- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland /
574

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Møller, Holger Christian Valdemar - Møller, Ida Christine - Møller, Jacob Christian Johan Hendrik Gundelach - Møller, Jens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havneudvidelserne mod S. (Bygning af Kajerne ved
Kalvebod-, Islands- og Enghavebrygge,
Spærringsanlægget med tilhørende Sluser i Kalvebods
Strand) og Brobygningsarbejderne: Langebro,
Knippelsbro og Nyhavns Bro. M. har ved sine
Arbejder haft et aabent Øje for de nyeste
Fremskridt indenfor Vandbygningsteknikken og har
med Held anvendt dristige, hidtil her i Landet
kun lidet kendte og anvendte Konstruktioner.
Da Administrationsforholdene ved Kbhvn’s Havn
omordnedes, udnævntes M. til Havnedirektør,
hvortil han, der i Forbindelse med en betydelig
Arbejdskraft sidder inde med alsidig teknisk
Indsigt og Evne og Trang til at behandle
forefaldende Opgaver efter store Linier, var
udmærket egnet, en Stilling, som han imidlertid
kun beklædte indtil 1917, da han udnævntes til
Borgmester.

Inden for det kommunale Omraade har der
været lagt stærkt Beslag paa M.’s Arbejdskraft.
Siden 1896 indtil 1917, da han overtog Posten
som Borgmester ved Kbhvn’s Magistrats 4.
(tekniske) Afdeling har han — med et enkelt Aars
Afbrydelse — været et virksomt Medlem af
Kbhvn’s Borgerrepræsentation. Paa adskillige
andre Omraader har man draget Nytte af M.’s
Indsigt. Han har saaledes været Medlem af den
vestjydske Havnekommission 1917 og af flere
andre af Stat og Kommune nedsatte
Kommissioner. Han sidder i Bestyrelsen for flere tekn.
Sammenslutninger og har været Formand for
Dansk Ingeniørforening og Den tekniske
Forening. Ogsaa Idrætten, navnlig Rosporten og
Gymnastikken, omfattes af M.’s Interesse. Han
var Medstifter af og i henved en Snes Aar
Formand for Kbhvn’s Gymnastikforening og for
Dansk Gymnastikforbund og har i det hele paa
forsk. Maade virket for Fremme af Sporten her
i Landet, hvortil bl. a. hans Virksomhed
saavel ved Havnen som i Kommunens Tjeneste har
givet ham god Lejlighed.
J. M-P.

Møller, Ida Christine, dansk
Operasangerinde, f. i Hull 2. Juli 1872, kom som
ganske lille til Kbhvn, er bleven uddannet af Fru
Keller og debuterede 1894 paa Operaen i Kbhvn
som Nattens Dronning i »Tryllefløjten«. Den
sympatetiske, lyse og bøjelige Sopranstemme i
Forbindelse med et musikalsk Naturel og en
indtagende scenisk Fremstillingsevne skabte
hende hurtig et stort Repertoire, bl. a.
Vilhelmine i »Ungdom og Galskab«, Blonde i
»Bortførelsen fra Seraillet«, Zerlina i »Don Juan«,
Susanna i »Figaro’s Bryllup«, Anna i »Hans
Heiling«, Aase i »Drot og Marsk«, Feltmarskalinden
i »Rosenkavaleren« o. s. fr. 1901 søgte M.
yderligere Uddannelse hos Devillier i Paris. 1910—11
fulgte hun med Vilh. Herold, da han
grundlagde en Opera paa Dagmarteatret, men vendte
derefter atter tilbage til Nationalscenen. 1907
udnævntes M. til kongelig Kammersangerinde.
S. L.

Møller, Jacob Christian Johan
Hendrik Gundelach
, dansk Kirurg, f.
7. Aug. 1797 i Aarhus, d. 6. Maj 1845 i Kbhvn.
M. blev Student 1815, tog kirurgisk Eksamen
1821 og kom ind som Kandidat ved Frederiks
Hospital. Han vandt Univ.’s Guldmedaille for
Besvarelsen af Opgaven i Medicin 1824 og blev
s. A. Reservekirurg baade ved Hospitalet og
ved det kirurgiske Akademi, hvor han 1826 blev
Adjunkt. Fra 1828—31 opholdt han sig
udenlands, navnlig i Paris, hvor han under
Dupuytren studerede Kirurgi. 1830 udnævntes han til
Overkirurg, ved Frederiks Hospital, 1831 til
Prof. ekstraord. ved det kirurgiske Akademi,
1833 kom han ind i dettes Bestyrelse. M.’s
Virksomhed paa Frederiks Hospital betegner en ny
Æra. Han organiserede en fortræffelig klinisk
Undervisning, indførte daglig Journalskrivning
og hævede paa alle Maader det
videnskabelige Niveau, omend han i Begyndelsen havde
Uheld med sig. Efter et Aars Virksomhed
udgav han »Det kgl. Frederiks Hospitals kirurgiske
Aarbog«, et noget umodent Værk (1832), der
skarpt kritiseredes af »Tre Læger« (J. C.
Bendz, M. Djørup og A. G. Sommer) og gav
Anledning til megen Polemik. Da det
kirurgiske Akademi 1842 sammen smeltedes med det
med. Fakultet, blev M. Prof. ord. i dette,
Assessor i Konsistorium og Medlem af
Sundhedskollegiet, men 1844 maatte han tage sin Afsked
p. Gr. a. Sygdom. Studenterne hædrede ham
med et Fakkeltog, og 1849 rejste danske Læger
et Mindesmærke paa hans Grav. Han stiftede
det G.-M.’ske Legat. Fra hans Pen foreligger
nogle Oversigter og kasuistiske Meddelelser.
J. S. J.

Møller, Jens, dansk Teolog og Historiker,
f. 19. Marts 1779 i Karrebæk Præstegaard, d.
25. Novbr 1833 i Kbhvn. M. blev 1797 Student,
1800 cand. theol., 1802—08 var han Adjunkt ved
Latinskolen i Slagelse. 1801 konkurrerede han
sammen med L. S. Platou og Oehlenschläger
ved Besvarelsen af en Prisopgave om den
nordiske Mytologis Værdi for Digtningen, han
opnaaede et Accessit; Aaret efter fik han’ Univ.’s
Guldmedaille for en filologisk Afhandling, og
1806 fik han Videnskabernes Selskabs
Guldmedaille for en historisk Afhandling, 1808 blev
han ekstraord. Prof. i Teologi, 1813 blev han
Dr. theol. og ord. Prof. M. var nærmest
Kirkehistoriker, og det er som Historiker, han fik
Bet. ud over sin Samtid. Han skrev Biografier
over mange af Danmarks fremragende
Personligheder baade i Kirke og Stat, mest Bet. har
hans Samlinger til Christian VI’s Historie haft.
Han havde et bestemt Formaal med sin
Historieskrivning: Fædrelandets Forherligelse,
hvorfor han ogsaa i alt for høj Grad
fremhæver Lyssiderne i sine Biografier, men han søgte
saa vidt muligt at se de historiske
Personligheder i deres egen Tids Lys. Som teologisk
Prof. havde M. ikke nævneværdig Bet., det er
som Udgiver af »Teologisk Bibliotek« og »Nyt
teologisk Bibliotek« (40 Bd, 1811—32), han fik
størst Bet. for Kirken. Han vilde gælde for
bibelsk Teolog og tog som saadan Afstand baade
fra Rationalismen og dens Modstandere, men
han søgte som Historiker at forstaa begge
Retninger og holdt sit Tidsskrift aabent for enhver
Anskuelse; dog holdt han det uden for den
Grundtvig’ske Strid, og den Grundtvig’ske
Kampretning havde naturligvis svært ved at
forstaa en Natur som M. Han udgav
»Historisk Kalender« (I—III, 1814—17, sammen med
Engelstoft), »Tidsskrift for Kirke og Teologi«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:43 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/17/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free