Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mølle - Mölle - Mølleaa - Møllebrug - Møllegrund - Møller - Møller, Carl Christian - Møller, Carl Emanuel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Danmark Vindmøllen den hyppigste Form for
M., og idet man ogsaa paa dette Omraade har
taget Teknikken i sin Tjeneste, har man ved de
nyere Konstruktioner af Vindmøller opnaaet at
besejre den vigtigste Ulempe, der klæbede ved
Vindkraftens Benyttelse: M.’s ustadige Gang,
der hindrede Indførelsen ell. i hvert Fald
væsentlig forringede Nytten af de moderne
Maskiner, som i den senere Tid er blevne indførte i
Mølleriet. Fra de ældste saakaldte Stubmøller
(Fig. 1) gik man over til den hollandske M.,
som endnu stadig benyttes, og som i
sin mest fuldkomne Form fremtræder forsynet
med »Selvsvikning«, der ved Benyttelse af
Jalousier paa Møllearmene i St f. Møllesejl og ved
Anvendelse af en sindrig Mekanisme stedse
regulerer M.’s Gang, saa at denne uden Hensyn
til Vindens Styrke og ulige Hastighed bliver
fuldstændig ensartet, samt med »Vindroset«,
hvis Opgave det er altid at holde M. nøjagtig
»i Vind« (Fig. 2).
De første Dampmøller opstod i Pennsylvania
i Amerika i Slutn. af 18. Aarh., og 1784 opførtes
Europas første Dampmølle i London. Den
første Dampmølle i Danmark, »Grynmøllen«
kaldet, blev bygget i Kbhvn 1830 (se videre under
Mølleri).
(C. Hemmerth.). N. Troensegaard.
Mölle, Fiskerleje paa Kullens Sydkyst med
(1911) 717 Indb. Byen er fra 1909 forbundet
med Höganäs ved en Jernbane og har en god
(3 m dyb) Havn. I de senere Aar er M. blevet
et betydeligt Badested med flere Hoteller.
N. H. J.
Mølleaa (undertiden kaldt Lyngby Aa),
Vandløb i det nordøstlige Sjælland, udgaar fra
den lille Bastrup Sø (c. 5 km V. f. Farum),
løber med Hovedretning ØSØ. gennem Farum-
og Furesø og optagende Afløbet fra Bagsværd
Sø til Lyngby Sø; herfra et Stykke mod N. og
endelig mod Ø., hvor den falder i Sundet ved
Strandmøllen c. 13 km N. f. Kbhvn og 20 km
Ø. f. Udspringet. Aaens hele Længde er henved
40 km, og dens Tilløbsomraade 124 km2. Paa
næsten hele Strækningen løber den gennem
særlig naturskønne Egne med skovkransede
Søer, samt Enge og Moser. Den har fra gl Tid
drevet mange Møller, og ved dens nedre Løb
(fra Lyngby) ligger mange industrielle Anlæg,
der tildels benytter dens Vandkraft, saaledes
Fuglevad, Brede, Ørholm, Ravneholm, Nymølle,
Stampen, Raavad og Strandmøllen. Fl. af disse
Steder er tillige yndede Sommerudflugtssteder
med Hoteller, Restauranter m. m.
M. S.
Møllebrug, norsk Betegnelse for
Mølleejendom, Mølleetablissement.
Møllegrund, 1) 3 km NV. f. Endelave
Vestpynt, er en ved Lavvande tør Sandplade med
store Sten. 2) i Mariager Fjord, 2 km inden for
Hadsund, strækker sig tværs over Farvandet,
men over Grunden er gravet en smal Rende
med 5,7 m. 3) i Kjerteminde Bugt, 2 km SØ. f.
Stavres Hoved; mindste Dybde er 6 m.
G. F. H.
Møller, dansk stamhusbesiddende Slægt, der
føres tilbage til Jørgen Eliasen M.
(1732—96), som var Husmand i Diernisse By under
Baroniet Holstenshuus. Hans Søn, Justitsraad
Elias M. (1761—1846), der kom i Besiddelse
af Østrupgaard i Lunde Herred, Odense Amt,
ved sit Giftermaal med Krigsraad Schebys
Enke, Anna Elisabeth Ramus, viste stor
Dygtighed som Landmand og Administrator og
indlagde sig bl. a. betydelig Fortjeneste ved
Inddæmning af over 1100 Tdr Land af Odense
Fjord, hvorfor Landhusholdningsselskabet
tildelte ham dets 1. Medaille i Guld. Han
oprettede 27. Apr. 1828 Stamhuset Østrupgaard, der,
da han var barnløs, tilfaldt hans Brodersøn,
Jørgen Jensen M. (1798—1870). Denne var
Fader til Stamhusbesidder Elias Møller
(1834—95), som efterfulgtes i Besiddelsen af sin
Søn, Hofjægermester, cand. polyt. Holger
Elias Møller (1861—1917), der efter at
have taget Embedseksamen studerede Musik, og
som 1889—95 var Violinist i Det kgl. Kapel og
fra 1885 Medlem af Nerudakvartetten. Hans
Søn, cand. jur. Thorolf Elias M. (f. 1890)
blev sidste Besidder af Stamhuset, der nu er
afløst. Det bestod af c. 44 Tdr Hartkorn af alle
Slags; 306 Tdr Land Ager, Eng og Mose, 156
Tdr Land Skov og 1110 Tdr Land inddæmmet
Strand; Fideikommiskapitaler c. 1235000 Kr.
P. B. G.
Møller, Carl Christian, dansk
Komponist og Musikdirektør, f. 2. Juni 1823 i Kbhvn,
d. smst. 19. Decbr 1893, var Medlem af H. C.
Lumbye’s Orkester, blev 1857, da Folketeatret
aabnedes, Musikdirektør ved dette, men
fratraadte denne Stilling 1864, beklædte den igen
1875—85 og var tillige om Sommeren fra 1875
til sin Død Dirigent for Tivolis Harmoniorkester.
M. var en meget frugtbar Dansekomponist
(henved 300 Danse og Marcher) og har skrevet
Musik til en Del Vaudeviller og Sangspil samt
til Bournonvilles Ballet »Fra Sibirien til
Moskov«, endvidere tre Symfonier for
Harmonimusik.
S. L.
Møller, Carl Emanuel, dansk Forf. og
Legatstifter, f. i Kbhvn 3. Apr. 1844, d. smst. 3.
Maj 1898, blev Student 1863, men tilendebragte
aldrig noget Embedsstudium. En stor Del af
sine Kræfter viede han indtil sin Død
Studenterforeningen, til hvis Fester ham skrev en
Mangfoldighed af lystige Viser og Skuespil; fl.
af disse gik senere over paa Folketeatrets
Repertoire, navnlig »De Forlovede« opnaaede en
Række Opførelser. M. leverede i det hele
adskillige Lystspil — originale og Bearbejdelser —
til Privatteatrene, til Dels i Fællesskab med
A. W. Faber. 1884 kom hans første store
Prosaarbejde »Paa Farten«, der er solgt i en
Mængde Oplag og fulgtes af em Række Romaner og
mindre Fortællinger, saaledes »Mørupperne«
(3 Bd, 1885, 1888 og 1894), »Ny paa Egnen«
(1887), »Navnefættere« (1893) og »Fra
Rosenvænget til Amager« (1896). Det er brede,
humoristiske Skildringer af det danske
Borgerskabs Færden hjemme og ude; særlig sine
Kjøbenhavneres Smaasvagheder kender M. ud og
ind og satiriserer derover med et let og ganske
harmløst Lune. — Testamentarisk oprettede
M. et Legat at uddele aarlig »til en fortrinsvis
humoristisk Forfatter« under 30 Aar; det er
dog yderst sjælden kommet Humorister til
Gode.
(S. M.). P. L. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
