- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
572

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Carl Henrik Koch - Møller, Christen Christensen - Møller, Christen Vilhelm Victor - Møller, Dagmar, f. Bosse - Møller, Didrik Magnus Axel - Møller, Erik Høyer - Møller, Ernst Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Møller, Carl Henrik Koch, dansk
Landskabs- og Blomstermaler, f. i Skelskør 2.
Septbr 1845, d. Apr. 1920, var Malersvend, før
han 1866 kom paa Kunstakademiet, som han
gennemgik indtil 1875. Fra 1874 har han paa
Charlottenborg udstillet en Rk. Billeder, af
hvilke navnlig de, der behandler voksende
Markblomster, tiltaler ved Friskhed og
kunstnerisk Følelse. Han stod Kyhn personlig nær
som Elev og Ven. 1913 tildelte Akademiet ham
sin Aarsmedaille for et lille Landskab
»Foraarssol i April«.
(S. M.). P. J.

Møller, Christen Christensen, dansk
Filantrop og Børneopdrager, f. 4. Febr 1810
ved Aalborg, d. 22. Septbr 1890 som Forstander
paa Flakkebjerg. 1829 kom han paa Snedsted
Seminarium, blev 1831 Lærer i Stephansen’s
Skole i Aalborg. Da Stephansen 1833 overtog
Fuirendal (senere Holsteinsminde)
Opdragelsesanstalt for forsømte Børn, fik M. Skolen
at bestyre og overtog 1836 den da oprettede
Opdragelsesanstalt paa Flakkebjerg ved
Slagelse. Til denne Anstalt og Filialen
Landerupgaard forblev M. knyttet til sin Død og har
udøvet en stor og velsignelsesrig Virksomhed
for de c. 1400 forsømte og vanartede Drenge,
som han har behandlet paa Anstalten, der
under hans Ledelse udviklede sig til et Mønster
for alle Institutioner med lignende Formaal.
A. Gl.

Møller, Christen Vilhelm Victor,
dansk Biskop, f. i Kbhvn 29. Maj 1845, blev
Student 1863, cand. theol. 1868. Aaret efter blev
han Kapellan i Ringsted, 1874 residerende
Kapellan ved Trinitatis Kirke i Kbhvn og 1883
Sognepræst ved den ny Skt Pouls Kirke smst.
1891 forflyttedes han til Gamborg og 1896 til
Skt Peders Sogn i Slagelse. 1905—15 var han
Biskop over Aalborg Stift. Han har virket for
Børnegudstjenestesagen og var en Aarrække
Censor ved Lærereksamen. Foruden nogle
mindre Skr har han skrevet Fortolkninger til
Højsangen (1896) og til Salmerne (1905—10). Paa
det kirkelige Omraade staar han inden for den
grundtvigske Retning.
A. Th. J.

Møller, Dagmar, f. Bosse, norsk
Sangerinde, f. 19. Decbr 1866 i Kria, flyttede 1879
med sine Forældre til Sthlm, hvor hun
gennemgik Musikkonservatoriet, og debuterede
1887 paa Operaen som Rose Friquet i »Villars
Dragoner«. 1889—90 tog hun, der imidlertid
var bleven gift med Musikeren Adolf Sterky,
fra hvem hun senere blev skilt, Undervisning
i Paris hos Désirée Artôt og optraadte efter
sin Hjemkomst nogle Aar paa Scenerne i Sthlm
og Kria; men efter at hun 1896 var bleven gift
med Arkitekt Møller, har hun kun ladet sig
høre i Koncertsalen, saavel i Sverige som paa
Besøg i Kbhvn. 1900 blev M. ansat som
Lærerinde ved Konservatoriet i Sthlm.
S. L.

Møller, Didrik Magnus Axel, svensk
Astronom, f. 16. Febr 1830 i Sjörup i Skaane,
d. 25. Oktbr 1896 i Lund, studerede i Lund,
blev 1851 Assistent ved Observatoriet, 1853
Docent i Astronomi, 1855 Observator og 1863 Prof.
i Astronomi og Direktør for Observatoriet. M.
begyndte sin videnskabelige Produktion med
Afh. »Om Lunds Observatoriums longitud« (1853)
og sin Beregning af Kometen 1852, III; men
mest bekendt blev han ved sin indgaaende
Undersøgelse over Faye’s Komet, der senere altid
benævnes Faye-Møller’s Komet (»Undersökn. af
Fayeska kometens bana« [1861]) og over
Asteroiden Pandora (»Planeten Pandoras rörelse«,
1870 og 1871), for hvilke Arbejder han 1881 fik
det eng. astronomiske Selskabs Guldmedaille.
Paa det ny Observatorium, som M. grundede,
har han anstillet talrige Observationer (»Planet-
och komet-observationer anställda på Lunds
observatorium 1867—82« i »Acta Univ. Lund.«).
J. Fr. S.

Møller, Erik Høyer, dansk Præst og
Forf., f. i Skive 28. Apr. 1818, d. i Hillerød 12.
Marts 1904, blev Student 1836, cand. theol. 1842,
personel Kapellan hos Faderen 1843—50; »efter
at have søgt over 40 Embeder forgæves« fik
han efter Isted-Slaget et Embede som Feltpræst
ved Hæren i Sydslesvig. I denne Stilling kom
han til Frederiksstad og oplevede Byens
Belejring og Stormen 4 Oktbr. Efter Krigens Slutn.
blev han som eneste Feltpræst tilbage hos de
Hærafdelinger, der endnu blev liggende ved den
holstenske Grænse. 1857 blev han Garnisonspræst
i Slesvig By, 1861 Sognepræst i Nordborg
paa Als, efter Øens Erobring 1864 afsat af Fjenderne.
1866 fik han atter Kald, Kølstrup-Agedrup
paa Fyn, og i dette Embede blev han
til 1892, da han tog Afsked og flyttede til
Randers, senere til Hillerød. 1881 var han tillige
blevet Provst i Bjerge-Aasum Herreder. Under
Forfatternavnet »En gammel Feltpræst«
begyndte M., i en fremrykket Alder, at udgive en
Række Livs- og Tidsskildringer, især fra
Feltlivet under Treaarskrigen. Hans Kærlighed til
Fædrelandet, Sønderjylland og den danske Hær
i Forbindelse med hans rige Oplevelser i hin
stærkt bevægede Tid har meddelt disse
Skildringer en Varme og Hjertelighed, som har
skaffet dem Indgang i en stor og taknemmelig
Læsekreds. 1879 udkom »Præsten i Krigen« og
»Tre af mine Venner«, det sidste Skr. med en
smuk Skildring af Hans Helgesen, 1883 »Ellen,
et Livsbillede af en trofast Sjæl«, 1890
»Overlægen«, 1894 »Livs- og Krigserindringer«, 1896
»Den gamle Præstegaard«, en Skildring af
Hjemmet i Skive.
H. L. M.

Møller, Ernst Johannes, dansk
Retskyndig, f. i Middelfart 19. Juni 1862, d. 19.
Oktbr 1916 i Kbhvn, Student 1877, cand. jur.
1883, 1887 Overretssagfører, Dr. jur. 1892,
1900 Højesteretssagfører, 1908 praktisk
Docent ved Univ., 1907 Formand for Stærkstrømsnævnet
efter L. 19. Apr. 1907. Først efter at have
gennemgaaet en solid Skole i det praktiske
Retsliv optraadte M. som Forf. med Afh.
»Bemærkninger om Panterettens Begreb (efter
dansk og norsk Ret)« (»Tidsskr. for Retsvidenskab«
IV, 1901), der efterfulgtes af det tankevækkende
»Dækningsadgang eller Fordringsret«
(1892; Doktordisputats), »Forudsætninger« (1894),
hvori han dels underkaster Forudsætningsbegrebet
en alm. Revision, dels med Front mod
Windscheid’s herhenhørende subjektive Lære
selv efter objektive Hensyn gennemfører en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free