og pudses af Myrerne; til Gengæld yder de
disse søde Vædsker, der sveder ud af deres
Legeme; herhen hører Køllebillerne, adskillige
Rovbiller, Paussus-Arter o. a.
C. W.-L.

Myrmex hed efter et kun fra sen Tid kendt
gr. Sagn en ung Kvinde, der stod i nært
Venskabsforhold til Gudinden Athena. Da hun
imidlertid overfor Menneskene foregav, at hun og
ikke Athena havde opfundet Ploven, vrededes
Gudinden og forvandlede M. til en Myre. —
Senere skal Zeus af Myrerne have skabt
Myrmidonernes Folk.
H. A. K.

Myrmidoner hedder i de homeriske Digte
en gr. Folkestamme med Bosted i det sydlige
Thessalien. Efter Sagnet skulde de være
udvandrede til Thessalien fra Aigina under
Peleus’ Førelse. I Kampen om Troja deltog ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free