- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mytologi - Mytteri - Myus - Myvatn - Myxamøber - Myxine - Myxom - Myxomycetes - Myxorrhoe - Myxosporium - Myxødem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de enkelte Menneskers Skæbne efter Døden
viser de hedenske Kilder sig ikke i Stand til at
fastholde denne Modsætning; ikke heller synes
Valget imellem dem at have optaget
Hedningerne stærkt i deres Dødsstund. Man synes
egl. kun at have tænkt sig en stor Drikkehal,
hvor man traf sine afdøde Frænder og
Paarørende. Gudernes personlige Stemning over
for den Afdøde synes ikke at have haft nogen
videre Bet.; først under Kampen med
Kristendommen omtales det, at Guderne giver Løn
for god Behandling af deres Helligdomme.
Overhovedet er Begreberne Straf og Løn i den
hinsidige Verden svagt udviklede. Man har et
Straffested lavest nede, hvor de værste
Forbrydere maa vade i tunge Strømme, og der
drypper Ormegift ned paa dem, Ligstranden
(Naastrand) ell. Hvergelme; men Menederen
kan ogsaa tænkes at blive Træl i den hinsidige
Verden. Tillige eksisterer der andre Dødsriger;
Freja’s Folkvang synes nærmest en Gentagelse
af Valhal; Hadding’s Vandring har Berøringer
med baade Valhal og Hel; Udødelighedsvangen
(Odaains-aker) er et poetisk-fantastisk
Paradis af meget ung Alder. Tillige glider
Forestillingen om Dødningehallen over i
Tanken om den Dødes Ophold i Højen ell. i Bjerge
nær ved hans Hjem. (Litt.: N. M.
Petersen
, »Nord. M.« [2. Udg. 1863]; Boesen,
»Nord. Gudelære« [1888]; Karl
Mortensen
, »Nord. M.« [1898]; P. A. Munch,
»Norröne Gude- og Heltesagn« [3. Udgave 1922];
Mogk, »Germ. M.« [2. Udg., 2. Abdr.,
Strasbourg 1907]; Samme, »Germ. Religionsgesch.
u. Mytologie«, 2. Opl. 1921 [»Samml. Göschen«];
Golther, »Germ. M.« [Leipzig 1895];
Maurer, »Bekehrung«, 2. Bd [se ovf.]; E. H.
Meyer
, »Germ. M.« [Berlin 1891]; Samme,
»M. d. Germanen« [Strasbourg 1903]; Grimm,
»Deutsche M.« [4. Udg. 1878, 3 Bd]; Bugge,
»Studier over nord. Gude- og Heltesagns
Oprindelse« [1. Bd, 1881—89]; Feilberg, »Jul«
[Khhvn 1904]; Bang, »Bidrag til Overtroens
Historie i Norge« [»Kirkehist. Smaastykker«,
Kria 1890]; A. Olrik, »Om ragnarok« [1902];
Samme, »Ragnarokforestillingernes Udspring«
[Kbhvn 1913]; Chantepie de la
Saussaye
, The Religion of the Teutons [Boston og
London 1903]; W. A. Craigie, The Religion
of Ancient Scandinavia
[London 1906]; R. M.
Meyer
, »Altgerm. Religionsgesch.« [Leipzig
1910]; Finnur Jónsson, »Goðafræði
norðmanna ok islendinga eftir heimildum«
[Reykjavik 1913]; Gudm. Schütte, »Hjemligt
Hedenskab« [Kbhvn 1919; tysk Udg. 1923]; Kaarle
Krohn
, »Skandinavisk M.« [Helsingfors 1922];
G. Neckel, »Die Ueberlieferungen vom Gotte
Balder« [Dortmund 1920]).
(A. O.). G. K-n.

Mytteri, som militær Forbrydelse, siges i
Alm. at foreligge, naar fl. Krigsmænd aftaler i
Fællesskab at ville øve Vold mod en Foresat
ell. at tvinge en Foresat til at foretage eller
undlade en Tjenestehandling ell. at undlade at
vise skyldig Lydighed mod en Foresats
Befaling. Undertiden — som i den gældende danske
milit. Straffelov af 7. Maj 1881 — fremtræder
M. ikke som en selvstændig Forbrydelse, men
kun som — et særlig strengt straffet — Forsøg
enten paa Oprør ell. paa Ulydighed. P. Gr. a.
denne Forbrydelses overordentlige Farlighed,
særlig under Krigsforhold, indeholder de milit.
Straffelove herom meget strenge Straffe,
navnlig for Hovedophavsmændene. Ofte tages der
som en formildende Omstændighed Hensyn til
den Anledning, den Foresattes urigtige Adfærd
(f. Eks. Myndighedsmisbrug) maatte have givet
til Gerningen. — Ogsaa i Love om Disciplin i
Handelsskibe findes som Regel særlige
Straffebestemmelser for Mytteri.
C. W. W.

Myus, en af de ioniske Stæder i Lilleasien
i Oldtiden. Den laa ved Floden Maiandros i
nogen Afstand fra Havet. Den var den mindste
af Byerne i det ioniske Forbund; henimod
Oldtidens Slutning forfaldt den ganske.
H. H. R.

Mývatn [↱mi.vatn], Sø i det nordlige Island
292 m o. H. i en meget vulkansk Egn. M.
omgives af Lavastrømme og har Lavabund, men
en ringe Dybde (2—7 m), fl. Næs strækker sig
ud i Søen, og der findes ogsaa en Mængde Øer
og Holme. Mange af Øerne er gl. Kratere, og
fl. er bevoksede med frodig Plantevækst og
Krat f. Eks.: Slúttnes. I Omegnen findes ogsaa
store og smaa Kratere i Hundredvis, Solfatarer
og store Lavarevner. Som Navnet antyder, er
Myg ofte til Plage for de Omkringboende. I
Søen er der godt Ørredfiskeri, og paa
Holmene ruger en Mængde Ænder af forsk. Arter.
M. er bekendt for Omegnens Naturskønheder og
besøges ofte af Turister.
(Th. Th.). B. Th. M.

Myxamøber, se Slimsvampe.

Myxine, se Rundmunde.

Myxom (gr.), en som Regel godartet Svulst,
bestaaende af Slimvæv — store, mangegrenede
Celler med slimholdig (mucinholdig)
Substans mellem Cellerne. M. er sjældent rent,
ofte er det blandet med Fedtvæv (Myxolipom),
fibrøst Væv (Myxofibrom) eller Brusk
(Myxokondrom). Ogsaa i ondartede Sarkomer kan
Slim (Mucin) indgaa som Bestanddel, ikke
sjældent sammen med Brusk eller fibrøst Væv.
Blandingssvulster af denne Art
(Kondro-fibromyxo-sarkom) forekommer bl. a. i Testis.
(E. A. T.). Johs. F.

Myxomycetes, se Slimsvampe.

Myxorrhoe [-↱re´] (gr.), Slimflaad.

Myxosporium Lk., Slægt af Melanconieæ
der optræder paa Grene af træagtige Planter;
Sporerne, der udvikles under Barkens yderste
Lag, er farveløse, ægdannede, aflange ell.
valseformede, stedse 1-rummede. Af de talrige
Arter optræder fl. som skadelige Snyltere, der
angriber og dræber Grene ell. yngre Stammer af
Eg, Bøg, Hassel, Birk, Æl, Pil, Poppel og forsk.
Naaletræer samt enkelte Frugttræer; i nogle
Tilfælde synes Frostskade at disponere for
Angrebet af M., men ofte kan saadan Disposition
ikke paavises. (Litt.: Rostrup i Tidsskrift
for Skovvæsen XIII B. 1901).
C. F.

Myxødem er en Sygdom, der skyldes en
mangelfuld Virksomhed fra Skjoldbruskkirtelens
Side. Denne Kirtel, som ligger paa den
nederste Del af Halsen, afsondrer hos normale
Mennesker et ell. fl. Stoffer, som gaar over i
Blodet, og som spiller en Rolle for Organismens
Stofskifte og Vækst. Undertiden kan der lige
fra Fødselen være mangelfuld Udvikling af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free